Supervision - og nye planer... | ||
Mandag d. 30. juli 2007 Imens Amalie legede hos en veninde, var resten af familien til samtale hos psykologen. Det var en rigtig god time, hvor vi fik snakket om ugen der gik! 10 minutter før vi skulle ud af døren, gik Johanna "agurk", fordi hun ikke fik sin vilje og jeg måtte lave en "spontan holding" - hvilket jo ikke var helt dårligt, da jeg jo rent faktisk fik supervision! Og det er jo ret fedt at få et rygklap, at det jeg gør er rigtigt! (men det må jeg jo indrømme at jeg også kan mærke at det er...) Vi fik i øvrigt at vide, at det var rigtig godt, at Johanna selv kommer og vil ligge/holde/nusse - hun gjorde det igen i konsultationen, og det varmer jo mit hjerte at mit barn tør mig/knytter sig til mig "af sig selv"! Nye planer... Farmand herhjemme blev kørt lige hjem i seng, da han fik det skidt på vej hjem! Han ligger stadig og "raller" den stakkel - så min første arbejdsdag kommer sikkert til at foregå med Johanna - men det er også ok, for hun elsker at være i børnehaven - jeg får nok dog ikke lige lavet alt det jeg gerne ville! Amalie har en legeaftale med en veninde, så hun er "afsat". Håber han bliver frisk til onsdag... |
||
Suk - hverdagen kalder... | ||
Mandag d. 30. juli 2007 I morgen er det slut med dagdriverlivet - hverdagen kalder - jeg skal på arbejde igen efter en hel måneds fri. Heldigvis lægger vi ud med en blød start - møder først kl. 10 og kun et par timer, bare sådan at vi får børnehaven til at være klar til start onsdag, hvor børnene kommer igen efter en lang, dejlig (og våde) ferie! Jeg glæder mig til at starte igen (selvom jeg godt kunne bruge de laaaaaaaaange morgener herhjemme). Glæder mig sådan rigtigt til at indtage børnehaven igen - for selvom jeg har været der 2½ måned før sommerferien og jeg helt sikkert har sat mine spor igen, så var det ikke helt "min" børnehave - det er lidt underligt at komme midt i børnehaveåret! Pigerne og Frank har stadig ferie - Amalie hele 2 uger endnu men både Frank og Johanna skal starte igen i næste uge - så helt hverdag er det heldigvis ikke endnu. Hverdag med arbejde, skolestart og Holding som vi skal få til at passe sammen i en højere enhed - men hvor der er vilje er der vej! |
||
Hygge holder - og lidt fra ugen der gak... | ||
Fredag d. 27. juli 2007 | ||
Her til aften efter at pigerne havde været i et tiltrængt bad og vi sad og så børnetimen (hurra for at man kan optage), klatrede Johanna op til mig og lagde sig i min favn, som når vi "holder". Johanna RÅHYGGEDE! "Hanna og mor nusser" sagde hun, og så puttede hun sig bare ind til mig! Jo, vi har leget baby før, men det har bestemt ikke været på denne intense måde! Vi rykker - selvom det til tider er hårdt! |
||
I søndags havde vi besøg af en gammel veninde, hendes mand og børn! Og selvom det VÆLTEDE ned, så skulle vi ud - med 3 aktive og meget glade "udebørn" var det næsten ikke til at være inde! På trods af regntøj var alle meget våde - ok - ikk' mig, men jeg stod også godt i ly:) Men når man gør som Johanna og går rundt med regnhætten nede i en time, så er man også selv ude om det... |
||
Jeg undskylder den dårlige billedkvalitet - men det er nærmest umuligt at fange et godt af, når barnet er til hest! Johanna har fået "Blå hest" - Amalie har en grøn hest, der bare hedder "Hest" og den var Johanna begyndt at blive ret glad for, så frem med symaskinen, i gemmerne efter stof og garn til manken og nogle timer efter, red Johanna lystigt rundt og sagde hestelyde - iført cykelhjelm! |
||
Amalie har været på en lille ferie hos mormor og morfar. I onsdags var de i Bonbonland - sammen med min søster, hendes mand og børn - og så lige 15000 andre... Der havde været en god kø alle steder - bare 45 min for at få en kop kaffe (det var dog ikke til børnene) Jeg ved ikke, hvad hun prøver her - men hun ser ud til at have det rigtig dejligt! Og nej, det er ikke bumser i panden men små dyr der har stukket... |
||
I går eftermiddags var Johanna og jeg i mødregruppe i København.
