Marts 2006

Så stor...

Onsdag d. 29. marts 2006 Se tidligere glemte jeg jo faktisk lige en rigtig vigtig ting! I morges spurgte jeg (atter) Johanna om "hvor stor er du Johanna?" - og "se hvor stor moar er!!!" Og ved I hvad - pigebarnet strakte sine små buttede arme i vejret og smilede til sin moar!!! Hun sad længe og tog dem op og ned - hvor var hun bare sød!

		Efter frokost (og nej hjemmelavet risengrød kan heller ikke spises, da der er (ris)klumper i...) fandt vi kameraet frem og se så her:

		Jeg kan også klappe!

		Nu gider jeg altså ikke mere - jeg vil ha' min moar (eller var det kameraet...)



Ovre på den anden side...

Onsdag d. 29. marts 2006 Så er jeg vist endelig ved at føle mig nærmest frisk igen, når jeg vågner! Men det har godt nok været en drøj omgang! Lige netop ved sygdom kan man tænke "Hvem der dog bare var ene og alene og bare kunne sove hele dagen..." Til gengæld har jeg haft Amalie til at nusse mig på kinden, hvilket jo helt bestemt også har sine værdier!

		Og se da lige her! I går var vores kamera klar til afhentning - og Johanna blev ret glad for at se det igen - eller rettere glad for at kunne gumle i snoren igen!

De sidste par dage er gået stille og roligt. Trods krilleren i halsen var jeg i legestuen i mandags med Johanna - Amalie var i børnehave for første gang i 14 dage! Det var en træt - men glad - pige, der kom hjem! Johanna hun er altså frygtløs! I legestuen var der et tvillingedrengepar (de var født i juni 2003, så jeg sad lige og funderer om Mathias og Simon ville være lige som dem, for de skulle have været født på omtrend samme tid) der boltrede sig i nogle puder, som de lavede til et hus. Frygtløse Johanna kravlede over puderne og ind til dem, for der var noget legetøj, som hun gerne ville have! Hun satte også efter en dreng, der er 2 måneder ældre end hende. Det var helt sikkert en leg de havde gang i - han kikkede på hende og kravlede der-ud-af med Johanna efter. Han stopper op for at se, om Johanna følger trop - hvilket hun gør - og så gik det der-ud-af igen! Det var simpelthen SÅ sjovt at se! I går havde Amalie trods sit lange fravær fra børnehaven fri, da vi fik besøg af Jeanette og Maya, som vi var i Kina med. Det var så godt at se dem igen - og helt ærligt, de bor lige i Virum, så vi burde jo kunne finde ud af noget lidt tiere - hvilket vi også gjorde, for de kommer med i legestuen på mandag! Johanna og Maya havde stor interesse for hinanden i starten - de var faktisk ret gode til at give/tage legetøj fra/til hinanden! Senere legede de mere hver for sig - med Amalie som mellemled. Johanna fik sig et par skrammer, da hun faldt ned fra en madras og ind i reolen, stakkels barn - der var mange tårer og et stort rødt mærke! På et tidspunkt græd Maya - og så græd Johanna også! Hun er sådan en rigtig sympatigræder... Johanna har i den sidste tid været MEGET glad for sin tommel igen - mest den venstre - hvilket har gjort at der er kommet store mærker i den! Hun har bare sådan et behov for at sutte - og leder jo ikke efter sutten men tager hvad der er nærmest - tomlen... Jeg prøver altid at tilbyde sutten, og hun tager næsten altid imod den - men jeg ser jo ikke hver gang, at hun sutter tomle! Hun er blevet rigtig dygtig til at falde i søvn selv - både i sengen og i barnevognen. I barnevognen skal hun bare ikke være overtræt, når jeg lægger hende, for så skal jeg altså ud at gå en lille (bitte) tur (1-2 huse ned af vejen så sover hun) men som oftest kan jeg bare stille barnevognen ud, så ligger hun og leger med sutten (hun har fundet ud af at den kan sige noget i ringen) og så falder hun i søvn efter 5-15 min. Jeg synes, at det er dejligt, at hun har fundet den ro, som der skal til, for at hun selv kan falde i søvn! I sengen om aftenen falder hun også selv i søvn nu. Vi (én) sidder med hende på armen, imens vi synger et par sange, så bliver hun lagt i sengen med sutten og et stykke legetøj, hvorefter hun så mosler lidt rundt, smider sutten overbord (ligesom sin søster gjorde...) og falder så i søvn efter 15-20 min. Hun ligger bare lige så stille og snakker og mosler og falder til ro - det er da skønt! Hun har haft nogle dage, hvor hun ikke har sovet så længe til formiddag - men måske er det fordi hun trods alt har sovet ½-1 time længere om morgenen her efter det er blevet sommertid! Eller også er det bare fordi at hun snart er en 1-års pige, der begynder at afvikle sin formiddagslur! Projekt kjolesyning er ikke nået længere - af gode grunde - det var godt jeg startede i GOD tid! (til jer der har spurgt - begge kjoler er i samme stof men 2 forskellige mønstre, der dog minder om hinanden)



Fremgang...

Søndag d. 26. marts 2006 Jeg føler mig stadig brugt (det gør den sofasovende fader helt sikkert også efter at have været "enlig far" i 1½ døgn) men jeg har det meget, meget bedre end i går! Min hals gør ikke mere ondt, jeg er bare stadig meget træt og tung i kroppen. Amalie var ved at drive os begge til vanvid - hun er HELT sikkert klar til at komme i børnehaven igen efter 14 dages fravær - så vi fandt en legekammerat, der gerne ville have besøg af hende! TAK!!!!!!!!! Jeg elsker min store pige fra top til tå - men vi havde bare brug for nogle timer væk fra hinanden!



Hvor er jeg træt....

Lørdag d. 25. marts 2006 ... men til mit forsvar vil jeg sige, at jeg er sløj og syg! Og har været meget ynkelig, men det gjorde bare så ondt i min hals i går. Det krillede lidt om morgenen, men blev hurtigt til at det gjorde ret ondt når jeg sank. Jeg burde havde ringet til egen læge imens tid var, men jeg kunne bestemt ikke se mig selv gående til lægen med en krop så tung som mange sandsække OG 2 børn, hvoraf den ene også skulle gå hele vejen. (Sidstnævnte er da heldigvis i voldsomt bedring - og var det børnehaven dag i morgen, så kom hun af sted!) Nu får jeg medicin, halsen har det helt sikkert bedre, men jeg er stadig så træt, så træt og har allerede sovet en del af dagen væk! (Hvor er jeg glad for Frank har kunne tage over, fordi det er weekend.) Den 30-års fødselsdag som jeg skulle have været til i aften, har jeg måtte aflyse (ikke fødselsdagen, men min medvirken), for jeg orker det bare ikke. Sofaen kalder... PS: hvordan lærer man sin ældste at skrue ned for lydstyrken i sin mund???



