Lille menneske - STORT temperament...
Fredag d. 30. marts 2007
		Her til aften ringede Amalie for at sige godnat - "War" siger Johanna straks, da hun kommer til røret! For "War" betyder Amalie! I den sidste tid er der kommet så meget mere sprog til - og der kommer flere og flere 2 ords sætninger - f.eks. pegede hun i dag på Franks cykel og sagde "min far" og hvis man spørger hvor gammel hun er, så er svaret "2 år" - hvilket endnu ikke er helt rigtigt, men hun må gerne have så hvide løgne i de næste 14 dages tid...
Det lille menneske har så stort et temperament, som jeg sjældent har mødt før - og det er altså ikke altid nemt hverken at være mor eller ikke mindst Johanna... Vi kender slet ikke det temperament fra Amalie, og selvom jeg jo er pædagog og har mødt mange temperamentsfulde børn i min tid, så er det altid noget andet at stå der med sit eget barn! En dag måtte Frank forlade Kvickly med en meget skrigende Johanna - fordi hun ikke måtte få et kinderæg - som hun havde fundet på hylden og VAR ved at pakke ud!!! Hun blev dog "god" igen meget hurtigt oppe på biblioteket. Andre dage smider hun sig på gulvet, fordi hun ikke må få et eller andet bestemt at spise eller fordi der er det forkerte musik på... Jeg plejer at sætte mig ved hendes side og vente på at hun har raset ud og så er vi klar til at nusse lidt og være sammen igen! Men som i dag - kors mand altså... Hun har holdt fri fra dagplejen, da vi har haft mødregruppen på besøg (for sidste gang på en hverdag, da det "virkelige liv" banker på de fleste af vores døre nu...), så hun sover herhjemme og vågner alt for tidligt at sin lur. Ligger lidt og mokker i barnevognen og hentes ind, hvor hun ser en halv bolle på gulvet som jeg har overset efter formiddagens strabasser. Vi sætter os i sofaen og hun får sit sovetøj af og så begynder hun at græde - meget højt og meget vredt. Jeg spørger om hun er sulten - bestemt ikke nej, tyder jeg! Hmm - efter en tid går det op for mig, at hun er tørstig - et ord vi ville sætte meget pris på, at hun SNART lærer... Hun får noget at drikke... Kort efter starter hyleriet forfra og efter en tid finder jeg ud af at hun gerne vil have bollen alligevel... Vi finder en bolle og sidder i sofaen, hvor hun gufler en tid. Så spytter hun halvdelen ud og stortuder. Nej, til mere at drikke, hun græder bare og det bliver mere og mere. Eftersom at der nu kommer "kaste-op-lyde" på, siger jeg bestemt: "nu nok Johanna!" og hun holder op - men sidder længe på mit skød og hikster - hedder det mon det? Vi går ud i køkkenet, hvor hun efterspørger is! Barnet er jo egentlig i sin gode ret til at spørge for i flere dage - alt imens Amalie har fået penicillin, har de fået is, for deri "gemmes" Amalies medicin. Og man kan jo ikke give den ene is og ej den anden. Ja, jeg kan ihvertfald ikke! Men svaret er at det er spist - det godkendes - men så efterspørges der små yoghurter - som der heller ikke er flere af. Vi ender med en figenstang, som spises pænt indtil hun når dertil, hvor papiret skal flyttes for at der kan spises mere... Ak og ve - det går i stykker og hun smider i raseri figenstangen laaaaaaaaaaangt hen ad gulvet og hyler op! Hun er SÅ vred og så ked, at der igen kommer de her "kaste-op-lyde" og jeg må igen gå ind og sige nu nok. Længe går jeg med hende på armen og bare nusser og hun falder langsomt til ro. Så tager vi tøj på og cykler en tur i Brugsen (for at få penge tilbage for det halvgamle og meget ildelugtende kød jeg købte den anden dag, så vi endte på restaurent i går - ikke ilde...) og det dårlige humør er brudt! Men mange gange om dagen kan vi møde dette her med at tingene får et fur og hun bliver meget, meget vred - over f.eks en af vores sko der ikke vil på rigtigt eller en dukke, hun ikke kan få rigtigt ned i legetøjsbilen. Tingene bliver simpelthen kastet - eller rettere smidt hen ad gulvet og så bliver så så vred, så vred. Vi er nået dertil, hvor vi så enten fjerner hende eller tingen og sætter os så ned og er der - men hold da lige op altså... Nogen gode råd modtages med kyshånd!!!
Johanna er på benene igen...
