| Så er hverdagen begyndt... | ||
 Mandag d. 27. februar 2006Så blev det mandag - den første mandag i mit nye liv... Og hvor er det TYPISK - begge piger har vågnet lidt over 6 i weekenden, men her til morgen måtte Frank vække Amalie 6.50 (de skulle jo af sted ca. 7.30) og derefter vækkede Amalie og jeg Johanna - der bestemt ikke gad vågne. Øj, hvor sov hun godt! Men jeg vidste bare, at skulle hun nå at sove en formiddagslur, inden vi skulle i legestuen, så skulle hun også op der. Og under alle omstændigheder skulle hun op, så hun kunne se at far og Amalie gik! I sin tid vækkede vi også Amalie - både fordi vi skulle flytte hendes dagsrytme, eftersom at hun faldt sent i søvn, men også for at Frank lige kunne nå at sige godmorgen og farvel. Og det var en god rytme. Efter at Johanna og jeg fik vinket farvel i kontorvinduet, skulle jeg i bad. Jeg har ikke været alene med Johanna før, hvor jeg skulle i bad, så det skulle jo lige afprøves. Jeg lukkede alle døre i gangen på nær den til badeværelset og til Johannas værelse, for så kunne hun kravle rundt der - men hun stod bare og gloede på mig det meste af tiden, imens jeg stod der i badekarret under bruseren. Så det gik jo ganske fint. Bagefter "legede" vi med støvsugeren - hun er bare for vild med den støvsuger - så hvorfor støvsuge når hun sover, når det er en ganske god beskæftigelse at kravle efter den, imens jeg støvsuger! Støvsugerhovedet især er hun vild med - og hun er slet ikke bange. Det er mere mig, der er lidt bange, fordi hun jo godt kan lige at gnaske på ledningen, når hun lige ser sit snit til det... Bagefter var det tid til formiddagsflasken og så ud at sove - og på trods af at hun ikke havde været vågen i helt 2 timer endnu, da jeg lagde hende, ja så sov hun ret hurtigt Vi havde en hyggelig formiddag i legestuen - jeg fik snakket lidt med faren til drengen, der havde slået hende i sidste uge - ikke for at være bebrejdende, fordi jeg ved jo, at det sker - men man skal dælme ikke slå til en lille pige, der er meget mindre end en selv! Vi slog også katten af tønden - Johanna havde i øvrigt sin prinsessekrone på. Johanna slog en enkelt gang til tønden - eller var det mest mig - ellers kikkede vi bare på. Men hun var ikke så glad for at kikke på - hun ville meget hellere hen at røre ved tønden og alle serpentinerne der hang fra den. Vi gik tidligt hjem, for jeg kunne mærke, at hun var træt, og vi skulle jo lige nå hjem og få noget mad, inden prinsessen skulle sove igen. Jeg havde regnet med, at hun ville sove hele vejen til børnehaven - men nej, hun nåede at vågne lige, inden vi skulle af sted. Hun kikkede MEGET rundt i bussen - gad vide hvad hun tænkte! Det gik fint med at hente Amalie - men det tager altså 1 time og 15 min fra jeg går hjemmefra til vi er hjemme igen. Bussen kører "kun" hver 20. minut - og hvis jeg løb fra bussen til børnehaven og hev Amalie med igen hurtigt, så kunne vi nå den før - men så er det heller ikke sjovt! |
||
 |
Søndag d. 26. februar 2006 Johanna har fundet sit favorit program - Traktor Tom! Amalie har en DVD med Traktor Tom - og Johanna går helt i selvsving, når hun ser den! Hun siger mange lyde, kravler hen til fjernsynet, hvor hun så rejser sig op og står mere eller mindre hele tiden sådan som på billedet! Det er godt at filmen kun er 2*10 min! |
|
| Der er sket mange andre ting i weekenden - men jeg er for træt til at berette og vil snart finde min seng! I morgen har jeg aftalt med Amalie, at hun får en fridag hjemme, fordi både min veninde kommer på besøg med hendes 6 måneder gamle søn - og så har mine forældre inviteret sig selv på besøg også, da de alligevel er her i området! En dag ude i fremtiden, når jeg har tid og overskud (for det er da utroligt så hurtigt man kan få sine dage fyldt op - onsdag skal jeg i mødregruppe, torsdag kommer sundhedsplejersken og fredag - der skal jeg bare IKKE ud af huset om formiddagen, det er helt sikkert!) så må jeg fortælle om Amalies tese om hvad der er sket med Mathias og Simon - og om Johannas sære aftenspisevaner! |
||
| Fastelavn er mit navn - og et stort velkommen til den nye side... | ||
|
Fredag d. 24. februar 2006 Ja, selvom siden ikke er helt færdig, så barsler jeg med den nu - for så er jeg fri for at skulle flytte flere nye indlæg:) Jeg har valgt, at lave en ny side for begge piger (og mig), fordi jeg synes, at Lille Stjernebarns siden nu er afsluttet - og jeg orker ikke at lave 2 sider som Amalies gamle - måske også fordi den ikke helt egner sig til det som jeg pt. har brug for - nemlig en slags blog. De gamle sider vil dog fortsat kunne findes, men jeg vil nok "muge lidt ud" i dem hen ad vejen! Jeg håber, at du/I synes, at den er ok - læse- og brugervenlig - ris som ros tages imod! |
||
 |
I dag er der fastelavnsfest i Amalies børnehave, så i morges kom der endnu et par billeder i kameraet! Jeg har fundet en god måde at tage billeder af Johanna på - hun skal bare sidde i sin Trip-trap stol for så kan hun ikke kravle hen til kameraet! Jeg tror at dette billede passende kan kaldes "en grimasse der kan passe..." |
|
 |
Og Amalie hun er her! En rigtig fin kineserpige med hat, sko, taske, pung, vifte og kjole fra Kina - der er sågar en mønt og seddel i pungen fra Kina også! Jeg håber, at viften har overlevet dagen i børnehaven, det andet skal nok holde... |
|
|