Stædige kameler...

Torsdag d. 23. marts 2006 Ja, der er ikke bare en men 2 stædige kameler i dette hus (3 hvis vi tæller undertegnede med, men nu er det jo kun mine tøser vi taler om nu!) Vi fik hentet Amalie ved toget - og begge piger var glade for at se hinanden igen. Det var så dejligt at få hende hjem igen, men vi kunne også godt mærke, at hun ikke var frisk. Hun var hævet i den ene side - vagtlægen i Svendborg var konsulteret tirsdag aften og sagde, at vi ikke skulle være bekymret - og havde også 37,6 (ikke højt men den var der) - så jeg var svært glad for at vi skulle en tur omkring lægen efter aftensmaden. Jeg ville gerne have Frank med til lægen - for i fald at der skulle tages en blodprøve vidste jeg, at jeg ikke kunne holde hende selv - og eftersom at Johanna jo har vist sig at være - endnu en - farfars pige, sagde vi pænt farvel og lod de to være hjemme - hvilket til morens glæde gik rigtig godt og vi var immervæk væk i næsten en hel time, fordi vi skulle vente os lægen. Lægen var uforstående overfor vagtlægens udmelding om, at børn og hævede kirtler var ok i en febertilstand. Hun var hævet på begge sider - og en podning viste en meget positiv halsbetændelse - så tror jeg da, at hun har været så slatten. Jeg har selv flere gange haft halsbetændelse uden at have ondt i halsen, men må indrømme at jeg ikke har tænkt over at det kunne være det. Vores læge mente også, at hun ikke havde haft hold i nakken, men at det havde været hendes kirtler, der havde gjort ondt og derfor havde hun ikke kunne bruge sin hals... Desværre var det sådan da hun for heldigvis længe siden sidst fik pennicilin endte op med et udslæt, som ingen rigtig vidste hvad var - men det kan være at hun er allergisk over for pennicilin og det har vi desværre ikke fået tjekket i mellemtiden. Så hun skulle have noget andet medicin og om en måneds tid, skal hun have taget en blodprøve for at se om hun kan tåle det eller ej. Og så er det at vi kommer ind på den stædige (og trætte) kamel - fordi Amalie ville bestemt IKKE have nogen som helst form for medicin!!! Før i tiden har vi haft held med at gemme det i is (softice) med masser af krymmel på, men sidste gang regnede hun den ud! Denne gang - nope - det ville hun bare ikke have og spyttede det ud, lige så hurtigt som det kom ind! Så er gode råd dyre... Hvad gør man så? Overvejede hvad vi ellers havde i køleskabet, hvori det kunne "gemmes" - men der var ikke rigtig noget og hun fik valget imellem at spise isen eller at vi holdte hende og sprøjtede det ind i munden på hende! Hun ville selvfølgelig ingenting, så det endte med at Frank holde hende og jeg sprøjtede det ind i munden - med det resultat at der var medicin ud over Amalie, i hendes hår og på køkkengulvet! Og så gav moderen op og ringede til vagtlægen efter et godt råd! Efter at have siddet i kø med 15 før mig - hvilket nok var meget praktisk fordi ellers havde jeg tudet øret fuldt hos vagtlægen - fik jeg det råd at putte medicinen i det hun allerbedst kan lide - way - det er is og det havde vi ligesom prøvet!!! Næste råd var at købe rød sodavand, da det skulle kunne gemme smagen! Så mig af sted til tanken - der heldigvis lå inde med den røde af slagsen! Og ungen drak det - til morens store lettelse. Det var ikke en umiddelbar nydelse, men det kom ned uden at blive spyttet ud eller kastet op! Og igen her til morgen!!! Jeg drak resterne i går (altså uden medicin i) og en hindbærbrus er faktisk ok!!! Her til morgen har jeg måtte ringe til egen læge igen, fordi der ligesom gik noget medicin til spilde i går og der derfor ikke er nok til 10 dage i alt. Hun kunne godt forstå, at det ikke lige var sagen at spise for Amalie! Samtidig aftalte vi, at når jeg kommer til ét års undersøgelse med Johanna, så får jeg en blanket med til at kunne få taget en blodprøve på Amalie - i Pilestræde - samme sted som vi fik taget Johannas, for de har et rigtig godt børneteam. Og så må faderen tage fri for at tage med! Stædige kamel nr. 2... Ja, det er jo Johanna! Hende og farfar havde haft det rigtig sjovt - farfar havde brugt det meste af tiden på at lære hende at vise, hvor stor hun er - og tænk, da vi kom hjem sad det lille pus og rakte armene i vejret, hver gang farfaren sagde de forløsende ord: "Hvor stor er du?" Og så er vores kamera i Portugal!!! Men så er det det med kamelen - fordi tro I ungen gider når moren eller faren - eller storesøsteren prøver?!! NEJ DA!!! Jeg har i øvrigt prøvet i den sidste måned, siddet der med egne arme i vejret - og barnet har bare gloet på mig, som om jeg er tosset i hovedet! Ligesom det ser ud som om at både far og mor er tosset, når vi spørger "Hvor er mor, hvor er far?" Ikke om hun gider! Hun har dog en god ven i sin badeand - rap rap kalder vi den - og den kan hun faktisk godt finde i bunken af legetøj, når vi spørger - og hun gider! Hvad sker der ellers i det lille hjem? Pt. ligger Amalie på sofaen og ser film og Johanna snuer i barnevognen udenfor. Frank er på arbejde og jeg sidder her:) I går var mødregruppen her - vi er indskrænket til 3 nu men hold da op hvor var det hyggeligt! Helle kender jeg jo efterhånden ret godt (vi har desværre samme latrine tankegang, hvilket ikke er helt godt:) ), den anden mor skal jeg lære at kende men hun er også rigtig sød. De 3 piger legede faktisk fint sammen - eller ved siden af hinanden - de skulle lige gafle legetøjet fra hinanden af og til, men sådan er det jo! (ikke at jeg siger, at det er ok, for vi forsøger at lære dem, at det er det ikke, men det er jo sådan at børn nu engang gør!) Tirsdag eftermiddag tog Johanna og jeg en tur til Lyngby. Det var rigtig hyggeligt! Vi tog bussen til Nærum (hvor hun vågnede op som hun plejer) og derefter grisen til Lyngby - hvilket lige var noget, hun kunne bruge! Hun fik smigret sig ind på en mand, der stod og smilede saglig til hende - og ellers så var hun bare SÅ nysgerrig. Hun kan godt lide at sidde og bare kikke - hun sluger alt råt! I centeret købte vi en yoghurt til hende og gik derefter på cafe, hvor jeg fik en latte og en kage, imens Johanna fik sin første yoghurt, som hun syntes smagte ok! Men hun var nu meget interesseret i min kage - som hun også fik en lille bid af! Ligesom Amalie er hun en rigtig udbryderkonge - det er godt, at hun sidder i en sele, fordi ellers havde hun havnet på gulvet op til mange gange! Hun smigrede sig ind på mange mennesker - men hun er jo også dejlig!!! Vi fik købt nye cowboybukser og en enkelt bluse til hende, efter at have ryddet ud i str. 74, skulle der lige suppleres lidt op. Amalie faldt der også lidt af til - 4 nye hvide sommerundertrøjer, så hun kan heller ikke klage. Efter en time hvor Johanna havde siddet i barnevognen og slugt alt råt, blev det lidt for kedeligt at sidde der, så vi ringede efter faren og aftalte at mødes i Føtex (godt det ikke var et stævnemøde). Johanna syntes, at det var meget spændende at der blev sat en kurv foran hende på barnevognen - igen godt at hun havde sele på, ellers var hun kravlet op i kurven! Både mor og barn blev glad for at se far - Johanna kom på armen og vi fandt det sidste og kunne komme hjem! Og der var nok en, der var glad for at komme ned at kravle på gulvet!!! Ellers så går det bare rigtig godt med Johanna. Hun er bare så glad og tilfreds - et rigtig nemt barn om man må sige. Hun er helt stoppet med at få formiddagsflasken, hun begynder så småt at få sødmælk i stedet for modermælkserstatning, får lidt sveskemos for at sætte lidt gang i den halvhårde mave (hvilket hjælper) - men gider stadig ikke rugbrødshapser og klumper i aftensmaden! Mosen (kartofler, gulerødder, kødboller mm) skal være fint blendet ellers vil damen ikke spise det. Af og til gider hun heller ikke at spise det - hun få så en lille anderumpe til mund og nægter at åbne den efter første mundfuld! Den bliver først åbnet igen, når der kommer grød på bordet! Sjovt nok så må der gerne være klumper i grøden? I morgengrøden er der frugtmos af en eller anden slags - jeg forsøger, at det ikke er kogt helt ud, men at der også er lidt frugtstykker, så der er lidt at gumle på og i frokostgrøden (øllebrød) er der gulerodsmos. Når der er klumper her - ja så sluger hun dem bare - hvilket jo også kan være lidt farligt! Når Frank tager på arbejde om morgenen, står hun i vindueskarmen på kontoret og vinker farvel. Jeg tror, at hun undrer sig lidt over, hvor han bliver af - men hun bliver ikke ked! Heldigvis! Hendes yndlingslegetøj er stadig den lille træbog, som hun kan sidde og gumle i i laaaaaaaaaaaaang tid! Den er så ulækker bagefter, fordi savlet driver af den. Hun er også glad for badeanden - og så støvsugeren! Hun er faktisk VILD med støvsugeren! Imens Amalie har været væk, har hun flere gange kravlet ind på Amalies værelse for at finde støvsugeren og sidde og banke lidt på den! Åh ja, Johanna kan klappe kage - det lærte hun i lørdags, da vi havde besøg af et par + datter, som vi var i Kina med. Manden og pigerne sad på gulvet og han klappede med sine hænder - og det gjorde Johanna så også! Måske gider hun bare ikke lære af os?!! De var i øvrigt så søde de to tøser - de kravlede rundt på gulvet og fik pludselig øje på hinanden - stor glæde og så var det ellers kravling imod hinanden. Vi mødre var lige bange for at de ville støde hovederne imod hinanden, men de formåede at stoppe inden! Imens Amalie har været væk, har jeg fået klippet begge kjoler ud til barnedåben og også syet Amalies - og den er blevet rigtig fin. Johannas kjole er jeg startet på at sy - men er nu i tvivl om hun skal have den på til barnedåben. I bund og grund er jeg jo en meget traditionel pige/kvinde og kan man så give sit barn en rød kjole på til sin barnedåb? Det må jeg lige tænke lidt mere over... Hvad mener du?