Onsdag d. 28. marts 2007 ... ja og også Amalie, der om torsdagen blev hentet sløj hjem fra børnehaven - fredag fik hun så konstateret halsbetændelse! Det var et rent tilfælde at lægen fandt ud af det, for egentlig var Amalie bare med Johanna til tjek af hendes lunger hos lægen, men eftersom Amalie også havde haft feber weekenden før og nu var lidt sløj igen, så blev hun lige lyttet på og kikket i halsen, der så var lidt rød. Ondt var hun endnu ikke begyndt at få - og det var nok godt det samme! Men Johannas lungebetændelse satte jo ligesom en stopper for mere dagpleje i den uge - hvor ærgerligt det så end var, når hun nu lige var startet med at sove der. Fredag kunne hun måske godt have været kommet af sted, men det så bestemt ikke sådan ud om torsdagen - og jeg ser jo også helst at mine børn har en dag hjemme efter sygdom - for at komme til kræfter og for at være sikker på at de er raske. Så da Johanna skulle i dagpleje i mandags, var det hos en gæstedagplejer, som hun har besøgt en gang med med mig og en gang med sin dagplejemor og så også set i legestuen. Hun blev ked af det, da vi trillede ind på vejen, hvor hun bor og hun græd også, da vi kom hen til huset. Men gråden hørte nærmest op, da hun fik tøjet af og jeg sagde farvel. Tøserne havde også leget rigtig godt hele formiddagen og hun var så klar til at sove, da jeg hentede hende efter frokost (som hun dog ikke spiste). Hjemme fik hun lidt mad og bad selv om at komme op i barnevognen - SÅ er man træt!!! I går sov hun i dagplejen og i dag er de i legestue, hor hun vel også sover pt. Aftalen er at der bliver ringet, når hun vågner, hvilket jeg har det godt med! Så jo, det lyder jo som om at det går rigtig godt i dagplejen - og det gør det også! Dejligt. Hun har ligesom knækket koden at mor nok skal komme og hente igen og det var helt sikkert det mest primære for hende at lære her i starten!!! Men det er da ikke helt uden omkostninger hun er startet i dagpleje... Hun ser folk mere an, hun er blevet endnu mere moarsyg (vidste ikke at det kunne lade sig gøre...) og så reagerede hun voldsomt i lørdags, da vi mødtes til frokost med rejsegruppen. Vi stod der på trappetrinnet og da døren blev åbnet, gik hun tilbage og ville ikke med ind. Ind kom vi jo så, og hun legede lidt, men hurtigt blev hun bare så ked af det og søgte døren og pegede at hun ville ud. Jeg lagde hende i hendes barnevogn og Frank vækkede hende godt 3 timer senere (hvor jeg så desværre var forduftet, da jeg skulle til møde). Men hun var bestemt ikke glad, så efter en times tid tog de hjem, fordi det var synd for Johanna - og sikkert også for de andre, der skulle høre på! Jeg er sikker på, at det er en reaktion på at være startet i dagpleje, at hun var bange for at skulle afleveres og vi gik igen... Vi er meget spændte på hvordan det går her i weekenden, hvor vi skal hente Amalie hos farmor og farfar og inden da skal på et par timers besøg hos faster. Måske er det bedre fordi der ikke er så mange mennesker?
Yark - lus!!!
Onsdag d. 28. marts 2007 Mandag eftermiddag kommer Frank og Amalie hjem fra arbejde og børnehave, og imens jeg sådan næsten lige skal ud af døren for at handle inden jeg skal videre til møde i Landsforeningen til Støtte ved Spædbarnsdød, kommer der lige en kommentar "Øh, der blev fundet en lus på Amalie i dag i børnehaven". er det så lige som mor man siger og flår lusekammen frem! Barnet har aldrig haft lus før og min tese om at lus er som myg - enten kan de lide en eller ej - kom på prøve! Og den var ej rigtig! Jeg fandt en velvoksen og 4-5 mindre nymfer - yark siger jeg bare!!! Amalie sad stille og roligt imens jeg kæmmede og kæmmede - og i går fik hun endnu en tur - denne gang i vådt hår med MASSER af balsam og dét kan klart (nu klør MIT hår igen - men der er ingen...) anbefales i stedet for den tørre metode. Håret bliver hvor det er, når det er fyldt med balsam. Jeg fandt endnu en lille bitte nymfe og en masse æg, som jeg har forsøgt at hive af. 45 minutter tog seancen i går aftens - hurra for Lille- og Sports Nørd! Og hvor træls jeg så end synes at lus er, så var Amalie faktisk pavestolt af at være beæret med lus! Så stolt at der straks skulle ringes til farmor og farfar - der sikkert er rigtig glade for at få et afluset barn på ferie - farfar hentede Amalie i børnehaven i dag og de er nu på vej i toget tilbage til Fyn!
Stakkels lille syge Johannamus...