I dag er sidste dag med Frank hjemme på en almindelig ugedag - det bliver nok ret tomt i huset i den kommende tid - men jeg er et skarn for jeg glæder mig også (også selvom jeg selvfølgelig ikke får så megen tid til mig selv). I går havde vi besøg af farmor, farfar og de 2 older (Franks mormor og farmor). Det er 3. gang, at farmor og farfar ser Johanna og på de 3 uger, der er gået siden sidst, siger de, at der er sket SÅ meget med hende. Og det er jo svært for os at se - når vi nu går i det til dagligt! Selvfølgelig kan vi da se/mærke at hun vokser og lærer ting, men det er noget andet, når man kommer udefra! Johanna er VILD med sin farfar - ligesom Amalie - det er faktisk ret bedårende at se på! Hold da op hvor hun gjorde kur til ham! Olderne var glade for at se Johanna - jeg tror, at de har været meget bange for at hun "ikke var normal" i sin udvikling og "har manglet noget" - men hun er jo helt perfekt! Specielt efter at hun har fået os til familie! |
||
 |
Onsdag d. 22. februar 2006 Johannas veninde Anna var på formiddagsvisit med sin mor Helle - og se lige hvor dygtig Anna er!!! De legede ret fint ved siden af hinanden - tog af til hinandens ting, men var også gode til at nappe det tilbage igen. Anna har den fordel - og den viste hun også - at hun kan gå. Så nap, nap fra Johanna og så afsted - men Johanna kravlende bagefter sig! De skal nok få stor glæde af hinanden! |
|
| Tand nr. 8 og på besøg i legestuen... | ||
|
Mandag d. 20. februar 2006 Så er det blevet mandag - 5 dage siden jeg sidst skrev - og vi har meget nyt at fortælle (og nu må jeg se om jeg kan nå det inden Johanna vågner op af sin eftermiddagslur, fordi i aften skal jeg i byen med de andre tøser i min "netmødregruppe". Helle henter mig 18.45 - så Frank skal lægge begge piger! Onsdag eftermiddag opdagede jeg tand nr. 8 i Johannas mund! Så nu har hun 4 ovenpå og 4 nedenunder - og jeg siger bare: stik ikke fingrene ind i hendes mund for hun bider hårdt! Tanden er stadig lille bitte, men den skal nok vokse sig stor! Torsdag havde vi besøg af et par fra rejsegruppen, som bor tæt på os! Det var rigtig dejligt at se dem igen - pigerne var stort set ligeglade med hinanden - dog skulle de lige "gafle" lidt legetøj fra hinanden, men ellers var der ikke megen kontakt! Amalie var vildt glad for at få besøg - hun snakker rigtig meget om netop dette par, de har virkelig gjort et stort indtryk på hende! Torsdag var også dagen, hvor vi fik papirerne til gennemsyn og underskrift fra Amtet ang. den endelige adoption af Johanna. På papiret står Amalie opført som vores "fælles livsarving" - jeg fik et helt sug i maven, da jeg læste det - sådan har jeg aldrig tænk på hende! Når ansøgningen er gået igennem - hvilket kan tage 1-4 måneder efter hvad jeg har hørt - så er Johanna helt og holdent "vores" (et barn er vel i bund og grund sin egen, men jeg tror godt at du/I ved, hvad jeg mener!). Indtil da - ja, da ved jeg ikke hvis hun er? Det var i øvrigt ikke den store succes at se "Lille Kylling" med Amalie - den var for voldsom, så hun sad på skødet af mig det meste af tiden. Da der var 5 min. tilbage, ville hun hjem, men da syntes jeg, at vi skulle se det sidste - også for at hun fik det afsluttet og enden blev god igen! Jeg fatter ikke, hvor alle de nullermænd kommer fra. Før i tiden - dvs. for bare to måneder siden, støvsugede jeg/vi max. 2 gange om ugen - ofte kun en, hvilket var lige i underkanten, men det var altså sådan det hang sammen. Men efter Johanna er kommet til - og vi alle tusser rundt herhjemme - da skal vi have fat i støvsugeren min. hver anden dag! |
||
 |
Lørdag d. 18. februar 2006
Johanna er heldigvis glad for støvsugeren - meget nysgerrig som hun er, kravler hun efter den, rejser sig op af den og vil gerne røre ved mundstykket! Amalie har altid hadet støvsugeren - "Den larmer" råber hun (hun hader høje lyde og det er først inden for det sidste ½ år, at jeg kan bruge håndmixeren, når hun er tilstede!) |
|
 |
Søndag d. 19. februar 2006 Amalie har givet Johanna sit hårbånd på! |
|
 |
Og Amalie med mælkeskæg! | |
 |
Og en lille pige der for en gangs skyld ligger stille på puslepuden! |
|
 |
Mandag d. 20. februar 2006 I dag var vi i legestue i kirken - det var underligt at være der igen! Helle og Anna var der også og en 3. fra den lokale "adoptionsmødregruppe", som jeg jo så mødte for første gang! Der var selvfølgelig også en masse andre børn - den ene lidt for voldsom efter min mening - eller blev han ikke kikket ordentligt efter?!! |
|
|
Da vi skulle til at gå hjem, skulle jeg lige rydde nogle ting på plads og Johanna sad på gulvet og legede nok så fint. Jeg når lige at gå lidt væk, da der lyder et kæmpe vræl! Øj, hvor hun græd - med tårer og det hele! Ingen så hvad der skete, men hun har flere røde plamager på den ene side af kinden og en i panden! Jeg ved godt at det er ting, der sker, og jeg ved også at specielt drenge er vilde og kræver mere plads - men så er en legestue, hvor der også er små børn måske ikke stedet - specielt når Johanna ikke var den eneste, der fik skrammer. Vi har i de sidste dage "sultet" Johanna med flasken! Betydende at hun ikke mere får 220 ml men 110 eller 145ml - hvilket hun er MEGET utilfreds med! Hun bliver simpelthen så ked, når flasken er tom, men hun skal spise noget mere "rigtigt" mad! Og heldigvis bliver hun hurtigt glad igen - bare flasken er ude af syne! Og det hjælper faktisk - hun spiser rigtig meget grød/grøntsagsmos til frokost og meget mere kartoffelmos med grønt og kød til aftensmad. De to sidste morgener har vi sovet "længe" - helt til 6.30/6.15. I går