Nu kommer puttegrisen snart hjem...

Onsdag d. 22. marts 2006 ... og det glæder moderen sig rigtig meget til! Om mindre end 3 timer kører toget ind på Vedbæk station - og der vil både mor, far og Johanna stå og vente på puttegrisen og farfar! Amalie har helt sikkert savnet Johanna - når vi har talt i telefon har hun været rigtig glad, når Johanna har snakket i baggrunden. Senere skal vi til lægen, for Amalies feber er stadig ikke helt væk og nu har det varet i over en uge. Hendes hold i nakken er heldigvis på retur - det er nu også mere den langvarige feber, der bekymrer mig (selvom det da også har gjort ondt på mig, at hun har haft så ondt i nakken) Jeg tror ikke rigtig, at Johanna har savnet Amalie - vi har i hvert fald ikke mærket det på hende. Men jeg har savnet Amalie - det gør jeg hver gang hun har været på ferie, men denne gang har det været svært, fordi hun ikke har været rask og vi har været så langt væk! Men nu kommer hun snart hjem. Men inden da vil jeg smække stængerne op i sofaen og gense et afsnit af Dallas - (eller er det Dollars?) - alt imens jeg spiser mig en sen frokost. Imens kan jeg jo tænke på den ufattelige dårlige smag man havde dengang programmet blev optaget, hvorfor det lige var at jeg skulle se ALLE afsnit - og hvorfor dælen at de ikke kan genudsende noget, som der er værd at se på?!! (vores tv tager kun 4 kanaler - DR1, TV2, DR2 og TV-Danmark - 2 sidstnævnte i meget dårlig kvalitet - og her ved frokost tid er der INTET at se! - men mindre man har hang til SMS-spil på TV-Danmark) Det varer i øvrigt et stykke tid, før der kommer billeder på igen kameraet er sendt til Portugal, hvor de åbenbart er eksperter i at reparere lige præcis dét, der var galt med vores!