Kaffe og brød blev indtaget på legepladsen med vippedyr, gynger og rutchebane. Johanna brugte lang tid på at gå på trapper op og ned ved rutschebanen - sidstnævnte var vist for farlig. I lang tid så hun vippedyret an - og så en, to, tre op! Og så var hun jo nærmest ikke til at flå af igen... |
||
Johanna - er du glad i maven nu??? | ||
Mandag d. 23. juli 2007 Jeg har været flere dage om at skrive dette indlæg - har ikke rigtig vist, hvad jeg skulle skrive - har ej heller rigtigt haft lysten. Der har været - og er - mange tanker og følelser i mit hovedet og mave lige nu! For snart lang tid siden fortalte jeg lidt om Johannas voldsomme vredesudbrud (som ikke har været så mange i den sidste tid men dog næsten lige så voldsomme) og om at jeg stærkt overvejede at kontakte en psykolog, der har erfaring indenfor adoptionsområdet. Jeg havde 2 psykologer i mente - de arbejder på hver deres måde og jeg har været i tvivl om, hvilken vi skulle vælge. Også fordi den enes måde at arbejde på er meget diskuteret i de "lærde" kredse (hun er selv "lærd"). Men men men, vi valgte sidstnævnte ud fra, at jeg tror på, at det hun gør er rigtigt. Kender 2 familier der har brugt hende og har været/er meget glad for forløbet og nu er vi så her! I gang med Holding - hvorom du kan læse lidt om her og her Jeg ville lyve, hvis jeg siger det er let - det holder hårdt! Jeg er træt i både krop og sjæl bagefter - Johanna derimod er frisk som en havørn?!! I eftermiddag skal vi til psykologen til samtale - jeg glæder mig, for der er en del ting som jeg gerne vil have talt igennem - ting jeg ikke kan dele med andre (eller i hvert fald nettet) lige nu - måske en dag... Overskriften... Amalie er jo til stede nogle gange hvor jeg holder Johanna - mest på hendes værelse eller sammen med Frank. Hun er selvfølgelig nysgerrig over, hvad der sker - og som hun siger "Det gør lidt ondt i min mave nogen gange når Johanna græder" og det kan jeg godt forstå! Jeg har forklaret, at jeg hjælper Johanna, fordi Johanna er ked af det nede i maven over at hendes Kinamor ikke kunne passe på hende og at jeg gør hende glad igen - men for at blive glad, må hun nødvendigvis blive rigtig ked af det. Men jeg passer på hende og er der HELE tiden! Og så var det en af de første gange derefter at Amalie kom, da vi var færdige - "Johanna, er du glad i maven nu?" Jeg var sgu ved at vræle... |
||
Er det mig eller??? | ||
Torsdag d. 19. juli 2007 Hmm, nu har jeg efterhånden oplevet flere gange, når jeg har handlet tøj, at alarmerne har hylet vildt, når jeg er gået ud! Ikke fordi jeg har lagt ekstra tøj i på vej ud, men fordi ekspedienten ikke har taget alarmen af! Så står man der - den hyler - og selvom jeg ved, at jeg IKKE har taget noget, bliver man alligevel lidt underligt tilpas - for folk kikker jo! Ekspedienten kommer sneglende hen - eller man må gå til kassen (kommer godt nok først til de fleste gange) og ekspedienten siger: "jeg har nok glemt at tage alarmen ud?" Og får man en undskyldning? Nope - ikke noget der ligner! Det er sgu da det mindste de kan sige... Da jeg stod i butik i ruder konges tid (tankstation) blev kunder mødt med smil og et pænt farvel - det eksisterer nærmest ikke mere. I vores lokale Kvickly sidder de ved kasserne og tygger tyggegummi og snakker til hinanden - imens de ekspederer! Kundeservice er det i hvert fald ikke - det kunne være jeg skulle til at prøve den metode i børnehaven overfor forældrene... |
||
Sommerferie Sommersummarum - og Tivoli... | ||
Onsdag d. 18. juli 2007 | ||
Amalie og jeg var tidligt oppe i morges, for vi skulle til Islands Brygge for at se Amalies yndlings program Sommer Summarum blive optaget! Det var helt sikkert det værd at stå tidligt op, for Amalie fik mødt sit store idol Jeppe og fik et billede med autograf af dem begge - selvom "Moar - hvad skal man bruge den til?!!" Jeg er spændt på, hvordan hun tager at programmet slutter i år - sidste år græd hun bitre tårer - men der er heldigvis et par uger endnu... |
||