vågnede hun ellers kl. 5 som sædvanligt, men hun var stadig træt, så Frank fik hende hurtigt til at sove igen på armen og lagde hende i egen seng - hvorefter hun hurtigt vågnede igen! Så sad han med hende i vores seng, hvor hun igen faldt hurtigt i søvn og så lå hun ellers mellem os = tæt op ad mig og hvor var det dejligt - også selvom jeg ikke fik sovet før lige til sidst! Og her til morgen sov hun bare helt til 6.15 - man føler sig jo FULDSTÆNDIG udhvilet!!! Jeg har i tankerne at lave siden om - men kan ikke rigtig hitte ud af helt, hvordan det skal gøres. Overvejer at stoppe Amalies side og viderefører den her, så den handler om begge piger, men jeg skal lige finde ud af hvordan - og det kan godt tage lidt tid (både at finde ud af hvordan men også at få det gjort!) Huset er nu fuldt af børn og mand og jeg vil smutte igen... Vi ses... |
||
|
|
||
| Bleer med mere end indhold... | ||
|
Onsdag d. 15. februar 2006 Det er eftermiddag - Johanna sover, Frank rydder op og Amalie har en veninde på besøg, så jeg har lidt tid til mig selv! I går blev min lille pige 10 måneder - og så fik vi ikke engang taget et billede på dagen!!! Og i morgen er det 1 måned siden, at vi fik hende - det føles faktisk som evigheder siden... |
||
 |
Mandag d. 13. februar 2006 Denne lille træbog, som Amalie fik da hun var lille, er bare noget af det bedste! Johanna ELSKER at bide i den, sutte på den og bare ellers have den i munden. |
|
 |
Onsdag d. 15. februar 2006 I dag spiste Johanna sin første mariekiks efter at hun havde fået sin frokostgrød og vi fik vores rugbrødsmadder - som hun bestemt ikke er interesseret i! Hun blev også tilbudt mariekiks i Kina, men da kunne hun jo ikke engang holde på dem (eller legetøjet for den sags skyld) men nu kan hun både holde på den og lade den komme i munden! |
|
|
Nu har vi prøvet 3 forskellige slags almindelige bleer (dvs. ikke "up and go") - og de passer bare på den ene eller anden måde ikke rigtigt! Til Amalie brugte vi en blanding af Friends bleer fra Brugsen/Kvickly og Unique bleer fra SuperBest (sidstnævnte bruger Amalie stadig om natten dog som en "up and go". Men i Uniquebleerne (8 til 15 kg) - som ellers sidder godt på Johanna - kommer der små hvide bolde - ligesom store fnug af bleen, næsten hver gang hun bliver skiftet - og det er ikke fordi at hun bliver skiftet sjældent - sådan ca. hver 3. time og det er da helt normalt ikke?!! Friendsbleer eksisterer ikke mere - nu er det COOP's eget mærke og det er også en anden ble. Og str. passer bare slet ikke. Hun vejer jo ca. 10 kg og bleen i str. 8-14/15 kg den er bare ALT for lille - eller dvs. den laver store røde mærker på hendes lår fordi hun har store lår og elastikken i dem er for stram. Nuvel tænker jeg - og køber en lille prøvepakke af Libero i str. 7-14 kg - for at prøve dem. De sidder ok men går ikke så langt op over numsen, så jeg kan forudse en del lortebleer, der "flyder" op ad ryggen! Uhm... Måske prøver jeg Liberos næste størrelse - eller lever med fnuggen/kuglerne af Uniquebleerne - måske går vi over til "Up and Go" selvom hun er så lille, fordi hun er et mareridt at give ble på! Indtil for et par dage siden lå hun helt stille, vi skiftede hende efter hun havde skidt - men det er også slut nu! Så det er et farligt mas med at få hende skiftet nogle gange! SUK!!! Og ang. afføring - ja det lovede jeg jo at komme tilbage til! Da Amalie var lille, kaldte vi det skidt! "Amalie har skidt" råbte vi. Da hun blev større, blev det omdøbt til "Prut" - ikke specielt betegnende da der er andet der også er prut og som betegnelsen bedre passer til, men ungen skulle altså ikke gå rundt og sige skidt og lort! Nu er den der igen - jeg er begyndt at sige skidt og lort - og den opfanger Amalie med det samme! Hvorfor dælen - og det har vi også talt om i børnehaven (min arbejdsplads hvis du skulle have glemt det) - hvorfor findes der ikke et bedre ord! Jeg kender ingen børn, der siger afføring! Det er vist kun hos lægen og på hospitalet, den bliver brugt! Men så har jeg hørt alt fra lort, pølser (den kan jeg bare ikke med, for pølser det er noget, som man spiser!), ka-ka (som vist skulle stamme fra Rumænien og betyde lort), prut, bummelum (den er altså også for langt ude) og andre sjove ting! I øvrigt så har det hjulpet meget på Johannas mavse og ryg, at uldbodyerne kom af for knopperne er næsten helt væk igen! Til moderens store gru, så er barnets hud simpelthen så sart, at det ikke tåler uld tæt på! Mig der har uldundertrøjer på fra oktober til maj - og Amalie ligeledes... Men sådan er det jo! Ved eftertanke - og 7-9-13 - så er hun heller ikke vågnet op om natten siden (minus kl. 5 men da er det morgen for hende) så måske er det simpelthen knopperne, der har irriteret! |
||
|
|
||
|
|
||
| Lille Peter Edderkop & Hængekøjen... | ||
|
