Jeg pakker og flytter...
 
Lørdag d. 29. december 2007
Jeg har længe tænkt på at "gøre noget andet", noget nemmere at komme til og ikke så omstændigt. Mest af alt noget der er mit og hvor jeg kan gøre lige hvad det passer mig (det har jeg vist gjort alligevel...).
Lidt vemodigt et farvel til pigernes side - men fortvivl ikke, de bliver ikke glemt det nye sted - håber også at du finder vej!
     

     
     
     
Juletræet med sin pynt...
 
Fredag d. 28. december 2007
     

  Juleaften kom - og juleaften gik!
Amalie brugte lidt af den lange ventetid på at snakke med sin faster i telefonen - og kikke på gaverne - og smuglæse lidt hvem det var til!
     

  Johanna klarede det ganske fint - lige indtil der skulle pakkes gaver ud, så gik det lidt over gevind og hun skulle helst have dem alle sammen!
På billedet er det eftermiddag og hun hænger pynt på træet som Amalie lige havde fabrikeret
     
     
     
Julebesøg hos Mathias & Simon...
 
Mandag d. 24. december 2007
Alle er vågnet, bespist og endelig fik de små besøg... Med blomster og lys fra både os og mormor og morfar. Glædelig jul deroppe i Himmerig - jeg savner jer...
     

     
     
     
Stille julemorgen...
 
Mandag d. 24. december 2007
Der er helt mørkt derude og helt, helt stille herinde - selvom jeg på et tidspunkt lige troede at dagen startede ALT for tidligt for pigerne (som den har gjort for mig...) Lidt over 5 var jeg vågen - måske fordi jeg sov/hvilede et par gange i løbet af dagen i går men jeg havde sådan en hovedpine og kvalme, der heldigvis er væk nu!
Lidt efter vågnende Amalie. Hun ligger i sin seng inde hos os, fordi farfar og farmor er flyttet ind på hendes værelse de dage, de er her. Hun rodede efter mit vækkeur - for at bruge det som lygte - hen til døren, rode rode i sokken, mærke efter, "Moar Nissen har ikke været her endnu!!!" "Hmm, så må du jo sove lidt mere..." Nissen har nu været der, men pakken er alt for stor til at være i sokken, så der er sat en snor fra sokken til pakken, der ligger under hendes seng - den så hun heller ikke, da hun gik på wc (tror snart at vi kan tage natbleen væk!!!) - og efter lidt masen rundt faldt hun i søvn igen.
Men inden da græd Johanna - meget, meget underligt gør hun som Amalie da hun var mindre - græder på helt samme måde som Amalie for at få dynen på - og en sut i munden!!! Heldigvis faldt hun i søvn igen - men det var også sent før hun faldt til ro i går aftes, hun kunne ikke finde roen og græd hjerteskærende hvis vi gik. Først sad jeg der og så hev Frank madrassen ind og lå ved siden af hendes seng til hun sov. Hun ved ikke helt hvad julen er - men Amalie har jo pisket en stemning op, som hun følger efter...
Når alle er vågnet og vi har spist, skal Frank og jeg til Mathias og Simon med blomster og en masse lys - det er æv at det ikke er sne, det var SÅ smukt juleaftensmorgen 2004, hvor det havde sneet om natten. Vi var de første på kirkegården, de første der satte spor. At gå der i skumringen (hedder det også det om morgenen) med sneen dryssende fra træerne - en stor, stor og ikke mindst smuk oplevelse... Se selv:
     

     

     

     
     
     
Dagens smil...
 
Lørdag d. 22. december 2007
     

  Lidt over 8 i morges hev jeg juletræet ind - så lå det der på gulvet med sin grønne grimme kappe (nettet) omkring imens pigerne dansede rundt om det - stadig liggende - og skrålede "Nu er det jul igen!" (og tro mig - Amalie HAR lært den med at far er fuld igen... - og nissen der tisser fra træets top...)
     
     
     
Jeg ønsker mig...
 
Lørdag d. 22. december 2007
     

  En weekend fra fredag til mandag helt alene hjemme i et hus, der er ryddet op, gjort rent og et køleskab fyldt med lækkerier... Er det for meget forlangt???
     
     
     
Fra alle os til alle jer...
 
Lørdag d. 22. december 2007
     
  Nej, det gik ikke så godt her (sidste lørdag)
     
  Søndag morgen er der et lidt bedre humør...
     
 

GLÆDELIG JUL TIL JER ALLE

     
     
     
One day to go...
 
Torsdag d. 20. december 2007
Mand hvor jeg GLÆDER mig!!! Juleferie i morgen sådan ca. kl. 15, når vi har "sparket" alle forældre og børn ud efter julefesten!!! Jeg kan næsten ikke vente!