Onsddag d. 21. marts 2007
		Ja, stakkels lille syge Johannamus. Hun "rallede" lidt i går morges - og da jeg hentede hende fra dagplejen efter at hun havde sovet lur der for første gang (hvilket gik godt - HURRA!), da havde hun lidt feber. Hurtigt steg den og eftersom at den "rallen" var taget til, tænkte jeg straks på lungebetændelse og af sted til vagtlægen, der kun kunne give mig ret - desværre. Her sidder vi to så i går aftes i sofaen - den ene sover og den anden er tæt ved...
Operation Påskeglad - kan det være påske uden???
Søndag d. 18. marts 2007
		Så er påsken skudt i gang - og hvem kan leve en påske uden at være med i "Operation Påskeglad"? Ja, jeg kan ikke!
HURRA - det går fremad...
Torsdag d. 15. marts 2007 For Johanna havde en rigtig god dag i dag - græd kun lige da jeg gik og hyggede sig så ellers hele formiddagen på tur med dagplejen og et andet barn - de to tøser havde gået hånd i hånd. Faktisk var det så god en tur, at der blev ringet 45 minutter før jeg skulle hente, om jeg kunne komme bare lidt senere for de skulle nå hjem og spise! Og hun spiste glad og tilfreds sin frokost, så jeg kunne hente et meget glad barn - der faktisk havde mere travlt med at lege end at ville med mig hjem - skulle dog lige markere et "uhu" da jeg kom!
		Hun faldt i søvn efter 2 km i bilen - der er vel 5 ialt - og vågnede lige kort op, da jeg tog hende ud af bilen, hvor hun sagde "haj, haj" - med lukkede øjne og sov så som en sten i 2½ time!!! Godt gået Johannamus!!! Hvis det bliver ved sådan, så må det da vist i næste uge være tid til at sove der...
En træt og dårlig mor...
Torsdag d. 15. marts 2007 Ja, jeg må indrømme, at jeg for tiden er træt... Træt fordi jeg bliver vækket flere gange om natten af mine børn - Johanna vågner af og til om natten, hvor hun så mosler rundt i sin seng, tænder sit lys, snakker og efter en tid falder i søvn igen. Hvis hun ikke vågner, så ligger hun meget uroligt og jeg kan høre, at hun sparker ind i tremmerne (på sengen) eller i væggen. Amalie kalder på mig hver nat på et eller andet tidspunkt imellem 1.30 og 4.30, for at jeg så skal komme og hente hende ind til os, hvor hun så sover videre på en madras ved siden af mig. Og i den sidste tid mener Johanna så, at det er morgen på et tidspunkt imellem 5-5.30 - nogle gange tidligere... SUK!!! Så ligger, sidder hun i sin seng og læser og snakker og leger lidt med sin dukke - og efter 15-30 minutter er det så slut og SÅ skal en af os stå op og der er officielt dømt godmorgen til denne dag! Vi skiftes til at stå op - løgn - Frank står oftere op end jeg, men det er så også mig, der er vågen om natten, for der sover han godt! Men efter Johanna er startet i dagpleje, er hun SÅ moarsyg, og efter max en time, så står hun og hamre på døren og hvis hun kan se sit snit til det, så trækker hun en stol hen, så hun kan komme op og åbne - og så er det ligesom morgen for mig også... I går aftes gik jeg i seng kl. 21 - det er altså tidligt! Og så er det, at jeg tænker på, hvordan det mon bliver, når jeg også skal på arbejde... Den tid, den glæde... Jeg tror også, at jeg er træt, fordi Johanna og hendes sorg fylder så meget. Ja, jeg vælger at kalde det sorg, for det må det være - sorg og frustartion over at hendes tryghed/mig bare går fra hende! Igen i dag græd hun blot da hun så de første rækkehuse, som er magen til det, som dagplejemoren bor i. Det er altså hårdt. Det, der er værst, det er altså, at når hun har fået tøjet af og sutskoene på, så hopper hun grædende ned fra mit skød og indikere at jeg skal gå... Dét har jeg aldrig oplevet før - og jeg har da en erfaring med mange børn og indkøring, dog i børnehaven, hvor de mindste jo så er 6-9 mrd ældre, når de blev kørt ind. De har grædt og klamret sig til deres forældre! Og lige netop dét bekymre mig! Når hun har grædt af, begynder hun at lege, de går tur og når jeg er kommet igen, så har hun været glad (mandag og tirsdag). Igår skulle hun afleveres i legestuen, hvilket var en "alm." aflevering, men hun skulle også spise der, dvs. jeg skulle hente hende 11.30. Da lå hun oven på dagplejemoren og sov - for da de skulle spise, var det ligesom "kortsluttet" og hun havde bare grædt og grædt - og var jo så til sidst faldet i søvn... I dag skal hun også spise der - hun skal jo lære det, og jeg henter hende igen kl. 11.30. Sove i dagplejen skal hun ikke, før hun er tryg ved at spise der også - så må vi se, hvor længe det tager... Nå ja, Amalie mente at jeg var en "dårlig" mor i går - bare fordi jeg "krævede" 5 minutter for mig selv... Vi havde været sammen hele dagen, hun havde haft en fridag, fordi vi skulle på hendes kommende skole og se et teaterstykke kl. 9.30, og vi havde hygget bagefter, hentet Johanna og hygget igen, da Johanna sov. Da de/vi så skulle ud, sagde jeg, at jeg kom om 5 minutter - havde lige brug for 5 minutter i sofaen uden børnelarm og det måtte jeg ikke! Så var det, at jeg måtte forklare, at når hun havde brug for at være sig selv, så gik hun ind på sit værelse og lukkede døren, men havde jeg brug for tid til mig selv, så kom der altid et barn rendende bagefter - selv på toilettet! Og så var jeg en dårlig mor... Men jeg fik mine 5 minutter - dog kunne de ikke nydes rigtigt - hvorfor mon...
