Om præcis ét år...
Mandag d. 17. april 2006 ... så har jeg haft min første arbejdsdag og sidder sikkert og sumper i sofaen, imens Frank må lægge begge piger i seng, fordi jeg er for træt! Tænk et helt år - og alligevel ved jeg at det vil gå alt for hurtigt, for de første 3 måneder er nemlig forsvundet ud i den blå luft! Så jeg vil nyde mine børn, min mand og min "frihed" i fulde drag - den barske hverdag med 2 jobs og begge børn i "pleje" kommer tids nok - og alt for hurtigt!
			I lørdags tømte Amalie og Frank sandkassen for gammelt sand og den blev fyldt med nyt og lækkert. Johanna var ikke helt glad for at sidde der i det halvvåde sand - men det fortog sig lidt og jeg er sikker på at hun med tiden nok skal blive en sandkassepige ligesom sin søster!
			I går søndag var vi inviteret til påskefrokost og æggejagt hos min veninde og hendes familie. Vi tog lagkage med til kaffen - så var Johannas fødselsdag ligesom dækket ind. Men Johanna er altså ikke alt for glad for alt den opmærksomhed - og måtte lige ty til sin tommel for at få lidt trøst... Jeg får ondt i maven, når hun reagere sådan - fordi det er jo fordi, at hun ikke er helt tryg endnu! Og så får hun en masse krus, kram og omsorg - og skærmer hende lidt fra "festen"
			Vel hjemme igen - Johanna sidder med mig i sofaen og vi leger med hendes nye dukke Ma Rui (Mary). Når jeg siger "ae ae" så får den et par på kassen - det er hendes aen... Det er da ikke til at stå for...
De sidste mange uger har vi kunne lægge Johanna og så er hun faldet i søvn i løbet af 5 min. - vel at mærke uden at vi har siddet ved hendes side. Men på hendes fødselsdag og i går efter at vi havde været i byen og hun igen havde været midtpunkt, da har hun haft svært ved at falde i søvn. I går faldt hun langt om længe i søvn i mine arme ca. ½ time efter hun normalt falder i søvn - jeg tror simpelthen at der har været for mange indtryk og mennesker at forholde sig til! Hun har heldigvis ikke været mærket af det om natten, hvilket har været dejligt for os alle - til gengæld har Amalie haft nogle nætter her i påsken, hvor hun har moslet og talt og holdt både Frank og jeg vågen... Den anden aften fik vi rester fra fødselsdagen - frikadeller og flødekartofler - Johanna spiste næsten en hel frikadelle og lidt af kartoflerne - men det skulle bestemt ikke deles i små stykker, hun skulle selv bide af det. I dag havde Amalie og jeg lavet minipizzaer. Johanna skulle have en omgang glasmad - men der var ris i, så det gled så absolut ikke ned - men det gjorde ½ minipizza (og en omgang pulvergrød)
Den første fødselsdag...
Lørdag d. 15. april 2006 Den første fødselsdag kom og gik! Det var en rigtig dejlig dag - også selvom Johanna ikke helt vidste, hvad alt det hurlumhej gik ud på!
			Vi starter altid fødselsdage inde i dobbeltsengen med at pakke gaver ud. Johanna var egentlig ret ligeglad med at pakke ud, gaverne var også lidt ligegyldige. Dog faldt denne pipfugl i god jord og hun havde fat i den mange gange i løbet af dagen (indtil den blev væk og er desværre endnu ikke fundet)
			Far - det er dælme lidt kedeligt med alle de gaver - gaaaaaaaab! Ikke smart at gabe når sutten er i munden.
			Amalie syntes, at Johannas gaver var meget spændende - og der skulle lige leges lidt med det nye fødselsdagstog (som hun nok også selv vil nyde godt af til hendes kommende fødselsdage!)
			Ovenpå havregrøden kan der da godt lige klemmes en lille fødselsdagsmorgenmadsbolle ned - faren var nemlig så sød at køre til bageren efter morgenbrød.
			Amalie syntes at der gik laaaaaaaaaaang tid indtil gæsterne kom til frokost kl. 12. Ventetiden gik bla. med at synge for fødselsdagsbarnet:)
			Johanna syntes bestemt, at denne musikdåse med dansende sommerfugle, var den bedste gave.