De forgange 9 dage... Morgenmad i Amalies klasse - hyggeligt - men hold fast hvor det er svært som nye (vi kender jo ikke rigtig nogen af de andre) at komme ind...
Faster var på besøg sidste weekend og passede pigerne lørdag eftermiddag og aften, hvilket gik fint - indtil Frank kom hjem... Dagen efter var vi 4 tøser til julefest i kirken, hvilket vi alle nød! Til at starte med sad vi alle inde i kirken og sang salmer - selv Johanna, der sang med på det hele! Hun var dog lidt bange og ville ikke med derover - "Julemand farlig" mente hun. Inde i kirken kikkede hun også efter julemanden - men der var bare præsten:) Da vi endelig skulle danse om juletræet, kom "julekonen" og Johanna kikkede langt efter hende - farlig var hun helt sikkert... Efter et par sange løb Johanna selv rundt om træet - lige indtil hun kom forbi julekonen, der sagde hej og ville holde hende i hånden!!!!! Så kunne barnet hurtigt finde sin moar:) Men til sidst var julekonen da ok - og hun gik selv hen og fik sin slikpose efter dansen!
Johanna kom tilbage til sin "gamle" dagplejemor i denne uge - hun var SÅ glad tirsdag morgen da vi skulle afsted - og hun har haft nogle rigtig gode dage - dog med nogle store skrigeture om aftenen, hvor vi både har holdt længe og bare nusset længe bagefter også!
Nå ja, og søndag morgen stod Frank og jeg i Elgiganten kl. 10.00 dut for at købe ny opvaskemaskine - den gamle stod af lørdag eftermiddag... Har vi mon snart flere hårde hvidevarer eller anden elektronik der skal udskiftes... Joe en af mine veninder mener at vi er de eneste i DK uden fladskærms tv - dét må vente...
I eftermiddags har vi været i SFO'en til lanternefest. Jeg ville dog nok bare kalde det for juleafslutning - det er i hvertfald en hel anden slags lanternefest end vi kender. Vi spiste æbleskiver - Johannas yndlingsspise - og fik glögg ude på legepladsen - i skumringen, derfor bål og lanterner - men Amalie mente nu at børnehavens lanternefest var mere "lanternefest"
I morgen - sidste skole, dagpleje og arbejdsdag inden juleferien... Vi glæder os alle! Og vi er klar til julen. Konfekten hjalp faster med at lave - Johanna åd alt hvad hun kunne komme i nærheden af:) Ligesom hun åbner ALLE gaver hun kan komme i nærheden af - først en af Amalies nissegaver - og så i denne uge en af Amalies julegaver, som hun havde fået af en veninde og ikke var kommet op på hylden endnu! Nu er den godt pakket ind med et par meter tape:) Frank og jeg ER blevet enige om, at julegaverne først kommer under træet efter aftensmaden juleaften, fordi ellers skal det mandsopdækkes...
Lørdag skal vi lige handle det sidste, søndag eftermiddag kommer farmor og farfar - og så er det bare JUL!!!
     
     
     
Hver sin smag...
 
Tirsdag d. 11. december 2007
I går kogte jeg risengrød og i dag har jeg lavet den til risalamande - uhm - min livret efter boller i karry!!! Jeg skal til julekomsammen i børnehaven i morgen eftermiddag med personalet, og det er mig der står for desserten! Som altid! Fordi jeg ikke tiltro andre at lave en lækker rislamande - og alligevel har jeg sagt ja til min svigermors forespørgsel om hun skulle lave den til juleaften!!!
Pigerne er med til at piske fløden - og slikker piskerisene! Johanna vil have mer og jeg lover hende dessert, når vi har spist! Frank, Johanna og jeg spiser hver en portion - Amalie vil ikke have den slags dessert, næ hun tager - efter en STOR portion pasta med kødsovs lige en rundtenom rugbrød med torskerogn, remoulade og ristede løg...
     
     
     
Frække Johanna...
 
Tirsdag d. 11. december 2007
Jeg er i bad, Frank barberer sig, Amalie sover og Johanna (der har været vågen i ½ times tid) kommer gladelig ud på badeværelset med sin - troede vi - sæl som hun fik af Nissen i sidste uge. Hun ser glad - og lidt fræk ud - og løber igen!
5-10 minutter senere lyder der et hyl - Amalie er vågnet og der er ingen gave i hendes sok! Jeg VED, at Nissen har været der - og papiret findes i stuen! Johanna har pakket Amalies sæl fra Nissen ud! Der var én, der ikke syntes om sin lillesøster her til morgen...
     
     
     
Han kom og han gik...
 
