August 2007

Her er så stille...

Fredag d. 31. august 2007


		Her er så stille... For 3 timer siden drog mand og børn af sted på weekend/fødselsdag hos farmor og farfar og jeg blev efterladt herhjemme, da jeg skal på arbejde i morgen - arbejdslørdag - jeg ønsker mig IKKE regnvejr!!! Om godt 47 timer er de hjemme igen - mon jeg kan nyde at være mig selv så længe? Billedet er fra i morges, hvor mine 2 lyserøde piger velvilligt stillede op til fotografering!



Sjove ord...

Mandag d. 27. august 2007 Vi synes jo altid at Amalie har snakket meget - men det er kun blevet "værre" efter hun er startet i skolen... Men Johanna - hun snakker også! Der-ud-af og hele tiden! Herligt, men hold da op hvor jeg har brug for lidt fred engang imellem... Her er lige et par af de sjove/svære ord: Fommerfugl (sommerfugl) Fømmehal (svømmehal) Nederbuks som nu er blevet til nederbuksedel (nederdel) Edderkop (et skruelåg) Og Fifiluris (filuris)




Hurra for cykel og rokketand!!!

Mandag d. 27. august 2007


		Vi har arvet en cykel fra en stor pige i børnehaven. Egentlig var den ment til Johanna, men den er ALT for stor til hende - og hun gider jo ligesom heller ikke sin lille løbecykel endnu?!! Men det kommer vel - både det ene og det andet! Men denne arvecykel - som i bund og grund er for lille til Amalie - har hun lært at cykle på her i weekenden. Nok fordi hun har følt sig mere sikker på den, for hun kan nemlig stå fladt ned på jorden med begge fødder, og det kan hun ikke på hendes "rigtige" cykel Lørdag eftermiddag hoppede hun op på den, efter 1½ time frem og tilbage i haven på fliserne, tog jeg begge piger med hen på skolen - Johanna på scooter og Amalie på cykel og der blev bare hjulet der-ud-af! Så HURRA - nu kan hun endelig!!!

Og endnu en stor ting: da hun vågnede her i morges råbte hun fra sengen "MOAR - KOM - JEG HAR FÅET EN ROKKETAND!!!" Det er hørt før - og de har bestemt IKKE rokket overhovedet! Men den ene fortand den rokker faktisk - så HURRA igen!!! Amalie ser meget frem til at tandfeen kommer med en "guldmønt" - men vi måtte jo lige sige, at den jo nok ikke lige faldt ud de første par dage:)



Der gik lige en uge og lidt mere til...

Onsdag d. 22. august 2007 Vi ligger ikke på den lade side her hjemme - ikke at vi render til alt muligt, men den ene dag bider bare den næste i halen og sådan går det der-ud-af. Hverdagen er startet sådan rigtigt - vi skal få det hele til at hænge sammen - arbejde, aflevering og afhentning i hhv. dagpleje og skole/SFO, indkøb, alt det praktiske, holding mm Amalie har været meget træt - da jeg hentede hende torsdag i sidste uge, sad hun udenfor på legepladsen på kanten til sandkassen sammen med en klassekammerat, taskerne var på deres rygge og de sad begge med deres hoved i deres hænder - og var SÅ trætte! Hun ville hjem og have noget koldt at drikke - og sin seng!!! Vi fandt en DVD og nussede i sofaen os 3 tøser! Det har været rigtig hårdt at starte skole og SFO på samme tid og dét ville jeg gerne have gjort anderledes (læs: det ved vi til Johanna!) Hun er stadig træt, men ikke helt på samme måde om eftermiddagen. Meget underligt er det, at Amalie nu falder i søvn før Johanna - som vi er begyndt at kalde "Amalie d. 2." eftersom at hun er begyndt at "holde hof" om aftenen - præcis som Amalie gjorde det i sin tid - og til stadighed kan finde på at gøre... Men hvad der er vigtigst er, at Amalie er glad for at gå i skole og at hun allerede er begyndt at knytte nye venskaber. Om 3½ uge skal vi holde fødselsdag for pigerne i klassen - invitationerne blev delt ud i dag og første mor har allerede ringet og sagt, at datteren glæder sig til at komme. Der er 25 børn i klassen og vi har valgt kun at invitere pigerne - for ingen af os kan overskue 25 børn som vi ikke kender og som kun lige har lært hinanden at kende. Jeg synes 14 piger er vel rigeligt - de er her 2 timer alene og derefter er forældrene inviteret til at komme til en kop kaffe/te, så vi kan lærer hinanden lidt at kende!