			"Hvad er det I gør mor - hvorfor synger I allesammen?" Johanna syntes, at det var lidt underligt, at 18 mennesker sang for hende - hun kikkede meget undrende frem og tilbage på os alle.
			Lagkagen den var god - men til fleres store ærgelse ville hun ikke rigtig pille for meget i den med fingrene, så den blev spist pænt med ske!
			Johanna ved gavebordet - og det er ikke gaverne hun er interesseret i men derimod fødselsdagskortene, som får al opmærksomheden - og de får også lige tænderne at føle...
			Efter en lang og begivenhedsrig dag så er det godt at sove...
Dagen før dagen...
Torsdag d. 13. april 2006 Tøserne snuer dejligt dejligt i hver deres seng - om end det tog Amalie laaaaaaaang tid at falde i søvn, for det første var hun sur over, at fasteren ikke skulle i seng samtidig med hende, for det andet så var der mange tanker om lillesøsterens fødselsdag i morgen, der spøgte i hendes lille hoved! Jeg fatter ikke, at hun ikke bare lagde sig ned og faldt i søvn med det samme, eftersom at hun har været vågen siden 4.30 i morges!!! Dét er altså tidligt, skal jeg hilse og sige. Kl. 6 begyndte hun at rydde op - der skulle jo være plads til fasterens madras på gulvet og vi havde sagt at den ikke kunne ligge ovenpå alt legetøjet. Kort tid efter begyndte Johanna at hoste inde fra sin seng - og Amalie svarede ved at hoste igen. Det stod vel på et par minutter - og vi var færdige af grin, for det lød bare for komisk!
			Ved frokosttid hentede vi faster Dorte ved toget - Johanna og Amalie har kæmpet om hendes gunst lige siden! Sidst på eftermiddagen fik fasteren æren af at putte begge piger i bad - Amalie er begyndt at bade i badedragt!
			Johanna er bare en dejlig charmegøj - der endnu ikke har lært at der findes badedragter!
Alt er mere eller mindre klar til i morgen - i hvert fald næsten alt det, der kan gøres klart, så vi skal gøre mindst muligt inden vi får frokostgæster. 19 stk. - det kan da fylde stuen op - og så er det kun den nærmeste familie minus 4 stk.! Det er lidt svært at fatte, at det er Johannas fødselsdag i morgen, for vi har intet at forholde os til andet end en dato på et stykke papir. Og så står der jo endda at fødselsdagen bare er anslået, den kan være op til 3 dage før. Jeg har gået rundt hele dagen med den fornemmelse, at det er i dag for et år siden, at hun blev født - meget, meget underligt. Men det får vi jo aldrig at vide...
Og endelig kom påskeharen til Trørød...
Onsdag d. 12. april 2006
			Langt om længe kom posten med pakken, som jeg kikket laaaaaaaaaaangt efter hver dag! Der var afsender på - så jeg fik ikke lov til at gætte mig til hvem den var fra - sjovt nok fra en jeg kender i blogland, nemlig Frederikke (og familie). Amalie fik lov til at åbne - for hvad gør man ikke for husfredens skyld - men jeg så ivrigt til. Og ud af papiret kom denne fine påskeklokketing, som nu hænger på sømmet til misteltenen. Tak Frederikke - den er bare så sød!
Pt. sover Johanna middagslur, Amalie fræser rundt på sin cykel og Frank er i haven! Jeg skal til at sy lidt - det er dælme for koldt for mig til at være ude, selvom Amalie gerne vil have mig til at gå over på skolen med hende, hvor hun rigitg kan fræse rundt. Men jeg skal passe lidt på mig selv skal jeg, for i går fik jeg penicillin igen. Mandag aften fik jeg lige pludselig ondt på halsen og var vildt hævet og lægen kunne så i går konstatere en infektion i en kirtel - så nu er jeg atter på penicillin. Jeg har det heldigvis meget bedre i dag, men føler bestemt ingen trang til at gå udi kulden!
			Rigtig god påske til jer alle - vender tilbage efter Johannas fødselsdag!
Udeliv...
Mandag d. 10. april 2006
			Med et par regnbukser kan man komme langt uden at blive våd/fugtig! Men græsset er bare ikke noget, som Johanna kan lide at røre med - underligt nok kravler hun let og elegant over vores elefantriste?!!