Søndag d. 12. februar 2006 Kl. er i skrivende stund 19.03 og Frank er ved at lægge en meget træt Johanna. Jeg har netop læst godnathistorie(r) for en meget træt Amalie - hun er så træt, fordi hun er begyndt at stå tidligt op... I morges vågnede hun kl. 5.45 - og der sov Johanna efter at have underholdt sin far en times tid midt på natten... Jeg har overvejet om Johannas natteroderi måske kan have noget med hendes sarte hud at gøre! Hun har jo ikke været vandt til uld tæt på kroppen og efter at vi er kommet hjem, har hun fået små knopper på ryg og mave - måske er det dem, der klør/irriterer der midt om natten??? I al fald så jeg har taget den - tunge - beslutning (tung fordi jeg er og vil jo altid være et "uldmonster") at hive uldbodyen af hende og erstatte den med en i bomuld, hvilket jeg gjorde i formiddags. Håber det hjælper - og at vi ikke får et rigtig snottet barn, fordi jeg har frarøvet hende ulden midt i vinterkulden! Vi har haft nogle nætter med "natteroderi" - en nat var den 5, den næste lidt over 4, så sov hun til kl. 6 (hvilket er ok tid at stå op, når man som hende der har sovet i 11 timer) og så var den 3! Hun har været vågen ca. en time hver gang - og der er ikke rigtig noget, der kan fremskynde indsovningen igen - eller i hvert fald ikke noget, som vi har fundet ud af! Først troede jeg, at det var fordi at hun var sulten - men hun burde jo spise rigeligt igennem dagen - men jeg/vi har så de nætter, hun har været vågen, lavet og givet hende en flaske - hvorefter hun bare er blevet endnu mere vågen! Så det gør vi ikke mere. Hun har heller ikke ville spise morgenmad, de morgener hvor hun har fået flaske om natten, så det bliver lidt skævt! Så nu er det slut med natteflasken! Når hun skal sove - både om aftenen og midt om natten, så skal vi gå med hende i vores arme. Jeg har forsøgt at sidde ned med hende, men det har bare ikke samme effekt, så det tager længere tid. Selvom det er hårdt for specielt min ryg og læn - men det er jo også ganske hyggeligt at lulle hende i søvn på den måde, så fortsætter vi med det i en tid endnu. Som en fra Adoptionzone skrev til mig, så skal vi jo være glade for at hun vil ligge der - og det vil hun, fordi hun allerede er knyttet til os og vil lade sig mærke af vores omsorg og hylde! Og Johanna er meget knyttet til os allerede! Hvis en af os har været ude at køre eller været væk fra det rum hun er i i længere tid, så kan hun blive helt ked, når vi kommer tilbage, fordi hun vil hen til os! Den anden dag spurgte min svoger mig, om Johanna forstår os. Vi har ikke på noget tidspunkt mærket, at hun ikke forstår os - det er vel også tonelejet børn i den alder hører efter - for når vi siger bestemt "Nej Johanna" så kikker hun tilbage og skal lige se, hvad det er vi galer op om (og vi siger det bare, råber ikke). Hun forstår "Johanna sutten" - for fingeren kommer ud og hun åbner munden klar til sutten. Ellers så snakker vi "bare" til hende, som vi gjorde til Amalie om alt hvad vi ser og gør. Nogle gange kan jeg da godt "tage hende i" at kikke "sjovt" på mig, som om "hvad har du gang i du der???" Når vi - eller rettere Amalie - har set nogle af de kinesiske sangfilm, så har Johanna egentlig ikke været specielt interesseret. Nogle gange har hun vendt hovedet og kikket på, andre gangen har hun kravlet helt hen til tv'et og kikket (men det gør hun også nogengange med den danske børnetime) og andre gange er hun bare SÅ ligeglad!!! Men jeg har fundet en sang, som hun genkender - "Lille Peter Edderkop" - næsten lige meget hvor ked af det hun har været, har hun stoppet med at græde, når jeg har sunget den - og hun kikker på mig sådan lidt underligt "kan du også den?" Lidt mere om genkendelse: I onsdags da vi var på besøg på Franks arbejde kom hans kinesiske kollega hen til os. Johanna kikkede meget intenst på hende i lang tid - og vente flere gange tilbage - det er helt sikkert, at hun kunne se noget kendt hos hende. Det må altså også være underligt lige pludselig bare at være omgivet af os blege mennesker! Lidt om dagene der gik: |
||
 |
Torsdag d. 9. februar 2006 Johanna - det meget nysgerrige lille menneske fandt frem til vaskemaskinen, der netop var blevet tændt! Dét var altså meget interessant! |
|
 |
Fredag d. 10. februar 2006 Efter faster Dortes råd har vi bestilt og fået en hængekøje - og begge piger er VILDE med den! Johanna skulle lige se den an, første gang jeg lagde hende i den - men siden har hun været så glad for den. |
|
|
Af sikkerhedsmæssige årsager (jeg har kendskab til en pige, der er blevet kvalt i en hængekøje), tager vi køjen ned, når den ikke er i brug og når den så bliver hængt op igen og Johanna ser den, så kommer hun ivrigt kravlende på sine "platfodede hænder" (det lyder sådan) og giver højtlydt til kende, at den kender hun og vil gerne op i den! |
||
 |
Lørdag d. 11. februar 2006 Amalie synes også, at den er hyggelig! Amalie har efter at have været i børnehaven i 2 uger - med en fridag få timer de andre dage - nu vinterferie i den næste uge! |
|
 |
Når det er for tæt på middagsluren, så er sådan en hængekøje altså farlig at ligge i - Johanna faldt i hvert fald ret hurtigt i søvn! | |
|
Når pigerne ligger der ved siden af hinanden, så nyder de det virkeligt. På billedet ovenover aer Amalie Johanna, men ellers så holder de pænt i hånd - det er bare så sødt! Amalie er stadig SÅ glad for sin lillesøster - og det er jo bare dejligt! Johanna bruger stadig af og til fingeren til at sutte på, men det er ikke så meget mere. Det er mest når hun er træt eller livet lige skal have lidt beskyttelse af en eller anden grund, at fingeren kommer i munden. Men lige så snart sutten kommer til, så ryger fingeren ud. Johanna søger dog ikke selv efter sutten, dvs. sutten kan ligge lige ved siden af hende og hun vil stadig vælge fingeren - men hvis hun leger, kan hun godt putte den i munden! Da vi var i Kina, rokkede Johanna en del når hun lå på alle fire og en lille smule, når hun sad! Det er heldigvis meget sjældent at vi ser noget til det - faktisk kom jeg i tanke om det i går, da hun netop lige lå og rokkede lidt frem og