10 positive om mig...

Onsdag d. 22. august 2007 Helle har udfordret mig... Jeg sender ikke bolden videre til nogen, da de fleste er blevet "ramt" af flere af sådanne i den sidste tid.

Jeg ælsker min mand og børn - det kommer simpelthen på 1. pladsen. Selvfølgelig er jeg ikke fejlfri og kan snerre af både hankøn og piger, men jeg er i reglen en god hustru og mor! Jeg er god til at fuldføre, hvad jeg end starter! Jeg er rigtig god til at sætte ting i perspektiv på mit arbejde (og hjemme for den sags skyld) - måske mener nogle at det er en negativ evne, men jeg kalder den også rationel - f.eks. når min kollega vil af sted i bus med 22 små børn og 3 voksne... NOT!!! Jeg er god til humor og latter - vi har kun det sjov, som vi selv laver! Jeg er ikke særlig god til at holde fri uden mine børn på min fridag (for mig er det positivt, for det betyder vel at jeg vil mine børn ikk' sandt?!!) Jeg er god til at lytte til andre Jeg er også blevet god til at lytte til mig selv - græde når jeg føler for det, le når det er den tid! Begge dele virker meget forløsende på mig Mathias og Simons have betyder ikke så meget for mig mere, som den har gjort. Men tro ikke at de er glemt, bestemt ikke nej, de har bare en anden plads i mit hjerte... Jeg ved at jeg har gjort en forskel for andre, både ved at lave Mathias og Simons Mindeside, men også ved at være kontaktperson i Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød Jeg bærer (næsten) ikke nag:)



Hmm - kan man sejle i en bil???

Onsdag d. 22. august 2007


		Eftersom jeg jo som ung boede i bygden Kirkjubøur på Færøerne, fænger alt omkring Færøerne mine øjne. Denne her er en af de sjove - taget fra en reklame der kom ind ad døren i dag!!! Mon ikke "i" skulle have været udskiftet med et "med"?



Første skoledag...

Onsdag d. 15. august 2007 Billeder fra dagen i går...

		Schoolbag in hand, she leaves home in the early morning Waving goodbye with an absent-minded smile I watch her go with a surge of that well-known sadness And I have to sit down for a while The feeling that I'm losing her forever And without really entering her world I'm glad whenever I can share her laughter That funny little girl Slipping through my fingers all the time I try to capture every minute The feeling in it Slipping through my fingers all the time Do I really see what's in her mind Each time I think I'm close to knowing She keeps on growing Slipping through my fingers all the time Sleep in our eyes, her and me at the breakfast table Barely awake, I let precious time go by Then when she's gone there's that odd melancholy feeling And a sense of guilt I can't deny What happened to the wonderful adventures The places I had planned for us to go (Slipping through my fingers all the time) Well, some of that we did but most we didn't And why I just don't know Slipping through my fingers all the time I try to capture every minute The feeling in it Slipping through my fingers all the time Do I really see what's in her mind Each time I think I'm close to knowing She keeps on growing Slipping through my fingers all the time Sometimes I wish that I could freeze the picture And save it from the funny tricks of time Slipping through my fingers Slipping through my fingers all the time Schoolbag in hand she leaves home in the early morning Waving goodbye with an absent-minded smile









Fuldt hus igen...

Lørdag d. 11. august 2007

		Så er reden fuld igen - Amalie er kommet hjem! Iført Monky Tonky bluse - og med en i bagagen til til Johanna - der STRAKS ville have den på! Dagen blev dog ikke helt som vi havde regnet med - for Faster og Amalie skulle jo være kommet med toget, og i morgen skulle Faster, Amalie og jeg i Cirkus... Men Faster kom ikke med, for hun kastede op hele natten - og ligeledes hendes veninde, der også havde været med på ferie... Så 8.15 startede Frank bilen og drog mod Odense - og vendte tilbage 4 timer senere med Amalie som passager! Resten af dagen har været stille og rolig - Amalie har set lidt Summer-summarum som vi har optaget og bare hygget sig med sine legesager og sin lillesøster. Dog skal der liiiiiiiiiige vende sig til at her er der altså et sæt forældre og en lillesøster, der ikke hopper og springer helt så meget som faster gør:)



Tilbage i dagpleje...