			Se her - på fliserne går det bare der-ud-af!
			Johannas første gyngetur - en STOR succes! Faderen havde travlt med at skubbe begge piger - imens jeg fik mig en kop kaffe med Helle indenfor:)
Og sparegrisen (der er en and) blev slagtet...
Lørdag d. 8. april 2006
			... og indkøbt blev en rigtig fin rød cykel! Endelig oprandt dagen, som vi har længe snakket om - dagen hvor Amalies spareand måtte åbne bugen og kontoen i Sydbank blev halveret for at barnet kunne få sin nye cykel - en rigtig fin rød en - og som allerede er brugt i mange, mange timer!!! På billedet er vi lige kommet hjem med det nye vidunder, Amalie har fået nederdelen af, for den er ikke til at cykle i, når benet skal op og ned hele tiden! Og så går det ellers der-ud-af skal jeg lige hilse at sige!
			Johanna NØD at være ude - og kravler bare der-ud-af på fliserne. Håber snart at det bliver lidt varmere, så hun kan komme lidt mere ud, men der er bare stadig for koldt på jorden til at hun kan kravle der i længere tid. Læg venligst mærke til snørebåndene! Som sin søster i samme alder så er snørebånd meget interessante og skal bestemt ikke være bundet...
			Uhm - et snørebånd kan man også gumle på! I går købte jeg Johannas første par udesko. Hun kan godt nok ikke gå rigtigt endnu, men hun vil så gerne ud at kravle og der skal være noget på fødderne. Fødderne blev målt til en str. 21 - eller dvs. 19/20 men hun mente ikke at skoen skulle være mindre end 21. Jeg synes bare, at den ser kæmpe stor ud... Hjemme i gemmerne fandt jeg et par af Amalies gamle sko i samme str. og vil derfor returnerer de nye - og bruge pengene på en lækker inde-gå-sko når den tid kommer!
			Amalie har brugt det meste af dagen udenfor på sin nye cykel. I eftermiddag kom Rosa med ud - også i flyverdragt - bagpå cyklen i cykelstolen! I haven har hun indtil videre fået lov til at cykle uden cykelhjelm, men udenfor haven så skal hjelmen på!
Posten kom i øvrigt med en rigtig dejlig overraskelse til mig! Rikke havde sendt mig sin gamle Marie Kikse dåse - fyldt med ikke Mariekiks men med påskechokolader! UHM!!! TAK Rikke!!! En af chokoladerne blev brugt til "lokning" af Amalie. Hun blev meget sur over, at Frank ikke kunne være mere udenfor, imens hun cyklede rundt og ville heller ikke med ind og satte sig så bare på jorden og græd bitre tårer over at verden er SÅ uretfærdig! Men med en chokolade blev den god igen!
Vi er her stadig...
Torsdag d. 6. april 2006
			... men dagene er bare fyldt op, så der er ikke så megen tid ved computeren! Men vi er her - og se bare hvor dejlig mindstepigen stadig er!