Jamen helt ærligt...

Mandag d. 20. marts 2006 Lørdag fik vi brev fra Statsamtet om, at de "har modtaget Deres ansøgning om adoption af Rui", som der så fint står! I den vedlagte folder står der, at sagsbehandlingstiden er 1-4 måneder for adoptionssager - der står dog også at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er 7 uger. Alt i alt må det jo være en proformasag - for de kan vel ikke sige nej nu, eftersom vi jo er godkendt af både Amtet og kommunen! Men hvorfor dælen skal det så tage så laaaaaaaaaaang tid?!! Det fatter jeg ikke! PS: Amalie er heldigvis i god bedring og har det godt hos farmor og farfar! (Men hun savnede mig og Johanna frygteligt, da vi talte i telefon i går aftes... Jeg tror faktisk at det er værst for hende, at Johanna ikke er der... Stakkels mussepigen... Johanna synes ikke rigtig at savne Amalie - men hun var dog i et kedsomt humør i går eftermiddags, da far var væk for at spille badminton - ham savnede hun helt sikkert!)



Her er så stille...

Søndag d. 19. marts 2006 ... for Johanna sover, Frank ligger i sofaen og læser (han er også blevet syg med lidt feber og ondt i halsen) og Amalie er jo hos faster! Amalie er desværre stadig syg - og os som troede, at det var ved at være ovre. Det er ikke fordi, at hun var voldsom feber - 37,5 - men det ér feber og hun er lidt slatten. Hun har også fået hold i nakken, måske har hun ligget forkert. Hun har haft det før - både feber og hold i nakken, det tog et par dage med ren afslapning, så var holdet i nakken væk (men så fik hun feber... håber IKKE at der kommer mere feber nu.) Men hun hygger sig hos faster, som passer godt på hende. Sidst på eftermiddagen henter farmor og farfar hende og så skal de hygge til onsdag - eller det var i hvert fald planen - nu må vi se... Mit moderhjerte har det lidt svært ved at hun er så langt væk (2 timer i bil), når hun ikke er helt vel!

		Vores kamera er gået konkurs - sådan bliver billederne??!! Nogen der ved, hvad der kan være galt?



En lang - men dejlig uge...

Fredag d. 17. marts 2006 I skrivende stund er kl. ikke engang 8 - og mindstepigen ligger allerede og snuer trygt i sin barnevogn! For hvorfor spilde morgenen med at sove, når man kan stå tidligt op! Det er altså underligt - vi har set dette mønster i de sidste par uger: mandag sover hun (og Amalie) til godt 7, tirsdag 6.30, onsdag 6, torsdag-søndag til kl. 5! I morges forsøgte jeg at få hende til at sove igen - 20-25 min tog det til hun sov, hvor hun lå i mine arme imens jeg sad og vuggede hende. Så sov hun hele 10 min og så var hun bare FRISK!!!!!! Nu må vi se, om det har hjulpet på humøret i dag at hun lige fik lidt mere afslapning/søvn, for i går formiddags var hun ret pjevset - sådan så jeg var ved at tro, at hun også blev syg, men hun var bestemt ikke varm! Amalie sidder inde i stuen og leger med lego, alt imens hun synger sange fra Emil fra Lønneberg. Hun kommer heller ikke i børnehave i dag, da hun stadig har en kænte feber - hvis man altså kan kalde det feber, når den kun kan snige sig op på 37,1 - men den plejer at være min ½ grad mindre om morgenen. Mandag og tirsdag var den omkring 38,5 - onsdag faldt den til 37,5 og er så faldet lidt siden. Hun er nu helt frisk og i går ville hun også ud at lege selv, hvilket hun fik lov til! Hun var ude over en time, hvor hun bare legede i legehuset - og hvis ikke at det var fordi at vi skulle til ørelægen, så havde hun sikkert leget der længe endnu! Der har heldigvis ikke været mere opkast - det er også bare det klammeste jeg ved!!!

		Tiden er gået med - ja mandag var Amalie et sølle skrog, der lå på en madras i stuen hele dagen og sov lidt film og bare lå og lå! Hun faldt da også i søvn til sidst! Billedet her er fra tirsdag, hvor hun havde det lidt bedre - hun spurgte selv om jeg ville tage et billede af hende!

Onsdag var hun frisk og begyndte at spise igen! Og når hun gør det, så går det fremad! Kl. 4 i morges vågnede jeg ved, at hun hostede og klynkede og gik derfor ind til hende. Men der var lys i stuen - barnet havde lagt sig ind på sofaen under et tæppe - hvorfor? "Jamen, jeg er sulten efter rigtig mad!" Hun fik en ½ bolle med ost med ind i soveværelset og et glas vand - lå og ganskede ned på madrassen på gulvet og faldt så i søvn. Jeg tror, at der var spist 4-5 bitte-små bidder af den bolle, så det var vist så som så med sulten... Jeg nåede lige at falde i søvn, inden Johanna vågnede! Og folk undre sig af og til over at vi ofte ligger i vores seng før 22!!! Vi har besluttet, at weekenden hos faster og efterfølgende ferie hos farmor/farfar ikke bliver aflyst. Om hun er her eller der og bliver fodret op, det kan være det samme - og hun er snart helt frisk, hvis det går som det plejer at gøre! Så efter frokost kommer Frank tidligt hjem fra arbejde og vi sætter kursen mod Odense - og håber at Johanna tager sin eftermiddagslur i bilen, men det gør hun vel nok! Amalie fandt selv en del tøj frem i går, som skulle med - det er en stor pige, vi nu har - men jeg måtte lige kikke efter og supplere op, så der er nok - for hun kommer jo først hjem onsdag! Gad vide om hun kan undvære Johanna så længe - og gad vide, hvad der sker med Johanna, når Amalie ikke er her!

		Helle og Anna var på formiddagsvisit i går formiddags. Helle ville gerne låne Amalie lidt med hjem, for Anna var ret vild med hende - og omvendt! Det er også en helt anden måde, at de er sammen på end os gamle, der forsøger at lege med dem! Johanna brugte det meste af tiden på at stå og kikke på Bella igennem terrassedøren - hun var faktisk ret sur over ikke at kunne røre den!