tilbage og så var det slut! Johanna er begyndt at spise mindre - ikke at det bekymre mig, for jeg tror bare, at hun har fået fyldt sine reserver op nu. Hun er heller ikke så vild med grød, så nu får hun grøntsagsmos også til frokost og om eftermiddagen er hun begyndt at få hapser (føj da) og frugt og så en lille flaske til at runde af med! Vi har fået fod på planlægningen af barnedåb - jeg er jo sådan en, der godt kan lide at planlægge lidt frem og have orden i tingene... Johanna skal døbes 7. maj i Gl. Holte kirke - samme kirke som Amalie blev døbt i og samme kirke som Mathias og Simon blev begravet fra. Og af samme præst! Vi skal denne gang spise ude, da jeg/vi ikke orker ræset hjemme, så vi bliver en "lille" skare på 30 mennesker (incl. børn), hvilket kun er vores nærmeste familie og ét sæt venner på begge sider. Gudmor bliver kusine Pernille - som jeg er gudmor til! Vi havde tænkt lidt på faster Dorte - igen - men er kommet dertil at Amalie skal have lov til at have sin gudmor i fred - nu hvor hun jo skal dele sin elskede faster med sin lillesøster! For nogle dage siden fik jeg denne mail med meget relevante spørgsmål fra en kvinde, der har fulgt vores vej til Johanna igennem lang tid: Hvordan er det at være mor til et adopteret barn? Føler man sig som mor, sådan rigtig ligesom for ens biologiske børn eller skal man igennem en tilvænningsperiode, hvor man til at begynde med "bare passer barnet"? Og hvad med Johanna? Har I en fornemmelse af, at hun har accepteret jer som hendes forældre eller fornemmer i en usikkerhed, som om hun venter på at blive hentet? Jeg føler ikke, at der er forskel på at være mor for Amalie og Johanna - andet end at Johanna kræver mere men det er jo også fordi at hun er lille. Første gang jeg fik Johanna i mine arme, da var jeg bare solgt. Min dejlige pige, der lige skulle kikke sin mor ud, forsøgte at hive mine briller af og stak sine små varme fingre ind i min mund! Det var virkelig kærlighed ved første blik fra min side! Jeg kan huske, at da Amalie var spæd, tænkte jeg mange, mange gange "Er hun nu min, kommer der nogen og henter hende?" Men hun var/er min og ingen har hentet hende - og ligeledes er det med Johanna. Jeg kan nogen gange tænke - "er hun vores" - og JA, det er hun! Jeg har ikke båret hende under mit hjerte i mange måneder fysisk - men psykisk har hendes kommen vokset mere og mere i os! Vi har ikke haft brug for en tilvænningsperiode - og det virker heller ikke til at Johanna havde andet end de første morgener, hvor hun, da hun vågnede op, rejste hovedet op, så os og lagde det lidt opgivende ned igen - gad vide hvad hun tænkte?!! Men derudover så har hun virkelig accepteret os som forældre/primære personer - os der passer på hende! Hun ser fremmede an - men bestormer dem så som oftes med et smil, så jeg tror ikke, at hun er bange for at blive hentet! Heldigvis!!! Der er lige nogle ord/vendinger, som skal justeres efter at vi har fået Johanna. Ligesom at jeg har skulle justere nogle vendinger efter, at vi mistede Mathias og Simon. Mange gange inden deres død har jeg kaldt Amalie for min lille engel - dét har jeg aldrig gjort siden! Ej heller sagt når jeg har været rigtig, rigtig træt "Jeg er bare helt død!" - for netop de to ord fik en helt anden mening der! Nu er det noget med lige at tænke over ordvalget - eller egentlig andres ordvalg! Der var en der sagde efter at have studeret Johanna og Amalie: "Og Amalie er så jeres egen?" Øh de er begge vores egne børn, men den ene er biologisk den anden adopteret! Jeg ved godt, hvad hun mente, men det lyder bare ikke så godt vel?!!! Nu er det vist tid for mig til at komme i seng. Jeg har både nået at overtage Johanna, efter hun var blevet lagt i seng for 2. gang - hun ville ikke sove, da Frank forsøgte 1. gang, da hun skulle skide/prutte/komme af med det (disse ordstillinger tager vi lige op en anden dag), set Krønikken (hvorfor får Ida og Palle dog ikke hinanden, der MÅ da være lidt retfærdighed til!!!) og nu er kl. snart 22 - og det er min tur til at stå op i nat, hvis Johanna skulle synes, at det er det hun må gøre i nat!!! Jeg ved godt, hvad jeg synes - og vi er IKKE af samme mening! |
||
|
|
||
|
|
||
| Natteroderi mm... | ||
|
Onsdag d. 8. februar 2006 Så gik der et par dage igen! Jeg nyder at skrive på siden, men kan også mærke at jeg ikke har tiden/energien til at gøre det hver dag, så det må komme lidt i flæng, når trangen overmander mig! I skrivende stund er det formiddag. Johanna sover i barnevognen udenfor, Amalie har jeg afleveret i børnehaven (det er ikke helt godt, når det er mig, der afleverer "Moar, du skal blive her!!!", for når det er far, er der ingenting!) Om en times tid skal vi kører ud på Franks arbejde for at fremvise vidunderet! Igen i nat har Johanna været vågen! Heldigvis ikke så længe som i søndags, men længe nok (og jeg ved godt, at vi ikke kan klage!!!) Frank fik hende først til at sove, men der gik ½ time så var hun vågen igen. Så stod jeg op, gav hende en tør ble på, lavede en flaske som hun ÅD (220 ml) på ingen tid og så gik der 10 min så kunne jeg lægge en næsten sovende Johanna ned i sengen, hvor hun så faldt i søvn. Men som sidst resulterede en natflaske i at hun ikke vil spise morgengrød - i dag spiste hun dog lidt mere end i søndags men formiddagslurflasken spiste hun heller ikke så meget af. Jeg tror, at vågner hun en anden gang, så skal hun måske kun have 100 ml om natten! Eller er det mon helt et skråplan