Lidt billeder...
Torsdag d. 15. marts 2007
		I mandags besteg Johanna Amalies cykel - og har siden siddet der flere gange og grinet højlydt!
		Vi var ude at nyde det dejlige vejr også i går - og Amalie klatremus er kommet op i træet!
		Johanna har fundet ud af, at der er en lynlås i hendes flyverdragt som kan åbnes og nej ikke lukkes - i hvert fald ikke uden hjælp!!! Og så står man jo så bare der og galer til moar eller far kommer:)
		Amalie i træet, Johanna i køkkenhaven - men travlt optaget af sin lynlås...
Mar for skildpadde og Krångar for pølse...
Torsdag d. 15. marts 2007 ...ja, det er da et sprog som alle forstår ikk' sandt?!! Johanna taler som et vandfald - oftest kun med én stavelse (den første eller noget der ligner) - og det meste er det vist kun os der forstår - og dog, for der kommer mere og mere "normal" tale (synes vi!) Men der er da ord der lige skal forklares...
For et par uger siden skulle vi have pølser til aftensmad og da Johanna så pakker hoppede hun af glæde og råbte så højt "krångar" - og det har det så heddet siden - om det er medister eller alm. pølser, så hedder det krångar! Mar - ja det forbinder du jo nok ikke lige med skildpadde vel? Med mindre du ser DVD og har en med Morten Skildpadde og han hedder altså mar. At hun så har en bog med skildpadder i og de også hedder mar - ja, det skal man jo så været indviet i for at forstå...
Om at give slip - og tage imod...
Søndag d. 11. marts 2007
		Det var så absolut ikke sjovt at være hverken mor eller Johanna torsdag morgen... 7.30 stod vi hos dagplejen - friske for vi havde været oppe siden 5.15! Johanna vidste bestemt godt, hvad der skulle ske og holdt i mit ben hele vejen hen til døren og sagde "Naj, naj" og rystede på hovedet. Nu VED jeg, at det er en ualmindelig sød dagplejemor, der bestemt ikke gør nogen ondt, men det rørte dælme mit hjerte, at Johanna gjorde sådan... Vi kom ind, fik tøjet af og eftersom Johanna havde lugten lunten, så var der ikke andet end bare at gå. Kys og kram og jeg efterlod en meget grædende Johanna i armene hos dagplejemoren. Mit hjerte græd da jeg vinkede til dem i vinduet... Og tårerne fik frit løb i bilen... Det var en laaaaaaaaaaang tur til Roskilde, hvor jeg skulle på kursus ("fra Børnehjem til Børnehave" - et rigtig godt kursus til bla. pædagoger om adoptivbørn - det MÅ du på, hvis du har med adopterede børn at gøre!) og af og til flød tårerne i en lind strøm... Stakkels Johanna - og stakkels mig... Jeg kunne ikke selv få fat på dagplejen, da jeg ikke havde fået kodet nummeret ind i min mobil, så jeg måtte omkring Frank først, der så kunne melde tilbage, at hun havde det godt! Og at hvis jeg havde opgivet mit rigtige mobilnr til dagplejen, så havde jeg fået en SMS, at hun var holdt op at græde efter 10 minutter! Det hjalp lidt på humøret - men jeg kunne nu først slappe helt af, da kl. var 10 og jeg vidste, at Frank og Amalie havde hentet Johanna. Fredag havde vores dagplejemor en fridag og derfor kunne vi besøge gæsteplejen. Johanna var vågnet grædende kl. 4.22, hvor jeg tog hende ind til os. Der lå hun så og moslede rundt 10-15 minutter indtil Frank tog hende ind i stuen. Så da vi kom på besøg kl. 9, da var hun jo allerede ved at være lidt træt.