Senere mødtes vi med Frank og Johanna, der tog lidt senere hjemmefra - Summer Summarum er bestemt ikke et sted for 2-årige - og så gik vi i Tivoli! Her er Johanna i færd med at spise andet end is - spaghetti med kødsovs som bestemt også er en hofret! |
||
Amalie har læææææææææææænge plaget om at få en candyfloss - og jeg har hele tiden sagt - i sommerferien i Tivoli! Efter én bid sagde hun "den er godt nok sød!", efter 10 bidder "Moar, jeg kan ikke spise mere..." Jeg er sikker på,
at hun er kureret for livstid! Sidste år var Amalie og jeg flere gange i rutschebanen - i år havde hun ikke lyst. Men til stor fryd for begge piger kørte de i veteranbilerne - Amalie alene, Johanna på skift med os. Yngstepigen havde IKKE megen tålmodighed for at vente på tur og brokkede sig også højlydt af ærgrelse, hver gang rattet skulle slippes ved udstigning:) |
||
Vi nåede at prøve toget én gang - men da vi lige ville prøve en sidste gang inden vi tog hjem, ja så stod vi og ventede og ventede på, at det kom tilbage. I laaaaaaaaaaang tid ventede vi - undrede os "hmm, de får godt nok en lang tur" - alt imens pigerne legede i et tog ved siden af, der var gået i stykket. Så kom passagerne tilbage for at hente deres barne- og klapvogne, for det toget var brudt sammen - så vi har den tur til gode endnu... | ||
Johannadag gange halvanden... | ||
Mandag d. 16. juli 2007 I formiddags gik det lige pludselig op for mig - "I dag er det 1½ år siden vi fik Johanna i vores arme" - som tiden går... Egentlig ville jeg have skrevet en længere smøre om den sidste tid, men det er blevet sent og jeg gider ikke - men se lige her: |
||
Hun er da bare for dejlig... (og "lidt" fræk...) | ||
Det dejligste søskendepar der findes - vandhundene Hansen & Hansen... | ||
Ferieglimt... | ||
Søndag d. 15. juli 2007 Så er vi vel hjemme igen efter en dejlig uges ferie i Ribe. Vi har haft det rigtig godt - men "ude godt hjemme bedst". Forrige lørdag kørte vi til Svendborg efter Amalie, der jo havde været på ferie hos farmor og farfar og efter 2 dages pitstop kørte vi videre mod vest! |
||
Første stop var Kolding, hvor vi var i Koldinghus. Udsigten var bare smuk... | ||
... men jeg tror ikke, at Johanna så det samme som os! I øvrigt syntes Johanna ikke at Koldinghus var særlig spændende - jo vist - når hun fik lov til at lege med vandet i springvandet i gården... |
||
Tirsdag kørte vi til Vadehavscentret! Desværre fik vi vist Johanna strømflodsdemoen INDEN vi så selve udstillingen - hun blev SÅ gal over at skulle væk fra vandet... Om eftermiddagen var Amalie og jeg ved Vadehavet sammen med en masse andre børn og voksne og fangede rejer, krabber og lærte en masse om havbunden! |
||
Onsdag - det regnede... Første dag med regn, hvilket vi var ret glade for - altså ikke at det regnede men at det var første dag... Vi tog på Ribe Vikingemuseum - og der fandt vi en legekrog, hvor begge piger legede længe... |
||
Om eftermiddagen tog pigerne og jeg på besøg hos en kvinde og hendes familie, som jeg har "kendt" siden januar 2003, hvor vi mistede Mathias og Simon. De har også mistet - og vi fløj med samme fly hjem fra Kina efter at have hentet vores piger, så vi har meget tilfælles. Gid Ribe dog lå noget tættere på, for så ville jeg helt sikkert se mere til dem... | ||
Torsdag - ved Henne Strand (ved Vesterhavet). Der blæste en halv pelikan... | ||
Dét var lige noget Johanna kunne bruge - blæst og vand! Denne dag lærte hun at sige "bolger" (bølger) og lavvande. Højvande og tidevand kom også med på listen... |
||
Vadehav gå hjem - dét her er noget, der vil noget!!! Vesterhavet! | ||
Imens jeg nød en latte i bilen imens Johanna sov sin middagslur, gik Amalie og Frank en lang tur i klitterne - og igen kan man spørge sig selv, hvorfor bruge penge på museer, når naturen er gratis og desuden fanger børnene meget bedre?! | ||
Fredag - tur til Rømø. Først en biltur på den brede strand - til Amalies
store fryd, faderen var lidt øm over sin bil og saltvandet... Bagefter fandt vi en vandrerute på 3 km - normalt vil den vel tage lidt over ½ time at gå - med 2 børn tager det 1½ - og så gik vi endnu stærkt, fordi det begyndte at regne! |
||
Ved Kammerslusen - et smukt syn mod vadehavet! Selve slusen så vi i brug hele 2 gange! |