at komme ud på - give hende flaske om natten?!! Hun spiser jo fint om dagen - også i går - så hun burde ikke være sulten. Men hvad skal man så ellers stille op med et barn kl. tolv-et stykker om natten? Amalie var ellers godt i gang i morges, inden hun skulle i børnehave, med hendes ynglingsleg "vi rejser til Kina og henter et barn (eller to). I morges skulle vi af sted efter en storesøster til lillesøsteren! Ja, fantasien fejler ingenting! I går eftermiddags kom hun og sagde til mig: "Moar, dengang jeg var engel oppe i Himlen, da sov jeg i en lille bitte kurv" og så viste hun mig en kurv på størrelse med hendes hænder! Ellers siden sidst: Søndag d. 5. februar 2006 Natten til søndag var Johanna vågen i 2 timer!!!!!! Kl. 12 vågnede hun og Frank gik ind for at give hende sut og vugge hende i søvn igen - troede han! Efter 45 min tog jeg over, da var han også som en ispind eftersom han kun stod der i trusser og ellers ingenting! Hun virkede ikke synderlig træt og orkede bare ikke at bære på hende i "sovestilling" (liggende næsten som man ammer) for længe for hun er så tung. Så jeg tog hende med ind i stuen, gav hende en tør numse på og lavede en flaske, som hun tømte på ingen tid. Lod hende mosle lidt på gulvet og omkring kl. 2, faldt hun i søvn i mine arme og sov til 7.15 søndag morgen - hvor jeg ikke følte mig specielt frisk! Og dog føler jeg mig så meget mere frisk og fuld af energi end da jeg fik Amalie for snart 4½ år siden. Men jeg har heller ikke været gravid, haft svangerskabsforgiftning, igennem et kejsersnit med efterfølgende infektion i maven og oppe hver 2-3 time hver nat for at amme. Dét tager dælme på ens kræfter. Jeg mindes endnu den første dag, efter jeg havde "født" Amalie. Den anden kvinde på stuen havde dagen før mig fået sit andet kejsersnit og var allerede i fuld vigør - ud og ind af sengen og hun ville hjem NU!!! Jeg troede, at jeg var ved at dø hver gang, at jeg rørte på mig - det gjorde også ondt, men det går også hurtigt bedre kan jeg sige til dem, der ikke har prøvet det! Efter Johannas "fødsel" - og jeg har fået sovet igennem et par gange, så har jeg bare så megen energi og overskud - i hvert fald når jeg skal sammenligne med dengang. Og dog så kan et besøg på nogle timer dræne mig for kræfter... Søndag formiddag efter at Johanna havde sovet formiddagslur, tog vi til IKEA - som resten af Kbh's befolkning - hvor vi spiste frokost. Imens vi sad der og spiste, kom der en kvinde hen og sagde "tillykke med hende". Hun fortalte, at hun havde fulgt os på siden og genkendt os der i IKEA! Jeg blev så rørt - igen igen - at jeg lige måtte fælde en tårer, da hun var gået! TAK hvem du end er, fordi du kom hen til os, det betyder meget for mig! Både Amalie og Johanna var eksemplariske i IKEA - om end Johanna var ret træt til sidst! Vi fandt resten af det ville skulle bruge til vores reol og nogle andre småting og så var det hjem igen! Johanna faldt i søvn på vej hjem i bilen, så hende kunne vi ekspedere lige over i barnevognen, hvor hun tog en lang lur! Min bror havde lagt en besked på vores telefonsvarer om de måtte komme forbi til en kop kaffe, hvilket jeg ringede og sagde at de gerne måtte. De havde været på skiferie, da vi kom hjem og havde derfor ikke set vidunderet Johanna endnu! |
||
 |
Mandag d. 6. februar 2006 Her ses Johanna på plantejagt! Det er svært at se hendes iver efter planten, men jeg undrede mig over, hvad det var hun var gået i selvsving over - når hun bliver meget ivrig, siger hun en bestemt lyd - og fik vendt mig om at så hun stod der i vindueskarmen og faktisk havde fået fat på et blad! Jeg skubbede planten længere ind - og Frank tog dette billede, for hun var da ligeglad med at den ikke var helt indenfor rækkevidde - spændende var den alligevel! Nu er vores 3 planter i den lange karm så blevet forflyttet til andre steder i huset, for jeg må indrømme, at jeg orker ikke at skulle være efter hende hele tiden. Hun skal også udforske uden at få nej og/eller blive fjernet! |
|
|
Om eftermiddagen da hun fik sin flaske blev hun så ked af det - imens hun spiste og jeg talte med hende, så begyndte tårerne bare at løbe ned af kinderne på hende. Jeg ved ikke, om det lige der har mindet hende om noget - bagefter var hun helt ok igen! Vi har også planlagt barnedåb til søndag d. 7. maj - både med aftale med kirke, præst og spisested. Amalies barnedåb/min 30 års fødselsdag blev holdt hjemme og det var et stort arbejde og vi orker det ikke helt lige nu! Det er bare så meget nemmere at være ude og alt er ordnet for en - men det koster også derefter. Derfor er vi ikke så mange gæster - kun den nærmeste familie og vennekreds men det bliver da alligevel til 30 i alt med børn! Jeg har også via den amerikanske gruppe for adoptanter fra Xiushan fundet ud af, at der er noget, der hedder Asia Threads Project. Det er en amerikansk kvinde, der også har adopteret fra Kina, som i samarbejde med en fotograf i Kina, får taget billeder af børnehjem, findesteder mm. Pt. er de ved at samle nok interesserede adoptanter fra Xiushan - og det er vi! Vi vil få 50-55 billeder af byen, findestedet og politirapporten - tænk hvilken gave at få! Tirsdag d. 7. februar 2006 I formiddags var vi hos lægen, fordi Johanna skulle have sin første danske vaccination. Vi har jo i samråd med lægen besluttet at lade Johanna vaccinere i Danmark også, da lægen ikke var sikker på de Kinesiske vaccinationer. Hun har ikke ladet Johanna tjekke for