Skeptisk, som hun er blevet i den sidste uge for fremmede damer, var hun bestemt - også selvom jeg flere gange forsikrede hende om, at vi var der sammen og jeg ikke gik nogen steder. Heldigvis var der også noget spændende legetøj og det andet barn, som hun plejer at være sammen med, men efter 45 minutter havde hun helt sikkert fået nok - og var meget træt! Så vi gik hjem, spiste og hun fik en laaaaaaang og velfortjent lur! Det er helt sikkert svært for Johanna, at jeg går - sikkert mere svært end det er for mig, for jeg ved jo, at jeg kommer tilbage og at hun er i gode hænder! Men hvad tror Johanna - at hun atter har fået en ny familie, at hun er svigtet igen??? Hun straffer mig nu ikke - derimod hænger hun helt vildt på mig, når vi er kommet hjem... Hendes temperament - som jo altid har været stort - er bestemt vokset i den sidste tid - det er helt vildt for nogle vredesudbrud hun kommer med. Men det tror jeg nu også hænger sammen med, at hun ikke har et forståeligt sprog. Der kommer dog flere og flere ord til hele tiden - men mor siger hun ikke endnu:( Far siges tit og ofte, hvis jeg spørger om hun kan sige mor, så griner hun bare... Men det kommer vel! I går aftes fik hun feber - Frank mente hun var varm allerede om formiddagen, men det syntes jeg ikke - men hun har sikkert haft lidt feber allerede der - forstår så også bedre det raserianfald hun fik i Kvickly, fordi hun ikke måtte få chokolade (så få dog det slik væk i børnehøjde!!!) - men her til morgen er hun helt frisk igen! Vi 3 tøser har været til bageren for at hente boller, og pigerne vækkede far, da vi kom hjem - lidt synd, for det var hans tur til at sove længe, men Amalie så ret fortørnet ud, da jeg sagde han måtte sove "Men moar, jeg har jo 5½ års fødselsdag..." So what - vi kan sove engang når vi bliver gamle... Det er lige før jeg glæder mig... Billederne af Johanna er fra den anden morgen, hvor vi også var stået tidligt op! Hurtigt fandt hun sine støvler og Amalies fødselsdagskrone og rygsæk... Hun er da dejlig!!!
Tillykke Amalie med de 5½
Søndag d. 11. marts 2007
		Det er stadig svært at være mor og Johanna men mere om det på et andet tidspunkt, for lige nu er det Amalie, det drejer sig om! I dag er det hendes 5½ års dag - tillykke min store, lille skat!!! Lørdag og søndag får pigerne lov til at se morgentv - her er den 6.30 og tv'et er lige tændt - og der var ingen, der så, at jeg tog et billede:)
Svært at være både mor og Johanna for tiden...
Onsdag d. 7. marts 2007 Ja, det er svært for både mor og Johanna for tiden! Svært for mor at give slip på sin lille, dejlige pode og svært når jeg ved, at hun ikke har det så nemt. Og Johanna - hun er som glad nok for at komme derhen, men hun får kriser og bliver ked. I går da jeg hentede hende, sad de og spiste frokost - eller det andet barn spiste frokost, for Johanna havde intet rørt den formiddag, men hun sad så bare og græd bitre tårer med sutten i munden og holdt dagplejemoren i hånden - for tættere på skulle hun ikke komme hende. Det er faktisk den reaktion, som jeg havde håbet på ville komme, da vi fik hende i Kina. Men i Kina faldt hun jo bare ind som om hun altid havde været hos os - til både glæde og eftertænksomhed for os andre! Da jeg fik hende hen, sad hun bare og græd i lang tid - først lidt væk fra mig og derefter puttede hun sig ind til mig... Hulk, sagde mit hjerte. Jeg har aldrig set hende græde sådan... Vi sad til hun næsten faldt i søvn, så tog vi hjem og jeg havde regnet med at hun faldt i søvn på vejen, hvilket hun ikke gjorde. Så ind og spise - en stor frikadelle og 1½ stykke rugbrød - damen var sulten, men havde heller ikke fået noget siden morgenmaden. Og så tog hun lige en lille lur på 3 timer... I dag har vi været i legestuen i formiddags sammen med de andre dagplejere og børn fra gruppen - hvilket ikke lige helt var den store succes - men heller ikke totalt fiasko. Johanna var tæt ved mig i starten og tøede langsomt op - der var alligevel noget spændende legetøj og pludselig var hun inde i et andet rum for at lege. Men med ét kom hun løbende - ked af det - min moar, hvor er du?!! Jeg gjorde meget ud af at sige, at jeg var der og ikke gik, men det tror jeg ikke helt at hun forstod. Hele formiddagen var det sådan op og ned - lidt leg i godt humør - og så MOAR, min moar, hvor er du??????????? Til frokost spiste hun vildt meget pasta - men jeg sad også ved siden af og spiste med... Nu ligger hun og sover på 3. time - det lille pus... I morgen skal jeg på kursus og den oprindelige plan var, at Frank og tøserne skulle holde fridag - meeeeeeeeeen... Sådan bliver det ikke, for hun holdte fri i mandags og fredag har dagplejeren en fridag, hvor vi så besøger gæstedagplejen, som vi også hilste på i dag. Så jeg aflevere lidt tidligt (7.30) inden