Søndag var vi til 45-års bryllupsdag hos mine forældre - vildt - tænk at have været gift i 45 år!!! Johanna hyggede sig gevaldigt men sidst på eftermiddagen var hun mættet af indtryk og nye ansigter, så vi kørte hjem efter hun havde spist sin aftensmad. Sådan ca. 10-15 minutter før vi var hjemme, lavede hun en ordentligt lugtelort - fy-for-den-da siger jeg bare. Den STANK!!!!! Frank startede for udblæsningen - hvilket gjorde at han fik frisk luft oppe foran, men mig der sad bag i bilen sammen med Johanna - ja jeg sad stadig i stanken! Yummi!!! Amalie, der er blevet meget interesseret i bilmekanik, efter at hun er rykket op på forsædet, spørger på vejen dertil "far, hvorfor er der så meget gas på?" Det var så et spørgsmål om, hvorfor vinduesviskerne de kørte så hurtigt!!! Mandag morgen vågnede Johanna op temmelig snottet og har været det lige siden. Hun har været lidt pjevset og sovet mere om dagen lige siden - og blev af samme grund heller ikke vaccineret til 1 års undersøgelsen i tirsdags. Vi kom dog alligevel i legestuen - for hun havde det ok. Hun er stadig ganske frygtløs og kravler alle steder hen! Tirsdag formiddag tog hun en lang og god formiddagslur - faktisk vågnede hun først, da jeg hev hende op af barnevognen henne ved lægen. Vores læge synes stadig, at hun er dejlig (hvilket hun jo også er!!!) men hun var lidt bekymret over hendes vægt?!! Hun mente ikke, at Johanna havde taget nok på, siden vi kom hjem. (Vejer nu 10,1 kg, for 11 uger siden 9,5 kg - 600 g på 11 uger er det ikke ok når man er 9-12 måneder?) Jeg er ikke bekymret - hun spiser, hun har sul på kroppen og ikke mindst så TRIVES hun ganske godt. Hun er for det meste en rigtig glad pige og der er gang i hele tiden, så nej, jeg er ikke bekymret! Men når hun skal vaccineres her efter påske, så vil hun gerne veje hende igen - og det skal hun da få lov til! Da Amalie var lille, gik vi til kontrolvejning hos sundhedsplejersken fra hun var et par måneder gammel og et par måneder frem - og det var ganske rædselsfuldt! Amalie var og vil altid være en splejs (som begge forældre også var da de var børn, så hvordan kan det blive anderledes???) og jeg ville gerne helst amme pga. Franks astma. Det viste sig jo også, da hun så begyndte at få vælling/grød, at hun tog meget lidt på af det. Tirsdag blev også dagen, hvor jeg for første gang hørte Amalie brokke sig over at have en lillesøster! Om end at hun selv var lidt skyld i det... Hun havde kaldt på Johanna og vist hende at hun havde taget sin støvsuger frem - og den er Johanna ikke bare vild med, næ hun er helt skør med den! Og Johanna kravlede jo bare efter hende, imens Amalie "støvsugede" stuen "for her trænger altså moar!" - ja ja jeg ved det godt, men nullermændene har da ikke bidt os endnu... "Mor, det er altså irriterende med en lillesøster, der hele tiden kravler efter en" - og så lagde hun støvsuger helt op i hjørnet af sin seng, hvor den ivrige lillesøster bestemt ikke kunne nå den. Onsdag morgen vågnede Johanna kl. 5 - lige en time for tidligt efter forældrenes mening (ikke at Frank vågnede før hun havde snakket i 10 minutter, men det var alligevel for tidligt!) Hun lå i 15 minutter i sin egen seng og bare snakkede - jeg håbede vel på, at hun faldt i søvn igen - men efter de 15 minutter tog jeg hende op og vendte tilbage til vores seng, hvor jeg sad med hende i mine arme, som om hun var en lille bitte baby, der skulle sove. Efter 10 minutter måtte jeg skifte arm og efter 5-10 minutter mere faldt hun i søvn igen! Og så sidder man der og tør ikke rigtig bare lægge barnet fra sig, så jeg gled langsomt ned i sengen igen og kunne stille og roligt lige trille hende ned på sengen, hvor hun så sov i 15 minutter mere! Men så var det også lidt mere stå op til end det var første gang at hun vågnede! Jeg havde regnet med, at hun så tog en lang formiddagslur (og at jeg kunne tage hende direkte op fra barnevognen til bilen når vi skulle i mødregruppe) men efter 35 minutter skreg hun helt vildt. Jeg fik dog trillet hende i søvn op og ned af vejen, men 2 minutter efter at jeg havde stillet barnevognen fra mig, da skreg hun igen. Og så kom hun op! Og var ganske medgørlig - indtil til slut i mødregruppen, hvor hun var træt og sulten, nøj hvor var hun ked:( Heldigvis havde Frank lovet at hente Amalie fra børnehaven, så Johanna blev ikke forstyrret i sin eftermiddagslur og det var nok meget godt, at hun fik en god og lang skraber!
			Om eftermiddagen kom begge piger i bad - jeg kender ingen med så sure tæer som Johanna... Her ses hun med punkerhår efter baddet.
			Badenymfen Amalie fik lidt længere badetid - men hun er heller ikke snottet om end hendes stemme er ved at forsvinde...