For snart længe siden fortalte jeg, at Amalie har en tese om, hvad der er sket med Mathias og Simon - og nu kommer den endelig! En eller anden dag sad vi og lavede et eller andet ved spisebordet. Amalie talte - som altid - og alt og intet! Munden står aldrig stille på hende - med mindre hun kaster op, sover eller er meget syg. Hun talte - igen - om Kina, lillesøster, om Johanna ikke skulle have en lillesøster og om meget andet. Lige pludselig så siger hun "Moar - ved du hvad - du behøver ikke være ked af det mere, fordi Mathias han er blevet til Johanna og Simon er blevet til Maya (et af de andre børn fra rejsegruppen)". Jeg var overhovedet ikke ked af det den dag, men hun har jo mange gange oplevet, at jeg har været ked af det, når vi har været på kirkegården. Jeg har forklaret, at jeg har grædt, fordi jeg er ked af, at Mathias og Simon ikke er hos os og kan lege med hende. Og lige der kom den tanke bare op i hende! Min dejlige Amalie... Og hvordan er hun nået frem til det? Jo vi har jo fortalt, at når man dør, bliver man til en engel og kommer op i Himlen. Og i børnehaven fortæller vi dette fødselsdagseventyr hver gang et barn har fødselsdag: "Oppe i himlen var der engang en Skytsengel og et lille barn. En dag gav Skytsenglen det lille barn en kugle, der var helt rund og af ægte guld. Med denne guldkugle legede det lille barn. Barnet kastede bolden højt op i luften og greb den igen, kastede den fra den ene hånd til den anden hånd uden at tabe bolden én eneste gang! Så en dag, da barnet var i et rigtigt krummehurligt-løjerligt humør, tænkte det, det det ville se, hvor langt det kunne kaste kuglen. Barnet tog kuglen op, vægtede den ved sin skulder, sigtede og kastede lige så langt det kunne. Barnet kastede faktisk så langt, at kuglen blev ganske væk. Barnet ledte hist og barnet ledte pist, men ingen vegne var kuglen at finde. Men da var det pludselig som om, at barnet så noget glimte inde mellem skyerne. Og ganske rigtigt, der lå kuglen, men idet barnet rakte ud efter den, faldt dets blik ned på jorden. Der nede så barnet noget, der var så dejligt. Det så en mor, en far og deres datter, der legede sammen ude i deres have. "Åh", sagde barnet til sin Skytsengel, "må jeg ikke komme derned?" "Jo, det må du godt, men først skal vi begive os ud på en lang vandring. Forbi Solen og Månen og alle Stjernerne, igennem himmelporten og videre lige indtil at vi når til regnbuebroen. Her skal du lægge dine himmelklæder, og så vil jeg passe godt på dem, indtil du kommer tilbage. Og idet samme faldt det lille barn i søvn. Der kom en mor og fik det lille barn under sit hjerte, hvor hun bar det i mange dage, i mange nætter, i mange uger og i mange måneder, indtil den dag hvor det lille barn kom ud og blev lagt i sin vugge på et børnehjem i Kina. Efter en tid, hvor det var blevet passet rigtig godt på, kom faren og moren og storesøsteren og hentede deres lille pige - og faren stod og kikkede på sin lille pige og dikkede hende under hagen, moren sang de smukkeste sange for hende og storesøsteren var så glad, at hun hoppede krumspring og stod på hovedet! Og de havde fundet på det allerbedste navn til hende - nemlig Johanna, for det synes de, var det smukkeste navn af dem alle..." Det vil sige, at Amalie ved, at når man dør bliver man til en engel og kommer i Himlen - og i Himlen får man en skytsengel, der passer på en og lige pludselig finder man en familie, man gerne vil bo hos! Jeg synes, at hun tænker langt og smukt! Der er mange andre smukke ting, jeg kunne skrive om mine piger - men jeg må smutte for utålmodige Amalie er begyndt at pakke alle hendes ting ned i rygsækken - og det kunne jeg egentlig godt tænke mig at være med til!

		EFTERLYSNING!!! Er der nogen, der ligger inde med en Mariekiksedåse, så er jeg meget interesseret i at købe den! Send mig en mail



Dagens opmuntring...

Mandag d. 13. marts 2006

		... var at læse på hende.dk at Operation Påskeglad eksisterer igen i år! Grib chancen og forkæl en fremmed i Danmark (eller udlandet?) - Liselotte fortæller, hvordan det gøres her!

Jeg har måtte aflyse, hvad jeg nu havde haft for i de næste 2 dage indtil videre (legestue, besøg i eftermiddag af en kollega og besøg i morgen hos min Zonemødregruppe) for Amalie er syg! Gudskelov var vi gået tidligt i seng i går aftes (natten før havde været fyldt med mareridt og vokseværk - også Amalie, Johanna der vågnede af Amalies gråd og veninden på 3 år, der overnattede som sov i en meget larmende sovepose på en madras på soveværelsesgulvet), så vi var trætte! 10-15 minutter efter at vi var gået i seng, græd Amalie inde i sin seng, Frank gik derind og råbte på mig - der var opkast i stort set hele sengen! Når jeg sidder her og tænker på det, så kan jeg helt lugte det... Og det var ikke bare opkast - det var rød opkast (hun havde fået en hjemmelavet hindbær/brombæris til dessert) og der var pølsestykker fra aftensmaden! YARK!!! Frank tog sig af Amalie, jeg tog mig af sengen. Hvor er jeg glad for, at vi har en vaskemaskine... Men opkasten skulle jo ligesom skylles af inden det røg derind. Ikke lækkert! Resten af natten lå hun på en madras ved siden af vores seng og sov så klynkende - dog med opvågningsperioder! Lidt over 1 lagde jeg mig ind i stuen, for jeg vågnede simpelthen HVER gang hun bare stønnede lidt! Frank er meget bedre til kun at vågne, når det er nødvendigt! En times tid senere blev jeg hidkaldt af gråd - hun havde kastet op igen - men meget lidt for der var jo intet i maven! Kl. var vel omkring 2.30 - og jeg så med gru frem til at Johanna i de sidste par dage er vågnet omkring kl. 5!!! Men Johanna sov til over halv syv, hvor Frank kom ind med hende i stuen - hun var så glad for at se sin moar!!! Og jeg var glad for at se hende! Nu håber jeg bare IKKE, at hun også får en omgang!!! Begge gange at Amalie kastede op og græs vågnede Johanna også op - ikke helt rigtig vågen, men hun græd og skulle op at trøstes... Sympatigråd! Men det var sgu også synd for storesøsteren! Lige nu sover Johanna sin formiddagslur - men den varer nok ikke så længe mere. Amalie ligger på en madras på gulvet i stuen og ser Peddersen og Findus. Hun er helt slatten og har også lidt feber - den var oppe på 39 i nat, men den er heldigvis lavere nu! Spise gider hun ikke, men jeg har da fået lidt cola i hende! Jeg har så mange ting, som jeg gerne vil berette om, men det må vente lidt - og Rikke, det skal nok komme Amalies tese med Mathias og Simon, men jeg har bare ikke haft tiden og overskuddet til at nå dertil!