jeg drager på kursus og Frank og Amalie henter så kl. 10 - Frank ville gerne have afleveret, men for Johanna er det nok bedst at det er "som det plejer" - også at far ikke går med Amalie fra hende, det bliver nok for meget... Dagplejens værste brist er at børnene nogle gange skal i gæstepleje - der er 2 gæsteplejere tilknyttet hvert barn, men hvis der er plads kommer de altid til nr. 1 på listen. Nr. 2 har vi endnu ikke mødt - og hvis vi i nær fremtid kommer ud for at hun skal der hen, ja, så må vi tage en fridag og er hjemme, for flere skift skal hun ikke have, det kan jeg mærke... Vi har selv valgt, at Johanna skal i dagpleje, og jeg er sikker på, at det er det bedste valg i længden for os - men det tager tid. Johanna er så knyttet til mig (og jeg til hende) at det ikke bare er noget, der sker på en dag - måske også pga. hendes fortid?!! Hun har haft mange svigt i sit liv allerede - en mor efterlader hende på en trappesten og derefter bor hun på 3-4 forskellige stuer på børnehjemmet med forskelligt personale på hver stue. Og 9 måneder gammel kommer hun til os! Når jeg tænker tilbage på Amalie og hendes start i dagplejen - åh det gik så let! Også for mig - for jeg var gravid med 6-lingerne og stod for at skulle have en fosterreduktion - og havde bare brug for tid til mig selv! Så min barsel blev brat afbrudt af en sygemelding og vi fik en plads i dagplejen med det samme. Og Amalie havde da været passet nogle uger/måneder af skiftevis mormor og farmor, der flyttede ind en uge ad gangen (endnu engang tak til jer!), så mor var lidt fra hende allerede. Og indkøringen var legende let - jeg var med 1½ dag - hvor jeg nærmest blev ignoret totalt, for det andet var alt for spændende... Hun reagerede først på omkring det tidspunkt, hvor vi mistede Mathias og Simon - det har sikkert været dobbelt konfekt - erkendelsen af at det her dagplejeliv var virkelighed og hjemme er mor og far kede af det! Prinsessen er vågnet, jeg må løbe...
Øv bøv...
Mandag d. 5. marts 2007
		To dejlige piger i bad her til aften!
Det var lidt (meget) surt at være Amalie i dag. Glade drog vi begge af sted til skolen, fordi der var teater for alle de kommende børnehaveklassebørn - dog var moderen dog mindre glad, for Johanna efterlod jeg ret grædende med hendes kusine/gudmor hjemme hos os selv. Hun var dog hurtigt holdt op og havde været glad indtil hun så mig igen, hvor hun lige skulle ynke lidt:) Denne pasning var aftalt længe før vi fik dagplejeplads, men jeg havde under ingen omstændigheder afleveret hende flere timer i dagplejen på dag 2. På skolen var der hejst flag, og indenfor var der flag alle vegne og der duftede dejligt af varm kakao - uhm... Sikken en velkomst... Men ak, det var ikke for os, men for den nye skoleleder... Og os - ja teatret var aflyst og der var ringet til alle børnehaverne, der havde fået invitation - men vi var jo bare os og de havde ikke vores nr. Dét har de nu - og de ringer snart for at fortælle, hvornår det så bliver! Amalie tog det ret pænt - "så leger vi bare på legepladsen ikk' mor?!" Og det gjorde vi så - men det var sk*de koldt for ingen af os, havde nok tøj på til at skulle være ude i længere tid. Så vi aftale med kusinen derhjemme, at vi skulle mødes og så ville vi gå i legestue i stedet. Dét blev til gengæld rigtig hyggeligt! Johanna fik drukket RIGTIG meget saftevand og allerbedst så sad der en organist og øvede sig inde i kirken. Johanna gik rundt og klappede hver gang, han var færdig - og eftersom at han øvede sig og skrev noter hele tiden, så fik hun klappet en del! Hun fik også brokket sig en del - for hun ville gerne høre mere musik og eftersom at tålmodighed ikke er hendes store dyd, såe... Det rigtig gode ved at hun gik der og var interesseret i musikken (imens Amalie og vi andre legede vi var i kirke og til nadver) var at vi blev inviteret op til orglet! Så os op ad tårntrappen og op på første sal, hvor der er orgel og plads til koret. Både Amalie og Johanna fik lov til at spille - det var lige noget, som de kunne bruge! Men sådan at være "brændt af" gjorde altså at en del af eftermiddagen ulidelig for både Amalie og jeg - for vel hjemme hos os selv med Johanna sovende i barnevognen og kusinen på vej hjem, så var der både det ene og det andet galt. Jeg vandt i Matador - og eftersom at vi flere gange har haft en meget dårlig taber, så har jeg nedlagt veto mod at spille med hende den næste uge. Hun bliver simpelthen SÅ sur - og det er jo ikke min skyld at jeg vinder. Spillet har sine regler og selvom jeg lader være med at købe grunde, ja så går det bare helt agurk... Så ingen matador i den næste uge! Da faderen kom hjem, var der ro i farvandet - men jeg nød nu at trille til Lyngby for at handle lidt småting - og bare være helt alene, for dét havde jeg brug for!