antistoffer for alle de vaccinationer, som hun i følge sit vaccinationskort skulle have fået, men hun fik taget en blodprøver for at tjekke HIB - og der er ingen antistoffer hos hende! Og hun skulle være vaccineret imod det! Ikke godt! Så vi starter forfra! Hun nåede ikke at blive rigtig ked af det - da lægen nærmest var færdig med at stikke, trak hun lidt på mundvigende, græd lidt bagefter og så var det det! Lige da vi kom hjem var hun lidt pjevset og ville helst sidde hos en af os, men hun var ikke mere pjevset end at hun spiste en STOR portion grød (så måske var hun også bare rigtig sulten?) med tilskuere for mormor, morfar og Amalie var kommet til og så var hun hurtigt træt og klar til eftermiddagsluren! Hele eftermiddagen har Johanna og Amalie hygget med mormor og morfar - det har været rigtig dejligt at se! I øvrigt så sagde lægen, at det så ud som om at Johanna bare altid havde boet hos os - hun hørte bare til og det kan vi jo bare nikke genkendende til! Posten kom med godt bud - en check på 41.022 kr. til undertegnede!!! Det var adoptionstilskuddet, der allerede kom i hus! Så har vi lidt på vores opsparingskonto igen (og nej ikke til flere børn! Vi har 4 børn nu som vi har kæmpet længe for - de to er godt nok i himlen, men sammen med os har vi to dejlige piger og jeg må indrømme, at jeg orker ikke mere ventetid og usikkerhed. Jeg vil nyde mine to piger i fulde drag og lade andre have overskud til barn nr. 3, 4 og 5! Der ringede også en socialrådgiver fra Amtet. Hun skulle høre om vi havde det godt, om vi havde behov for en samtale nu eller om vi kunne vente til der var gået ½ år efter vi var kommet hjem, som der er første "lovpligtige" besøg (næste og sidste besøg 1 år efter) og så skulle hun have Johannas fulde danske navn, så hun kunne sende papirer til Statsamtet (se jeg troede jo Amt og Statsamt var en og samme ting men næ nej!) så den endelige adoption kan gå igennem! Vi har ikke brug for en samtale pt., så vi aftalte at hun skulle komme i slutningen af juli til første samtale, hvor hun så derefter skal skrive første rapport til Kina om Johannas trivsel hos os. |
||
|
|
||
|
|
||
|
Sundhedsplejerske og stikkedamer... |
||
|
Lørdag d. 4. februar 2006 Tiden går hurtigt i godt selskab - er det ikke det man siger?!! Dagene flyver af sted og når vi når aften, ja så har jeg ikke så meget energi, men i aften skal det være, at jeg får skrevet lidt ned, for ellers glemmer jeg bare det halve! |
||
 |
Tirsdag d. 31. januar 2006 Jamen - jeg er da bare FOR dejlig! |
|
|
Tirsdag var vi var i Pilestræde for at få taget blodprøver på Johanna. Men inden da var der fremvisning i børnehaven og Johanna var med til sin første sangleg, hvilket hun klarede til UG - for da jeg satte hende på gulvet foran mig, kravlede hun ind i midten for at tage snurretoppen som et af børnene var ved at snurre og så moslede hun ellers bare rundt! Ungerne var vilde med hende - og noget skuffede da jeg dagen efter kom uden Johanna!!! Men sådan er det jo! Efter det korte besøg i børnehaven kørte vi mod Staden! Vores læge havde foreslået, at vi kørte til København for at få taget blodprøverne der, da de har mere ekspertise - og havde betyder en lille tur på 15-20 min ekstra, hvis de er bedre! Jeg ved ikke, om de er bedre - for Johanna græd hjerteskærende (og ligeledes moderen) - men de var i hvert fald meget søde - og de gjorde vist også ondt på de to damer, der havde "børnetjansen" den dag! Da vi kom, sad der en horde af mennesker - der ville mindst gå 1-1½ time førend at det blev vores tur, men vi fandt ud af, at de børn, der sad og ventede, blev kaldt ind efter hinanden af den samme blodsuger - så vi regnede med, at det var "børneblodsugerne". Og det var det - så vi ventede vel bare 10-15 min! Johanna syntes, at damerne var vældig rare - indtil den ene puttede det der gummibånd på armen - da havde hun vist lugtet lunten... Først prøvede de med en lille sommerfuglenål - men der kom 5 dråber blod ud og ikke mere. Johanna græd som pisket i Franks arme (han sad med hende fikseret, imens den anden damen holdt hendes arm). Så den anden arm måtte til - og en større nål! Da de stak med den lille nål i den første arm, kunne jeg ikke se på Johanna, at hun kunne mærke, at de stak, men med den større nål, da græd hun meget mere, da de stak... Åh, mors lille mus... Men hun blev god igen - selvom der ikke var flere smil til stikkedamerne! Og på vejen hjem i bilen faldt hun velfortjent i søvn! Om aftenen fik Amalie sin første storesøsternedtur! Stakkels barn! Jeg var ved at lægge Johanna - hvilket foregår ved, at en af os går rundt med hende i armene, da hun ikke vil falde i søvn på anden måde (i barnevognen lægger vi hende dog nemt og hun falder hurtigt i søvn). Amalie lå i Franks seng (som hun så ofte gør), men ville den aften have Frank til at lægge sig ved hende til hun sov - og det ville han ikke (nok både fordi der var håndbold, men også fordi at det ikke er praktiseret hos os før, at vi ligger ved hende til hun sover). Frank gik og Amalie begyndte at græde - og mit hjerte græd med, fordi hun i sin gråd talte om Johanna der blev vugget i søvn af mor osv. Og det er dælme da også snyd! Jeg gik med Johanna liggende på armen ind til hende i soveværelset, satte mig på sengen og slukkede så sengelyset, da det lyste lige ned i hovedet på Johanna - og så flejnede Amalie helt ud! Hun hoppede ud af sengen som en trold i en æske, løb hen til døren og tændte lyset i loftet, råbte