Amalies 4½ års dag...

Lørdag d. 11. marts 2006 I dag er det 4½ år siden, at Amalie kom til verden - på en total sindssyg dag, fordi nogle forskruede terrorister kaperede nogle fly og ødelagde en masse menneskers liv. Denne dag var til gengæld glædens dag for os - endelig fik vi et barn i vores liv - dejlige Amalie der hurtigt viste sit iltre temperament men som også har den største kærlige side, som jeg nogensinde har set! Tillykke med ½ års fødselsdagen lille skat - du har bragt mange glæder i vores liv!

		Hos os får man både gave og kage på sin ½ års dag! Her har vi netop sat chokolade/banankagen i ovnen og Amalie guffer resterne i sig!



Lykken er...

Fredag d. 9. marts 2006 ... at vågne 5.45 og høre mindstepigen ligge og sige lyde! For bare et par uger siden havde jeg hentet hende ind i vores seng med det samme - fordi hun helt sikkert har stået og rusket tremmer alt for mange gange i sit korte liv, uden at nogen har taget hende op! Men her til morgen lod vi hende være - og vi kunne høre på hende, at hun havde det ganske fortrindeligt! Nu er det tidligt formiddag - og hun snuer igen. Jeg vil rydde lidt op her i "bulen", inden jeg triller barnevognen ned til søen for at møde Helle og Anna - bagefter er der kaffe hos Helle! UHM!!! Min søde mand henter Amaliepigen i eftermiddag - jeg havde lige brug for en "fri-bus-dag". Jeg fatter ikke, at jeg kan blive SÅ træt af at være herhjemme og passe Johanna - men når vi når til aften, så er jeg HELT færdig! Det bliver vel bedre med tiden...

		Lykken er denne dejlige pige i sin barnevogn!

		Lykken er denne dejlige pige, der er blevet så stor i de sidste par måneder!



Hvilken dejlig morgen...

Torsdag d. 9. marts 2006
Ja for tænk jeg vågnede uden at have hovedpine! Det har jeg ellers gjort de sidste 4-5 morgener og det er bare ikke sjovt! Først troede jeg at det var fordi, at jeg har ligget forkert med min ene arm og det så spændte - men jeg tror simpelthen at det var mit pandehår! Ja, det lyder underligt, men jeg har altid haft det sådan, at blev mit pandehår for langt (sådan ca. lige før det når øjenbrynene), så irriterer det og jeg får hovedpine. Jeg havde ellers selv studset det lidt - det blev ikke så kønt denne gang og jeg fik åbenbart heller ikke taget nok, men da Amalie blev klippet i går, fik jeg så lige studset pandehåret! En STOR lettelse! For hvor er man bare et helt andet menneske, når man ikke har ondt nogen steder.

		Ja, sådan starter vores dag! Franks vækkeur ringer ca. 6.15 - nogle gange er begge piger vågne allerede, andre gange sover de stadig, men det slår næsten aldrig fejl - hver gang han når ud i gangen - eller hvis det er helt vildt - når han lukker døren efter sig ind til stuen, så vågner Johanna! Kæk og frisk! Så står jeg op og går i bad - imens Johanna oftest står der ved badekarret og kikker på mig og legetøjet!

Bagefter er det tid for mad til Johanna, der er blevet godt sulten - så Frank må lige underholde hende imens jeg kokkerer. Hun spiser en stor portion havregrød med frugtmos i - af næsten 1 dl havregryn, men så er det også slut med formiddagsflasken, for den er der altså ikke plads til mere! Så skal Amalie gøres klar til børnehaven - én dag om ugen holder hun fridag, hvilket hun nyder, men hun siger også selv, at hun glæder sig til at komme i børnehave igen. Ca. 7.30 er far og storesøster klar til afgang og der kysses farvel i entreen og vinkes farvel i kontorvinduet! Når kl. er 8 begynder Johanna at blive træt igen - det er tydeligt at høre og så er det formiddagslurtid! Og så har moderen tid til at gøre, hvad en husmor nu skal gøre - eller sidde lidt her ved computeren! Sidstnævnte har jeg nu ikke haft meget tid til - men de sidste dag har også været ganske atypiske - mere om det senere.

		Er her ikke smukt (og koldt)? - men helt ærligt nu vil jeg godt snart have noget mere sol og varme - og forår!!!