Tirsdag d. 11. december 2007
... vi snakker om vaskemaskinemanden! Max 10 minutter tog det!
Frank havde bakset tørretumbleren ned - som sidder lidt akavet fast i væggen med et "udpustningsmundstykke" - for tænk nu hvis montøren skulle gøre noget med maskinen bagpå! Derfor står vaskemaskinen midt på gulvet - hvis der findes noget midt på gulvet i det lille rum - og tørretumbleren står på vaskemaskinens plads!
Han kommer - hiver fnugfiltret ud - som vi har hevet og hevet i (skulle jeg have hevet mere skulle fødderne sættes imod!) og dér sidder en åndsvag plastikdims fra en af Franks skjorter - jeg køber aldrig skjorter med dem i mere... Hmm, dén var synderen for at vi ikke kunne åbne, synderene for vandet på gulvet i anden omgang alt det fnug, der havde sat sig fast, så den ikke kunne lukkes ordentligt (hmm, synes ikke at det er så længe siden at den blev tjekket - og der er aldrig noget i den...)
Men den første synder af vand - tja... Da manden er gået, kommer en af de 4 ventende vaske over og da jeg små 2 timer senere skal tømme maskinen ER DER VAND PÅ GULVET!!! Mand altså!!! Der er vand langs væggen til afløbet - og vand lige under tørretumbleren - lige dét hvor vaskemaskinens fnugfilter ville have været!!!! Ergo - fnugfilter er uden ansvar!
Synderen er et afløbsrør hvor vandet kommer tilbage og ud på gulvet - og dét har jeg ventet i næsten 2 uger på at finde ud af...
     
     
     
Moster Sally...
 
Lørdag d. 8. december 2007
Johanna kommer med så mange sjove bemærkninger for tiden... I nat var Nissen kommet med en DVD med Sørøver Sally - som Johanna så kalder Moster Sally!!!
Hvis der skal ses film og hun selv får lov at bestemme, falder valget altid på Emil. Der er noget med ham Emil... Specielt hans sprog... I eftermiddags var hun og Frank alene hjemme, da Amalie og jeg var i teatret og på strøgtur, og Johanna gik rundt og legede, hvor der så lød fra hende: "For helvede da!" (det er nu ikke første gang vi høre de gloser fra hende...) Frank siger så, at det lyder da ikke så pænt, hvorefter hun svarer "Forbistrede knægt!"
Hun går også tit og smælder lidt på os og dukkerne: "Stop så du der med det du!!!"... Jeg ved ikke hvor hun har det fra... Emil måske...
     
     
     
Den ene ulykke efter den anden...
 
Lørdag d. 8. december 2007
Ok i det store perspektiv er ulykke måske lige et stort nok ord, men først så begynder computeren for snart laaaaaaaaaaaangt tid siden at opfører sig underligt. Den går i sort skærm, der er underlige farver på skærmen, bogstaverne står dobbelt, og den sorte skærm opgraderes i tid - den kan stå i flere timer førend der kommer noget på igen... Der bestilles en ny - og siden har skærmen opført sig eksemplarisk???!!!!
Derefter - en mandag morgen, hvor jeg skal helt til Roskilde til øjenlæge med Johanna, går bilens bagklap op - låsen åbner og lukker bare hele tiden og det er ikke særlig morsomt når man kan hører luften komme ind og skal bruge 35*2 minutter på vejen i koldt vejr. Heldigvis havde de den rigtige del hjemme - et relæ af en eller anden slags - men hold da lige op hvor vi også måtte betale for det...
Og så går vaskemaskinen... For 1½ uge siden var der vand på gulvet omkring filtret, men jeg har ikke haft det åbent, Frank har slet ikke og pigerne aner ikke at det eksisterer... Hmm, det kan slet ikke åbnes og ved afprøvning af maskinen igen, fosser vandet ud af det lukkede filter... Vaskemaskinemanden kommer mandag - dvs. næsten 2 uger uden vaskemaskine! Jeg har heldigvis en forstående vaskemaskine på mit arbejde, men det er da lidt trælst at slæbe det frem og tilbage...
Og er det så ikke at man siger "3 ting ad gangen?" Hmm - nr. 4 er dukket op! Min læselampe - som pigerne tænder af og til når de leger brusebad, lugtede meget fælt brændt den anden eftermiddag - lugten hang selv efter kraftig udluftning i stuen i laaaaaaaaaaang tid...
Hvad bliver mon 5 og 6 - eller kan 4 gøre det i denne omgang?
     
     
     
Vi har haft besøg...
 