||
Lørdag - vi har pakket alt og køre lige et smut forbi Blåvands Hug på vej hjem! Vandet var dejligt - men ikke så dejligt at jeg gad hente min badedragt i bilen. Amalie løb til og fra tøjbunken og tog tøj af og på hele tiden og var nem at få med tilbage - Johanna var bestemt ikke glad for at skulle sige farvel til Vesterhavet... |
||
Den sidste is (ud af mange...) | ||
Dejlige Amalie i Vesterhavsblæsten | ||
Efter flere bilkøer på Fyn (det tog 1 time og 20 minutter at krydse den bette ø), et pitstop efter broen (Johanna gad i hvert fald IKKE sidde i sin stol mere...) og et smut omkring Brugsen var vi hjemme næsten 4 timer efter vi kørte fra Blåvand. Johanna løb lige fra bilen til sin gynge, hvor hun gyngede en tid og derefter videre til sandkassen, hvor hun sad i laaaaaaaaaaang tid! Ude godt - hjemme bedst... |
||
Hvor meget skal man blande sig??? | ||
Torsdag d. 5. juli 2007 Jeg kender nogen perifert som lige er kommet hjem med deres længeventede barn. Som så mange andre adoptanter har de også indtaget en del af nettet og jeg har fuldt med i deres rejse efter guldklumpen - men for hver gang jeg har læst, har jeg fået mere og mere ondt i maven! Jeg siger ikke, at jeg/vi gør tingene perfekt eller korrekt i forhold til vores børn og jeg er bestemt ingen guru inden for adoptionsområdet - men det smerter mig så meget, at meget væsentlige ting/forhold gøres anderledes end vi som adoptanter læser og høre er den bedste måde at gøre! For deres og deres barns skyld! Jeg har flere gange skrevet et indlæg i deres gæstebog - men ikke trykket på send knappen, fordi jeg ikke ville blande mig, ikke lyde for selvsikker og "jeg ved bedst". Men jeg har det skidt med det... Hvad havde du gjort? |
||
Hmm... | ||
Torsdag d. 5. juli 2007 Burde man lægge sig på sofaen hele dagen og læse gamle ugeblade - eller burde man få ryddet op i alt sit rod på kontoret og derefter få syet det, som jeg havde planlagt??? |
||
Dét faldt bare ikke i god jord... | ||
Torsdag d. 5. juli 2007 Tirsdag formiddag drog Johanna, Amalie og jeg til Vedbæk for at sætte Amalie på toget! Vi måtte dog lige vente lidt på farfar, der kom med toget den anden vej, for Amalie er endnu for lille til selv at tage den lange tur til Svendborg. Jeg mente - og mener stadig - at det var en rigtig god ide for Johanna at komme med - så hun kunne sige farvel til Amalie, se hun tog med toget med farfar, så Amalie ikke bare var væk! Ideen var god nok - men barnet blev SKIDETOSSET over ikke at skulle ud at køre i tog!!! Hold da op hun var gal! |
||
Ferie og oprydning... | ||
Mandag d. 2. juli 2007 |
||
|
||
Så er det mandag og nu er det ligesom, at ferien rigtigt er startet - men pt. kun for os tøser! Frank har lige denne uge med, inden han kan holde en lang og velfortjent ferie. Johanna har nu også lige 3 dage, hvor hun kommer i dagpleje her sidst på ugen og så kan hun se frem til 4 uger hjemme. Amalie skulle have været til en børnehaveveninde at lege i dag, men da hun - veninden altså - var syg, så har vi "bare" været hjemme. I formiddags stod den på "Sommerferie-sommer-summarum..." - det var nu ikke noget, der tiltrak Johanna... Men Amalie er STOR sommer-summarum-fan og engang her i ferien, har jeg lovet, at vi tager ind og er publikum! Bagefter stod den på oprydning - Amalie og jeg ryddede op på hendes værelse OG fik tømt den store sorte sæk, der længe har stået fyldt med legetøj i bryggerset (efter jeg fik flip over alt det der lå og flød!) Nu er det hele på plads! Pt. sover Johanna, Amalie kikker på en kinesisk dvd med sang og musik og jeg vil lige få lidt mere fra hånden oprydningsmæssigt, inden vi skal til Amalies gamle dagplejemor på besøg, når Johanna vågner. Håber bare på at det hele ikke står i et - for der er lovet regn og torden - og vi er på gåben... II morgen skal Johanna og jeg aflevere Amalie på Vedbæk station, hvor farfar kommer med Fynboekspressen for at hente Amalie på ferie i et par dage! Onsdag og ugen ud skal Johanna i dagpelej, så det giver mig lige et par dage til at få gjort nogle ting færdige, som har ligget og ventet på mig i lang tid! |
||