Fredag d. 10. august 2007 Tirsdag var det slut med ferie for Johanna... Mandag formiddag talte vi om, at "i morgen skal mor på arbejde og du skal til X og lege". Hurra, lød det nærmest fra hende! Da vi nåede aften og talte om det over maden, havde piben fået en anden lyd... Så jeg var ret spændt på morgendagens komme... Men der var ingenting - sådan da... Vi drog glade af sted om morgenen og hun havde haft en RIGTIG dejlig dag - havde set meget forelsket på X hele dagen:) Men da jeg kom for at hente, kammede det lige over. Som vi talte om med psykologen i går, så kan hun ikke finde ud af "at mor har efterladt mig her og henter mig nu igen..." Mødet med psykologen gik godt igen - hun siger at vi er nået langt på kort tid - men det også fordi Johanna jo kun mangler den sidste lille tilknytning. Vi skal først dertil igen om 3 uger og så mener hun, at vi bare skal mødes, hvis vi får behov! Det er jo rigtig dejligt at vide at vi er på rette vej - men det kan vi jo bestemt også mærke! Tilbage til dagplejen hvor hun også har haft nogle rigtig gode dage resten af ugen. Onsdag blev hun hentet tidligt - der var selvfølgelig ingen anden lægetid at få end 14.15 - fedt når man har et barn der sover middagslur... Så hun blev vækket! Det gik nu fint - også med at få taget sting ud - vi tog til Vedbæk Marina bagefter og spiste en STOR is og gik derefter på stranden og soppede. Jeg ærgrede mig over at min badedragt lå hjemme - igen igen - men jeg havde jo under alle omstændigheder ikke kunne bade rigtigt med Johanna på strandkanten! Da jeg hentede Johanna i eftermiddags fortalte dagplejemoren at Johanna var blevet RIGTIG vred på hende i morges - så der nærmest stod lyn ud af hendes øjne. Frank havde afleveret - med mig ventende i bilen - vi vinkede - og vi kørte. Johanna havde dagt "holde" til X og det har vi jo ikke lige nået at fået snakket så meget om... Og X havde ikke rigtig kunne stille noget op, fordi hun ikke vidste mere!!! Johanna var blevet meget vred... Da vi kom hjem, talte vi lidt om det - det er vildt underligt at vi kan tale sammen nu, hun er vitterlig blevet en stor pige - jeg siger noget ala - "Johanna, er det rigtigt at du var vred på X i morges?" Der bliver nikket! "Hvorfor blev du vred?" "X holde Hanna" lyder det" "Johanna, mor har fortalt nu, hvordan X og Johanna kan hyggeholde!" Stort smil! X må ikke "holde" Johanna rigtigt - dvs. begynde at tale med Johanna om hendes tid i Kina når hun ligger i ammestilling - det er kun mig og Frank - men hyggeholde må hun gerne. Hyggeholde er også at ligge i ammestilling - men her hygger vi kun. Griner og nusser og har det rigtig, rigtig rart! I morgen kommer Amalie hjem fra ferie med Faster - det bliver altså dejligt! Den anden morgen ringede hun 6.30 for at fortælle at hun havde fået en 6-års tand:) Min store, store pige... Jeg synes at det bare var lige om hjørnet at det var en varm sommer i 2001 og jeg gik rundt med stor mave og varme tæer...



For filan da...

Fredag d. 10. august 2007 Hold kæft hvor jeg er TRÆT af myg - eller specielt deres stik! Johanna og jeg er hårdt plaget af store mygstik, der bare klør og klør og som bliver kæmpestore plamager. Hele ugen har det været totalt umuligt at gå i andet end mine nye (dyre) Angulus sandaler - også i børnehaven - fordi alle andre sko har klemt enten på det ene eller andet mygstik på foden... Johanna ligner jeg ved ikke hvad - et er at mine mygstik er store - hendes er ligeså men hendes krop meget mindre... Stakkels barn...



Lalandia tur/retur...