Onsdag d. 5. december 2007
... af farfar. Søndag aften - efter en hel eftermiddag hvor Amalie og Johanna legede SÅ godt sammen og vi næsten ikke så noget til dem, siger Amalie ved aftensmaden "jeg er så træt". Pjat med dig - se så at få spist noget. Men træt var hun og hun faldt i søvn kort tid efter meget, meget hurtigt! Senere havde hun feber.
Mandag, hvor jeg havde fridag, lå hun ned hele tiden - og sov flere timer gennem dagen. Farfar blev hidkaldt fra det fynske for at passe på hende de næste dage - men tirsdag morgen vågnede barnet uden feber?!! Selvfølgelig skulle hun ikke i skole der, for hun havde jo været syg dagen før og måske kom feberen tilbage over dagen, men nej de havde haft en dejlig dag! Og de fik lov til at have en til i dag! Og imens jeg fik handlet efter arbejde og var til frisøren, hentede de to Johanna i dagplejen og de hyggede sig bare SÅ godt da jeg kom hjem!
Det var dejligt at se at det havde været nemt for farfar at hente og de havde haft det godt sammen - og vi talte endda om at en anden gang kunne de holde en hel fridag sammen - men til aftensmaden slog hun over. Hun blev meget farsyg, spiste ingenting, snakkede babysprog og da hun skulle i seng, ville hun ikke give slip og skulle holdes. Som vi har oplevet det flere gange efter en dag i dagplejen her på det sidste - forandringer er bare ikke godt for Johannas lille system. Jeg synes altså bare at det er svært at finde ud af - er det til gavn eller skade når det sker?!!
     
     
     
Tanker og glimt...
 
Onsdag d. 5. december 2007
     

I fødslen er glæden
forbundet med smerten
dog aldrig var glæden
så hjemløs i verden
men stalden og krybben
er tegn som skal si’ os.
Maria fandt plads
da hun fødte Messias.

 

I bilen på vej fra arbejde i dag hørte jeg "lille Messias" i radioen og dette vers fik mig tilbage på Roskilde fødegang tirsdag d. 21. januar 2003. Hvor skal der bare lidt til...

     
     
     
Kom sne, kom jul, kom gaver...
 
Lørdag d. 1. december 2007
     
 

Julen er over os - og vi er klar!!!

Amalie havde stor gensynsglæde med julepynten - ikke mindst julebukkene som har formeret sig år efter år - her til aften fik de tøj på!!!
Johanna kan ikke huske konceptet "jul" - andet end "julemand" - og helst de spiselige...

     
2½ time alene i Lyngby i dag og et par timers søgen og misbrug af dankort på nettet i de forgangne uger = jeg mangler at købe præcis 3 - læs TRE julegaver!!! Og jeg ved hvor de skal hentes...
Der er pyntet - både med nisser, engle, julekrybbe, kalenderlys og adventskrans - mangler dog en mistelten - men den når jeg nok!
En dag, det ikke er regnvejr, skal vi af sted og finde et juletræ - og der skal bages vaniliekranse og laves konfekt. Og købes nissejuleøl for dem ville svigermor også gerne have nogle af i julen!
Tænk om 3 uger er det juleferie - jeg glæder mig - og Amalie kan bare ikke vente... "Er det ikke snart juleaften?" har hun spurgt om flere gange i dag!!!
På toppen af vores reoler ligger alle pakkerne INDPAKKET (ellers gafler Johanna dem, hun har været ved at åbne en i dag...) og her på kontorer står der et par poser med de gaver, der skal gives videre til andre.
Er der mere der mangler??? En mandelgave - fra i år er der kun én gave - nogle bud på noget der kan bruges fra 2½ år til midt i tresserne??? Og helst ikke spiseligt!!!
Nissen har også været forbi med gaver i sokken i nat - og mon ikke han kommer igen i morgen?!!! Amalie og jeg var i Nærum i går eftermiddags for at se juletræet blive tændt - der var en julemand - ikke den bedste af slagsen, men han sagde dog noget nyttigt - nemlig at han ikke var den rigtige julemand, fordi han er på Grønland og kommer kun frem juleaften med den store kane, ham her var en hjælper og viste et fint mærke på sit tøj! Når en julemand har lige netop dét mærke på, så er han en rigtig julemandshjælper sendt af den rigtige julemand! Så Amaliepigen tror stadig på julemanden:)
Johanna fik sig en slem forskrækkelse den anden aften! Stakkels barn... Frank skulle i skuret for at hente et eller andet og tager lyskæden med ud, som jeg har lagt frem. Jeg kan hører, at han roder med stikket i den udvendige kontakt og siger "Se der, far er ved at sætte lys på træet!" De kikker begge ud af vinduerne og Amalie forstår jo godt, hvad der foregår, men stakkels Johanna kan ikke huske lyste fra sidste år og kommer SKRIGENDE til mig. Rædslen er virkelig i hendes øjne - og det går op for mig, at hun ikke har fattet at det er farmand derude - som man jo ikke kan se i mørket, men bare den svævende lyskæde hun har fået øje på! Stakkels barn. Hun går stadig og siger "bare far derude..."