Billedet er taget her til morgen, da jeg var ved at få Johanna til at sove i barnevognen. Jeg prøver at få hende til at falde i søvn uden at skulle trille barnevognen - det virkede i går - men ikke i dag! Barnet er jo temmelig smart - synes moderen - for hun spytter sutten ud og skriger og så kommer jeg jo farende - for ellers møver hun armen - der er pakket godt ned under dyne og uldtæppe - op og begynder at sutte på tomlen og det, synes jeg, er for koldt! Efter at have stået i 10 min - i frost - overgav jeg mig og trillede af sted med barnevognen - gik 2 huse ned af vejen, kikkede ned for at se på status dernede - og hun sov... Helt ærligt! Men jeg går gerne 2 huse frem og tilbage - for hun er så dejlig!!! Vi skal til tandlæge her i formiddag - Johanna og jeg - eller mest Johanna, men det er mig, der er tals kvinde! Johanna har jo et stort mellemrum i mellem fortænderne - Frank er lidt bange for at det er læbetråden, der gør at mellemrummet er der - så det skal lige efterses. Børnetandlægen er heldigvis lige ovre på skolen en spytklat herfra, så vi kan bare trille derhen. Lidt fra dagene der er gået... Lørdag d. 4. marts 2006 Amalie og jeg var i biografen for at se Bambi 2! Da der var 10 min tilbage ville Amalie hjem - for da var den nemlig farlig! Men vi blev og fik "the happy ending" med. Amalie så den første Bambi med fasteren for ½ års tid siden. Hun havde hulket, da Bambis mor døde - det er jo også nogle store følelser for sådan en lille pige! Denne gang var der ingen tårer (i hvert fald ikke hos barnet) - men blot nogle konstateringer om at moren var død og at det var synd for Bambi! Hvilket det jo også er! Mandag d. 6. marts 2006 Så tog vi hul på endnu en uge... Og hvad er det med mandage - resten af ugen vågner begge piger før en hvis herre får sko på - men mandag morgen, da skal vi vække dem begge?!! Johanna og jeg skulle jo have besøg af sundhedsplejersken, der var syg i torsdags. Det betød, at vi fik en tid, der ikke helt passede ind i hendes soverytme - så hun skulle bare vækkes, for at hun kunne nå at sove 1 time inden sundhedsplejersken kom. Og hun sov bare SÅ godt, da jeg måtte vække hende, så sundhedsplejersken kunne se på hende - men heldigvis er Johanna sådan en pige, der hurtigt vågner og er frisk! Det var jo ikke fordi at jeg havde så mange spørgsmål ang. Johanna og hendes trivsel - for hun stortrives. Hun vejer nu 10,2 kg og er 72 lang - selvom jeg nu synes, at hun var 72,5 - men ½ cm fra eller til... Det betyder, at hun har taget 500 g på på 4½ uge - jeg håber ikke, at det bliver ved! Hun bestod Boelprøven med bravour - og eftersom at hverken jeg eller sundhedsplejersken mente, at der var grund til at ses før, aftalte vi, at næste besøg er når Johanna er 18 måneder, hvor man normalt får besøg igen. Ang. vækst og trivsel... Ja, så har jeg snart taget alt tøjet væk i str. 74. Bukserne kan simpelthen ikke komme op over numsen på Johanna og bluserne begynder at blive for korte på ærmerne - eller for smalle om brystet! Str. 80 er for langt - men passer i livet. Jeg har overvejet at lægge bukserne op - men håber på at hun vokser i højden og ikke så meget mere om livet! Mandag eftermiddag var det så 3. gang, at Johanna og jeg skulle hente Amalie med bussen. Og som de 2 andre gange vågende hun igen, da vi kom ind i bussen - den larmer bare for meget. Hun var bare ikke udsovet og faldt så heldigvis i søvn igen - on and off - og da vi nåede børnehaven, var hun atter vågen, så hun kom med ind! Men jeg skulle nok bare have ladet hende ligge, for hun blev ret ked af det, da hun blev talt til og det var ligesom for meget med alle de børn. Det var også synd, at hun blev vækket hele 3 gange på én dag. Det gik fint med at komme hjem - Amalie er blevet rigtig god til at komme ind og ud af bussen mere eller mindre selv. Tirsdag d. 7. marts 2006 Pu hvor var jeg TRÆT da jeg gik i seng den aften... Men det havde også været en laaaaaaaaaang dag! Frank skulle tidligt af sted, da han skulle undervise i Kalundborg. Det betød at han skulle køre før børnehaven åbnede (den åbner 7.30) og jeg derfor skulle aflevere Amaliemusen. Det gik fint med at stå tidligt op sammen med Frank - begge piger vågnede også tidligt og vi fik alle spist og badet og var klar til at tage bussen til aftalt tid! Amalie skulle på teatertur med børnehaven, så det var vigtigt at vi nåede frem i tide! Jeg valgte ikke at give Johanna soveflasken hjemmefra (sidste dag hun fik den), da jeg regnede med/håbede på at holde hende vågen til vi kom til børnehaven og hun så kunne få den der! Men nej, 10 min før børnehaven faldt hun i søvn siddende i barnevognen, så jeg måtte lægge hende ned. Jeg fik lige lavet lidt på kontoret - for selvom jeg er på barsel, er der lige lidt jeg skal lave/følge med i (og så fik jeg også lige tøet mine lår op, der på dat tidspunkt var dybfrosne...) og da jeg var færdig på kontoret lå Johanna og fægtede med armene i barnevognen. Hun havde bare sovet 40 min og det er ALT for lidt! Hm - hun var jo nok vågnet, fordi hun var sulten! Så ind med hende - til stor glæde for de andre børn! Og så gik det ellers hjemad - lige ind omkring købmanden for at hente et franskbrød fordi jeg skulle have gæster og da jeg kom hjem - ja da var det over 2 timer siden, at jeg var taget hjemmefra. Og Johanna - hun var heldigvis faldet i søvn igen lige inden vi kom hjem - og sov så lystigt i 1½ time mere! ½ times tid efter kom Helle med en sovende Anna i klapvognen og Dorte kom også. Dorte skal rejse til Kina om 2 uger for at hente sin lille pige hjem! Vi har alle mødt hinanden over Adoptionzone og bor rimelig tæt på hinanden. Det var så hyggeligt med besøg - men hold da op hvor tiden bare fløj af sted. Anna vågnede, Johanna vågnede, de legede, gæsterne gik og Johanna fik frokost. Så gik noget af eftermiddagen med at hente Amalie - der ikke var kommet tilbage til børnehaven - der var ikke et øje, da jeg kom! Så jeg vendte om og gik hen for at vente på dem ved bussen. Det var vist godt at jeg sparede Amalie for gåturen til/fra bus/børnehave for hold da op hvor var hun træt. De kom ud af bussen, jeg fik hende i hånden og da alle unger var steget af, hoppede vi på igen! Og så gik det hjemad til hygge og afslapning. Onsdag d. 8. marts 2006 I går holdt Amalie en fridag - vi havde faktisk en rigtig hyggedag. Johanna tog sig en god formiddagslur på 2½ time - hun vågnede faktisk først, da vi havde gået hele vejen op til busstoppestedet på motorvejen for at tage bussen til Nærum, så hun er blevet god til ikke at vågne, når vognen kører. I Nærum var vi på posthuset og fik tidlig "frokost" hos pølsemanden, hvilket sjældent sker men Amalie elsker det. Så op af alle trapperne til frisøren med børn og oppakning - alle ud af det varme tøj og Amalie kunne blive klippet, imens jeg gav Johanna grød. Længe leve pulvergrøden i sådan en situation! (for rugbrødshapser det spiser vi altså ikke endnu - ikke om hun vil! Jo én kan spises, men så er det også slut!) Jeg var ret stolt, da vi kom hjem - 2 børn på "udflugt" og det gik godt! Herligt!!!