Mandag d. 6. august 2007 Turen gik til Lalandia i går efter frokost. Amalies mave havde det lidt bedre, froksot og aftensmad dagen før var blevet i maven - men hun kastede lidt vand op søndag morgen. Vi tog dog chancen, og om hun lå det ene eller andet sted, kunne jo næsten var det samme! Men hun er helt fit i dag, så det var godt vi tog derned i går! Johanna kom på forsædet, hvor hun rigtig sad og TRONEDE - og det tog sin tid, førend hun faldt i søvn, for der var MANGE spændende ting at kikke på! Amalie (med en pose på skødet) og jeg sad bagi - så jeg kunne hjælpe hurtigt, hvis der kom opkast - men der skete intet. Hun sov heldigvis også en god del af turen - næsten 2 stive timer hjemmefra - turen over Lolland og Falster føltes godt nok lang! Og sikken med roer vi så! Og mejetærskere - der har ligesom ikke været nogen i gang omkring os - men der blev høstet til den store guldmedalje sydpå!

		Johanna fik en enhjørning af sin faster - ikke bare en enhjørning men en syngende enhjørning! Først tænkte vi alle - "Den synger kinesisk" - men efter et par timer knækkede vi koden for sangen - "Hallo, hallo, hallo... how are you - thank you I am fine and I hope that you are too!" Når man ved det, er det nemt at høre... Johanna er HELT vild med sin enhjørning - som også rokker hovedet fra side til side, når den synger! Da vi kom hjem i går aftes fik den kys og kram og blev lagt til at sove i dukkesengen (for forældrene gad IKKE vågne op midt om natten til sang og musik) - og det første Johanna gjorde i morges, var at vække "hest", som hun kalder den! Billedet er skudt i formiddags af en dansende (og savlende) Johanna og "hest"!



Nu mangler vi bare mig (NOT)...

Lørdag d. 4. august 2007 Torsdag eftermiddag havde jeg en af Amalies veninder med hjem til leg fra børnehaven. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag , og da hun blev hentet efter aftensmaden ville Johanna med ud og vinke til dem da de skulle med bussen. Udenfor vores grund står der 2 små "matrikel" skilte eller hvad de nu er for nogen, tøserne sidder på dem af og til når vi har ventet på Frank, da de har sådan en form, at man kan sidde på dem. Johanna sidder på det ene, og vil hen til det andet - men falder over sine egne ben og lige ned i skiltet! Der er HELT stille!!! Jeg er jo lige ved siden af og får hende op i min favn, hvor jeg først konstatere at der intet er sket, men da hun vender hovedet og endelig begynder at græde, kan jeg se en flænge over venstre øje - en flænge der kræver skadestuebesøg! Ikke mere vinken, ind med det grædende barn med blod over øjet, Frank kommer ud, kan jo høre at hun er meget ked, får sagt "hun faldt, har hul over øjet, vi skal på skadestuen, pak nogle bleer mm sammen." Hurtigt er vi ude i bilen alle 4 - Johanna er faldet til ro, for så snart hun fik sutten og jeg vuggede hende blidt, stoppede gråden heldigvis, så så ondt gør det nok ikke! Turen til skadestuen tager 12 min (det ved vi fordi det er samme hospital, som hor jeg fødte Amalie). Vi kommer hurtigt til sekretæren, der optager journal (hvorfor var det ikke dig Frederikke, så havde det da været lidt sjovere at være der???) og sætter os ud for at vente. Johanna finder hurtigt en bil, hun kan køre i inde i legerummet, så frisk er hun jo - Amalie leger også! Kort tid efter kommer en sygeplejerske ud og giver hende "tryllecreme" (noget lokalbedøvende) på såret, så hun render rundt med en pæn stor forbinding og plaster, men det genere heldigvis ikke! Efter en times tid kører Frank hjem, for der er "noget i luften", der tricker hans astma! Og eftersom jeg jo ved, at han bestemt ikke er god til hospitaler, så er jeg ok alene. Amalie vil ikke med og får lov til at blive! Og hun er en rigtig god storesøster, der lader Johanna bestemme "for det er synd for hende". Da kl. nærmer sig 20, er Johanna godt træt og får at få lidt kræfter trækker vi en chokolade i maskinen - det giver lige lidt kræfter til pigerne. Det er 2 timer siden hun faldt og Amalie begynder også at spørge efter "hvornår skal vi ind?" Inden Frank kørte, fik vi at vide, at der lige var kommet 3 trafikofre ind, så ventetiden ville hedde 1-2 timer... Amalie forstår godt, at de har brug for hjælp først, men ventetiden er alligevel lang. Heldigvis kan vi både kikke på politimænd og damer og vi finder også nogle Bamse og Kylling film, som vi også kan se! Endelig - 20.15 - godt 2 timer efter vi kom - bliver vi kaldt ind! Lægen forsøger at skabe kontakt til Johanna - det er ok, at hun kikker andre steder end i hovedet, men når vi dertil, så bliver hun ked! Inden da har jeg fået besked på at tage forbindingen af - og kan se på blodet der at bedøvelsescremen slet ikke har været i kontakt med såret! Hmm... Første udmelding - det skal limes. Anden udmelding - efter såret er blevet renset - 1 sting! Der bliver kaldt på en sygeplejerske - og imens ringer jeg til Frank og siger, at nu kan han godt komme, for vi skal snart hjem! Sygeplejersken kommer - og lægen ligeså. Hende bryder Johanna sig BESTEMT ikke om nu!!! Jeg skal holde Johannas arme, sygeplejersken hendes hoved og så skal der ellers sys. Johanna galer selvfølgelig i vilden sky og Amalie, der jo er kommet med ind, vil ud!!! Ikke fordi hun er bange, men fordi Johanna græder så højt! Så hun kommer ud foran døren, med besked om at vente lige DER!!! Inden første sting lægges - i den ikke bedøvede hud - finder de ud af at der skal 2 sting til!!! Første sting - Johanna græder hjerteskærende! Moderens hjerte med... Andet sting - nålen kommer op lige midt i såret, så det dur ikke... Tredie sting - det er heldigvis ok! Lige så snart jeg får hende op i mine arme, så er hun "god igen" - men lægen - hun skal ikke snakke til hende! Ude på p-pladsen kører Frank ind, som vi er kommet ud - perfekt! Nu skal vi hjem - og i seng. Kl. er næsten 9 og Johanna er SÅ træt - og falder i søvn med det samme!