Løgn og humbug???
Mandag d. 5. marts 2007 Jeg er ikke den, der satser på at leve mit liv efter diverse horoskoper, men jeg må da indrømme, at sidder jeg med et ugeblad så læser jeg det. Og engang i sidste uge læste jeg så "Søndag: en ting, du har savnet, dukker op på besynderlig vis igen!" Hmm - jeg tænkte straks på den neglesaks, som jeg bruger til Johanna, for den har været væk længe og jeg har ledt alles teder og den er bare ikke at finde. Nuvel i fredags da jeg skulle fordrive tiden, imens Johanna var i dagpleje, fik jeg jo tid til at ose og fandt så en neglesaks (der var til at betale for jeg har haft set nogen på apoteket, som kostede næsten 200 kr. - for en neglesaks!!!). Vel hjemme igen lagde jeg den på bordet og der lå den til søndag sidst på formiddagen, hvor jeg tænkte "NU skal de negle altså klippes!" og saksen blev hevet ud af emballagen. Omkring 2 timer efter kom Frank grinende - for han havde fundet den gamle neglesaks i hans natbordsskuffe - hvordan den så end er havnet der - det er nok et af de eneste steder, som jeg ikke har kikket! Og hvad kan man så lærer af det? Jo - den nye neglesaks er alt for spids til, at jeg tør bruge den til Johanna, som ikke altid sidder helt stille, men at den til gengæld er rigtig god til mine neglerødder! Og lytter jeg mon mere til horoskoperne - tjaa... Nej, det tror jeg ikke!
Hjælp!!!!!!
Fredag d. 2. marts 2007 I en tid - nogle uger eller mere - har Johanna "dasket" - og det er på os alle 3 - dog mest på Amalie og jeg. Midt i en leg så dasker hun os - som oftest på vores arme og eftersom at hun har en del kræfter, så kan det godt gøre ondt. Amalie står bare og galer "Johanna slår", hvortil jeg forsøger at lærer Amalie at sige "nej tak Johanna" og så bare gå sin vej. Men oftest så står/sidder Amalie bare der og galer - og Johanna griner og slår en gang eller flere til. Når hun slår på mig, så siger jeg "Nej tak, Johanna, vi skal være søde ved hinanden - aee!" Og så aer vi hinanden. Det gør hun så en stund - til hun slår igen. Vi forsøger også at "gøre noget andet" når det sker - dvs. en anden aktivitet, men det virker ikke. Og nu jeg må indrømme, at jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre - min hjerne er træt og er løbet tør for ideer. Er det bare en fase - Amalie slog bare ikke så vidt jeg husker - eller hva' Jeg vil jo nødig have at hun får et dårligt ry i dagplejen som "hende der dasker!"
Adskillelsens time ...