		Da det blev aften og pigerne var kommet i nattøjet, havde Alexandra fået samme natdragt på som Johanna. Alexandras dragt er Amalies gamle, som hun fik af sin mormor da hun var ganske spæd. Samme slags dragt købte mormoren til Amalies kusine, der er 8 mrd. ældre end Johanna (og som vi så har arvet), derfor har vi 2 ens dragter.

Update fra tandlægen. Der er intet galt - hvis læbebåndet strammer når hun får blivende tænder, kan man gøre noget ved det - ikke før!



Støt med en underskrift...

Fredag d. 3. marts 2006 Johanna og jeg har haft en rigtig hyggedag i dag. Hun sov næsten 2½ time til formiddag, så jeg fik slappet godt af (og ryddet en lille bitte smule op). Jeg trængte bare SÅ meget til at slappe af, for jeg var endnu mere brugt i går end jeg var i forgårs... Amalie var helt frisk i går - og jeg var meget, meget træt efter også at have været vågen et par gange i løbet af natten til torsdag. Da hun endelig vågnede fik hun sig en laaaaaaang gyngetur i hængekøjen - den er hun bare SÅ glad for! I eftermiddag tog vi bussen efter Amalie - Johanna vågnede igen, da jeg havde kørt 2 min med barnevognen - og hun var ikke frisk! Hun lå med små brevsprækkeøjne, da vi kørte i bussen, men faldt så i søvn da vi stod af og gik de 10-15 min til børnehaven. Jeg håber, at hun lærer, at hun bare skal sove videre, når barnevognen begynder at trille - ellers bliver det da lidt trælst... Og ang. overskriften: CCAA - organisationen der formidler børn i Kina - har lavet nye regler, hvilket betyder, at en del "ældre" danske adoptanter kommer i klemme pga. deres aldersgodkendelse af deres kommende adoptivbarn (Kina acceptere nu kun godkendelser, der hedder 0-36 mrd og ikke 12-36 mrd som er den aldersramme, som de "ældre" adoptanter får.) På Adoptionzone er der starten en underskrift indsamling for at få de danske alderskrav ændret - sådan at de følger de kriterier, som anvendes ved fertilitetsbehandling. Jeg tror ikke, at det vil komme til at vedrøre Frank og jeg, da vi mener, at vi "har fuldt hus", men derfor kan man jo godt støtte sagen - for det kunne jo være... Læs mere her og giv evt. din stemme hvis du føler for det! (og tak til jer der allerede har gjort det)



At føle sig brugt...

Onsdag d. 1. marts 2006 Omkring kl. 1 i nat vågnede vi ved, at Amalie var urolig i hendes seng. Det viste sig, at hun havde næsten 40 i feber (den kom over i løbet af de næste par timer). Hun græd, sitrede og havde det bare rigtig skidt. Nu er jeg ikke den der hælder Panodil i mit barn, men jeg syntes bare at næsten 40 i feber godt kunne berettige til en lille sjat, så hun kunne få sovet. Men nej, det kom lige så hurtigt op som det kom ned - så det opgav jeg! Madrassen blev hentet ind på hendes værelse og Frank tog første tørn - men jeg kunne ikke sove, så jeg hørte godt, at hun græd og sagde underlige ting - så som "Far du er helt sort" og "Der er en masse bier!". Hun havde mareridt bare hun faldt det mindste i søvn, så Frank besluttede at tage hende ind i stuen for at se lidt DVD (den lille 20 min. DVD med Traktor Tom er et hit både for den lille og den store). Eftersom at jeg alligevel ikke kunne sove, tog jeg over. Vi endte begge på madrassen på gulvet, Amalie faldt i søvn efter filmen var slut (ca. 3.30), jeg sov ikke særlig meget, fordi Amalie for det første "gav sig" rigtig meget imens hun sov, og også fordi at hun lå helt tæt op af mig og hun simpelthen var så varm! Kl. 5 vågnede hun igen - jeg var helt færdig og vækkede Frank, så vi kunne bytte. Amalie begyndte at græde - og Johanna vågnede selvfølgelig! Og ville ikke sove igen, så hun kom med ind i stuen til Amalie og Frank. Jeg fik da heldigvis sovet lidt. Amalie havde sovet lidt også, men Johanna havde været vågen - dog træt hele tiden! Kl. 8 lagde jeg hende i barnevognen - og hun faldt i søvn inden jeg fik overtøj på og kunne køre hende om på den anden side af huset. Nu var det jo hverken værre eller bedre end, at det var i dag, at jeg skulle i mødregruppe for første gang - og det ville jeg altså rigtig gerne med til. Desværre havde Frank et møde i Kalundborg på samme tid, men det lod sig heldigvis flytte til i morgen, så han kom hjem igen 9.45, så jeg kunne tage Johanna med i mødregruppe hos Helle og Anna. Vi skulle have været 5 mødre og 5 børn, men en havde meldt afbud. Jeg kendte jo godt de 2 af dem i forvejen (og faktisk også nr. 5, da vi har været i Kina sammen), så det var jo ikke fordi, at det var en stor ny forsamling. Johanna spiste ½ bolle der - hvilket betød, at hun ikke ville spise frokostgrød og derfor var hundesulten kl. 16 - selv efter at have fået eftermiddagsmad. Hun har ikke fået eftermiddagsflaske de sidste par dage - for hun har ikke ville spise aftensmad og efter at flasken er blevet bortrationeret, har hun fået appetitten igen. Så kl. 16.15 spiste hun en kæmpe portion kartoffelmos med grønt og kød - herligt! Amalie har ikke haft feber siden i morges - håber ikke at den kommer igen. Hun bliver dog hjemme igen i morgen, så hun kan komme helt ovenpå. Sundhedsplejesken skulle have været her i morgen, men hun meldte afbud pga. sygdom her i eftermiddags. Øv - men så kommer hun mandag i stedet - så kan jeg bare ikke komme i legestuen, men sådan er det. Og i aften skal jeg vist tidligt i seng...

		Tirsdag d. 28. februar 2006 I går eftermiddags fik jeg dette billede af pigerne - Johanna kan bare ikke komme tæt nok på sin søster i alt hvad Amalie laver!