		Her er Johanna fredag aften inden sengetid. Øjenlåget er stadig lidt hævet - men hun har haft en god dag og ikke taget sig til øjet!

		Og her ligger Amalie... Fredag morgen kastede hun op i børnehaven, efter vi havde været der mindre end en time! Det var rigtig ærgerligt, for der var en anden skolepige på besøg, men sådan var det jo... Hjem med hende til Frank, der jo heldigvis havde sidste feriedag! Hun har kastet op flere gange, sover og sover - men er ellers ok! Billedet er taget her lørdag middag - hun er stadig syg. HÅBER inderligt at hun bliver frisk til i morgen, hvor hun skal 5 dage til Lalandia med faster!!!

Frank var syg mandag/tirsdag, Johanna på skadestuen torsdag, Amalie syg fredag/lørdag - hvad sker der mon med mig! Forhåbentlig går jeg fri...



10 år på bagen...

Onsdag d. 1. august 2007 For 10 år siden i dag startede jeg som souschef i børnehaven. Dengang havde den åbent fra 8 til 14 og eftersom jeg boede alene og endnu ikke kendte Frank, havde jeg masser af tid til at realisere en masse projektet i børnehaven efter arbejdstid - såsom nye gardiner og nyt sengetøj til alle dukker og deres senge! 10 år efter har vi åbent fra 7.30 til 16, jeg arbejder dog samme timeantal, da jeg har en ugentlig fridag - men jeg har ikke samme tid til "andet" arbejde, fordi Frank og pigerne er kommet til! Hver ting til sin tid! Det var rigtig dejligt at komme af sted i dag - godt nok lidt underligt, fordi Amalie ikke var med - det har hun ligesom været i de sidste 3 år!!! Børnegruppen skulle også lige finde hinanden igen - og de nye børn og deres forældre skulle der tages vare om, som vi nu gør med nye børn og forældre. Og ved du hvad - jeg glæder mig til i morgen...

		Desværre er det vist først ved 50-års ansættelse eller deromkring at man får en måneds ekstra løn oveni, men jeg gik ikke tomhændet hjem! Se hvad jeg fik! En fin kurv med lækkerier og en fin, fin buket blomster!