I dag torsdag - ja moaren har fået gjort lidt rent, for det trængte der jo til, alt imens lillepigen sov en dejlig 2 timers formiddagslur. Lige inden hun vågnede havde jeg fundet pung og indkøbsseddel frem og så begav vi os til Suppe Brugsen for at få handlet lidt ind. Tænk vi har været hjemme i 10 uger nu, og det er første gang at jeg handler med Johanna i barnevognen en formiddag. Jeg var vel i samme Suppe Brugs 2-3 gange om ugen med Amalie, da hun var lille - men da skulle jeg heller ikke af sted hver eftermiddag for at hente en storesøster! Da posten kom havde han foruden en masse breve til Amalie (det barn får uanede mængder af post fra sin faster og så et postkort fra farmor/farfar der er på ferie) et nyt sygesikringskort til Johanna med hendes danske navn! Det var en god fornemmelse at få det - nu er det hele ligesom rigtig på plads! Johanna har i de sidste dage gået lidt selv - eller dvs. vi holder hende i hænderne og så stavre hun der-ud-af - indtil det går for langsomt og hun lægger sig på alle fire for at kravle! Hun har jo virkelig nægtet at gå, så det er store sager! I morgen går Amalie på påskeferie, Frank skal lige på arbejde mandag men ellers har vi fri hele påskeugen alle sammen. Men der bliver jo nok nok at se til - med en 1-års fødselsdag lige om hjørnet (langfredag). Vi bliver "kun" 17, da 6 har meldt fra (og det er kun den nærmeste familie vi taler om her...)
Så er hun endelig på papiret vores!!!
Lørdag d. 1. april 2006 Endelig kom adoptionsbevillingen - Johanna er nu endegyldigt vores datter på lige fod med Amalie! HURRA!!!!!!!!!!! Jeg vidste nu godt, at den ville komme i dag, for "damen" i Statsamtet ringede i går (på min mobil hvordan hun så end har fundet det nr?). Hun skulle lige høre, om det var Johanne eller Johanna hun skulle hedde, for Amtet havde jo i deres papirer skrevet begge dele forskellige steder i teksten, hvilket vi havde gjort dem opmærksom på! Og hvorfor er det så lige, at vi får alle disse papirer til gennemlæsning, når de ikke bruger vores rettelser alligevel? Ja, man kan undres! Men det er også lige meget for Johanna er VORES nu (eller til låns for det er ens børn vel kun - til låns...) Her i formiddags har Johanna været med mig i Lyngby (for at købe fødselsdaggave til hende selv, men det lagde hun vist ikke mærke til...). Hun hyggede sig så meget - sad der i indkøbskurven og charmede sig ind på alle og enhver der kikkede på hende! Imens var Frank og Amalie i haven - hvilket de begge har nydt i fulde drag. Når Johanna vågner skal vi til min veninde + familie til kaffe/aftensmad - jeg glæder mig. De har 3 børn, hvor Amalie aldersmæssigt er ca. i midten af deres 2 store, så de leger godt sammen. Den mindste er yngre end Johanna og ikke så mobil endnu - men de 2 skal nok også komme til at lege fint sammen. Johanna og jeg var der også i torsdag i nogle timer - et af vores første rigtige besøg. Hun syntes, at det var ret spændende i starten, men blev lidt stille og "tommelsuttende" efter en tid - nok så udadvendt og eventyrlysten hun kan være, så bliver hun også overmandet af "noget der er for stort eller ukendt". Hendes kræsenhed kom også op i damen - jeg havde kun taget noget gulerodsmos med, fordi jeg tænkte at jeg bare kunne lave grød af deres havregryn... Men de var en anden slags end dem herhjemme og de klumpede for meget... Så det gad damen ikke spise! Min venindes lille dreng fik for første gang serveret øllebrød - og det gad han ikke spise - så det overtog jeg til Johanna. Hun ville heller ikke røre det - men efter en time, en opvarmning og tilsætning af modermælkserstatning så gled det ned! For- og eftermiddagsmad er ved at være et ukendt begreb - jeg får hende slet ikke til at spise noget om formiddagen - om eftermiddagen kan der klemmes lidt ned - helst mos af en ellers anden slags, men jeg vil altså helst kun give frugt om eftermiddagen i små stykke, så hun lærer at spise det også!