Fredag d. 2. marts 2007 Endnu en tidlig morgen... I den sidste tid (dog ikke i går hvor vi måtte larme lidt ekstra for at vække hende) er Johanna vågnet tidligt - ca. et sted imellem 5-6 stykker. I morges var den 5.25 da jeg kunne høre hende sidde og tænde og slukke hendes læselampe - klik-klik, klik-klik... Så sidder hun der en tid og leget med sin kontakt og går så videre til sin "Lille-Mille" (en stofdukke) som pænt bliver lagt til at sove inden i hendes hovedpudebetræk:) Der lyder også lidt snak - men ikke sådan noget voldsomt. 5.45 stod jeg op - sove kunne jeg alligevel ikke og jeg har med tiden fundet ud af, at det giver os begge (Johanna og jeg) mere ro, hvis vi går ind i stuen og ligger på sofaen der - for i vores seng vil hun bare karte rundt og så får ingen ro. Så det gjorde vi - gik i stuen - og i mørket lå hun så der på min mave og hyggede. Sutten fik et fur og fingeren kom til hjælp i stedet - og så lå vi ellers der og nussede, indtil Frank stod op 6.30. Og så var ellers i gang med dagen - efter jeg lige fik en minilur på sofaen - for vi skulle jo alle fire ud af døren på samme tid. Johanna og jeg fik et lift af Frank og Amalie til Nærum og så gik vi fra stationen til dagplejen. Johanna var i et frygteligt godt humør og snakkede der-ud-af og blev meget fornærmet over, at vi ikke skulle med toget! Turen tager vel 10 min at gå for en voksen - 35 minutter tog det os og så måtte jeg ellers også adskillige gange sige "kom nu". Johanna gik også også sagde - Lala - hvilket næsten er dagplejerens navn - jo hun vidste skam godt hvor vi skulle hen. Vel henne ved hendes hoveddør - som Johanna løb hen til og bankede på - kom vi ind og hun fik tøjet af - og vi sagde farvel! Johanna så nu meget glad ud, men ville gerne vinke i køkkenvinduet - hvor hun lige så "lidt underlig" ud, da jeg gik! Den første halve time var gået godt. De havde kikket på bøger - men Johanna havde nægtet at spise det knækbrød, der blev budt - hvilket IKKE ligner hende, da hun som oftest er god for en mellemmad... Og så var det at hun begyndte at græde - bare tårer, der løb ned ad kinderne og ikke en lyd... SÅ havde de taget tøj på og var gået ud for at spille bold - og det var lige noget for Johanna. Da jeg kom, spillede de stadig - og Johanna virkede ikke synderligt interesseret i mig - men det var hun nu, for hun brokkede sig, da jeg gik ind for at hente hendes taske. Alt i alt har det været en god dagplejedag for Johanna - en time alene hvilket jeg tror var fint. Mandag holder hun fri, for Amalie og jeg skal på skolen til et arrangement, så deres kusine og Johannas gudmor kommer søndag aften og passer hende mandag. Da vi aftalte det, havde vi endnu ikke fået dagplejeplads - og jeg havde alligevel ikke afleveret hende, da hun jo skal hentes efter 1-1½ time - og det kan jeg ikke nå. Men tirsdag er det samme procedure som i dag, onsdag skal vi i dagplejens legestue, hvor jeg er med hele formiddagen, torsdag er det Frank, der både afleverer og henter, for jeg skal på kursus i Roskilde og fredag da skal vi besøge en gæstedagplejemor, så Johanna kender hende og ved, hvor hun bor. Men der er heldigvis længe til næste uge... Og hvad brugte jeg så den time til? Gik på tanken og fik en rigtig dårlig Latte, kikkede på vinduer på torvet og gik i Super Best da de åbnede for at ose lidt. Og tænk - nu hvor jeg havde tid til at ose så gad jeg ikke...
		Da vi kom hjem, gik Johanna straks i gang med at lege med sig selv. Duploklodserne blev stablet og bøger fik blev læst. Hun er blevet rigtig glad for at læse - både kikke selv, men hun vil også meget gerne have os til at læse for hende - og se det synes jeg jo er en rigtig god beskæftigelse!
Så kom dagen...
Torsdag d. 1. marts 2007 ...og med de ord mener jeg ikke blot den dag, hvor Ungdomshuset på Jagtvej blev ryddet, men også den dag hvor Johanna startede i dagpleje - eller snusede til det sammen med moar! Vi ankom lidt over 8, legede lidt indenfor sammen med det andet barn og gik så en tur til legepladsen - som sjovt nok ligger lige udfor den opgang som Frank og jeg boede i inden vi købte hus. Johanna moslede rundt på legepladsen, op og ned ad trappe og rutschebane - men da der kom endnu en dagplejer med flere børn til, så vidste hun ikke helt, hvad hun mente om det - eller rettere - der var for mange på hendes nye sted og hun blev pjevset. Lidt efter var der afgang hjemad til vores dagplejemor - med kik på en anden legeplads med nogle dejlige, store og dybe vandpytter - lige noget for Johannapigen! Den sidste del af turen foregik i mors arme - ikke om hun ville gå mere... Men da havde hun også oplevet en del - 2 voksne og 5 børn at forholde sig til - og en meget våd støvle men heldigvis en varm fod:) Ind og få tørt tøj og ble på, op i vores egen barnevogn med en rugbrødsmad i hånden og så mod bussen for at komme hjem. Eftersom hun ikke var faldet i søvn, da vi kom hjem, så kom hun lige ind i 5 minutter og så ud igen - med denne lille finte, så skal hun nemlig ikke vugges i søvn i barnevognen, men jeg kan bare stille hende. Har den først været i gang så den den "kører" indtil hun sover... Nu snuer hun dejligt - fordøjer hele formiddagen - og imens forbereder moaren sig på i morgen, hvor jeg vil/skal smutte en tid, imens hun leger!