at jeg måtte ikke slukke lyset (hun sover med tændt lys) - og det var umuligt for mig at forklare (læs at komme igennem til hende), at Johanna ikke skulle have det skarpe lys lige ned i hovedet, fordi hun var lige ved at sove og jeg faktisk bare ville sidde og nusse hende også - men det kom jeg jo ikke rigtig igennem med!) Amalie løb ind på hendes værelse, smækkede med døren og råbte højt "dumme mor og dumme far" (heldigvis ingen dum lillesøster). Frank gik derind, men det hjalp ikke det store. Kort tid efter faldt Johanna i søvn og jeg kunne lægge hende og gå ind til Amalie, hvor jeg blev mødt med "gå din vej"! Men det gjorde jeg nu ikke. Satte mig på sengen og tog hende på mit skød, hvor jeg fortalte hende, at selvom vi har fået Johanna, så elsker jeg hende stadig lige så højt som før og hun vil ALTID være MIN Amaliepige! Så sad vi lidt og snakkede om, hvor besværligt det kan være, at få en lillesøster - og så lagde hun sig ned og sov! |
||
 |
Torsdag d. 2. februar 2006 Sundhedsplejersken kom på besøg om formiddagen. Johanna havde lige sovet 1½ time, så hun var rigtig frisk, da hun fik besøg. Hun skulle lige kikke SP'en lidt an - men hun blev accepteret! Her bliver hun vejet - 9,7 kg - dvs. hun har taget 200 g på siden sidste torsdag, hvor vi var hos lægen. Men hun spiser også godt! Længden blev sat til 72 cm. Vi havde i Kina målt hende til 74 og også lægen - men ingen af gangene var hun særlig medgørlig - men denne gang lykkedes det - 2 gange for at være helt sikker! Nu kan jeg også bedre forstå at str. 74 er så lang i benene! |
|
|
Jeg/vi fik også en god snak om vores tur til Kina, vores første møde med Johanna, om hvordan Amalie har taklet at blive storesøster indtil nu og ikke mindst om maden - som jeg heldigvis fandt ud af at jeg gjorde rigtigt! Johanna spiser jo ikke aldersvarende - hun får som de fleste på 9-10 måneder 6 måltider om dagen, men 3 af dem er flaske. Vi skal stille og roligt trappen den ene flaske væk - men først skal hun lærer at spise mere fast føde! Dejligt at vide, at det man gør, er rigtigt! |
||
|
||
|
Efter at SP'en var gået, kom farmor og farfar sammen med Amalie, som de havde hentet i børnehaven! Johanna sad og fik sin middagsgrød og var lidt ligeglad med at der kom gæster lige der - for når man er sulten, er man altså sulten! Men da vi andre bagefter sad og fik frokost, da var der store smil til dem! Men da hun vågnede efter sin middagslur og farfar og far var i byen for at handle en reol, da var farmor lidt "fæl" og Johanna fandt det meget mere trygt at sidde hos mig. Til sidst puttede jeg hende i bæreselen, hvor hun sad i en tid inden hun fik sin eftermiddagsflaske! Og da far og farfar kom, så blev hun en helt anden Johanna - glad og ville gerne tøffe rundt på gulvet med farfar og farmor! Om det var fordi far manglende eller hun var sulten, det er svært at vide - hun virkede ikke så sulten, men hun blev i hvert fald glad da far kom hjem! |
||
 |
Det var egentlig bare Johanna, der skulle i bad - men så kom Amalie lige forbi og ville med i, så der er lidt trangt i det lille babybadekar - men det gik! | |
|
Fredag d. 3. februar 2006 Vi har af mange grunde ikke været på Mathias og Simons grav, siden vi kom hjem - men her midt i ugen kunne jeg mærke, at det nu for mig var vigtigt at komme derud for at "få afsluttet noget" - der var ligesom et uafsluttet kapitel, som jeg skulle have gjort færdigt! Vi aftalte onsdag, at fredag hvor Amalie holdte fri, ville vi alle 4 tage derud, når Johanna vågnede af sin formiddagslur. Men som dagene skred frem kunne jeg bare mærke, at jeg måtte derud alene inden vi alle 4 skulle derud - at det ville blive alt, alt for overvældende for mig med hele familien med - jeg måtte have lidt tid alene med mine drenge. Så da Johanna sov til formiddag kørte jeg på kirkegården - puha det trak tårer! Det er svært for mig at forklare/beskrive det for jeg ved ikke rigtigt, hvorfor jeg blev så ked af det, men det gjorde jeg og det var godt at Amalie ikke var med! Hun spørger stadig af og til, hvorfor jeg bliver ked af det, når vi er på kirkegården og dette ville blive for meget! Jeg ved heldigvis, at det er en helt normal reaktion at have (for mig) - og jeg må sige at efter at have grædt ud, så har jeg det meget bedre! |
||
 |
Røde tulipaner fra Frank og jeg i midten, en lille lyserød buket fra Amalie til venstre og en lille gul buket fra Johanna til højre. |
|
|
Lørdag d. 4. februar 2006 I dag har været sådan en dejlig afslappet dag - med "roomservice" til aftensmad - det er bare ærgerligt at vi selv skal hente det på grillen. Amalie åd næsten en hel børnepizza - nogle gange er jeg meget forundret over hendes indtag af mad! Jeg var i Lyngby i formiddags for at købe en juniordyne til Johanna - babydynen var bare for lille til hende i hendes tremmeseng! Det var ellers et godt ønske til hendes fødselsdag/barnedåb - men det er der jo ikke noget at gøre ved! Måske kan hun ønske sig penge - vi har jo legetøj og alt andet! Jeg hentede også 472 billeder fra Kina! Det er vel sådan ca. 1/3 af de billeder, som vi tog dernede. Nu er de kommet i midlertidig i album - så kan gæster bedre se dem, men med tiden skal nogle af dem i andet album og andre skal i Johannas scrapbog og album og i Amalies album! Frank har fået sat vores nye reol på plads - med hvad der dertil hører af ledninger, der skulle i orden også! Nu mangler vi bare lige en CD-reol og nogle flere hylder, så er det hjørne klart! |
||